Privatkunderådgivere topper stressliste i finanssektoren

Presset er størst i de store banker 

Når tallene brydes ned efter bankstørrelse, bliver forskellene markante. 

Blandt privatkunderådgivere i de store banker føler 42 procent sig ofte eller hele tiden stressede. I de mellemstore banker gælder det 28 procent, mens andelen er 16 procent i de mindre banker. Dermed stiger stressniveauet tydeligt med bankens størrelse. 

De store banker dækker i undersøgelsen over Danske Bank og Nordea, mens de mellemstore banker omfatter Nykredit, AL Sydbank og Jyske Bank. De mindre banker dækker blandt andre Sparekassen Danmark, Sparekasse Kronjylland, Ringkjøbing Landbobank, Lollands Bank og Middelfart Sparekasse.  

Samtidig viser undersøgelsen, at privatkunderådgiverne i de store banker i højere grad oplever et højt tempo og flere afbrydelser. 83 procent svarer, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde meget hurtigt, og 77 procent oplever altid eller ofte at få uventede opgaver. I de mindre banker er andelene henholdsvis 62 og 55 procent. 

Omvendt oplever privatkunderådgiverne i de mindre banker i højere grad, at de har indflydelse på arbejdet. 70 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på, hvordan opgaverne løses, mod 42 procent i de store banker.  

”Det tyder på, at det ikke kun handler om selve jobindholdet som privatkunderådgiver, men i højere grad om, hvordan arbejdet er organiseret,” siger Jakob Thorgaard, der fortsætter: 

“Det betyder ikke, at der findes én enkel løsning, eller at alle store banker er ens. Men tallene viser, at man især i de store organisationer skal være meget opmærksom på, om systemer, processer og mål kommer til at skabe unødigt pres på rådgiverne,” siger Jakob Thorgaard. 

Danske Bank: “Jobbet som privatkunderådgiver kan være krævende” 

Danske Bank har fået forelagt resultaterne fra trivselsundersøgelsen. I en skriftlig kommentar anerkender Mark Wraa-Hansen, der er privatkundechef hos Danske Bank i Danmark, at banken tager tallene alvorligt. 

"Vi ved, at jobbet som privatkunderådgiver kan være krævende, og vi tager det alvorligt, når undersøgelser peger på stress og højt arbejdspres i sektoren.” 

Han understreger samtidig, at Danske Bank løbende indsamler feedback fra medarbejderne om deres hverdag, og at den feedback bliver brugt aktivt til at forbedre arbejdsmiljø og trivsel.  

Han peger på, at Danske Bank de senere år har styrket indsatsen for mental sundhed, blandt andet gennem bedre støtte til ledere i håndteringen af arbejdspres, mulighed for fleksible arbejdsformer og tiltag, der skal give medarbejderne mere indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne. 

Derudover fremhæver han, at banken løbende investerer i uddannelse og støtte til brugen af nye digitale løsninger, fordi teknologi fylder mere i både arbejdslivet og samfundet. 

“Det er afgørende for os at have en tæt dialog med vores medarbejdere og løbende justere mål, bemanding og processer, så medarbejderne har et sundt og trygt arbejdsmiljø,” lyder det fra Mark Wraa-Hansen. 

Siden Finansforbundets trivselsundersøgelse blev gennemført i januar og februar, har Danske Bank af to omgange nedlagt stillinger i februar og maj.  

Mark Wraa-Hansen fremhæver dog, at banken i sine egne målinger fortsat ser en høj arbejdsglæde blandt rådgiverne. 

“Vores seneste interne måling fra maj 2026 ligger arbejdsglæden hos rådgiverne på 8 ud af 10, hvilket vi er glade for, men vi ser det ikke som et udtryk for, at vi er i mål.” 

Nordea: Vil fjerne unødig kompleksitet 

Nordea har også fået forelagt resultaterne fra trivselsundersøgelsen. I en skriftlig kommentar peger Ulrik Johannessen, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea, på, at jobbet som bankrådgiver stiller store krav. 

“Der er ingen tvivl om, at jobbet som bankrådgiver er både komplekst og krævende. Det kræver stor faglig viden, løbende vedligeholdelse af kompetencer og evnen til at håndtere kundesamtaler, som ofte handler om vigtige økonomiske beslutninger,” lyder det fra Ulrik Johannessen. 

Han understreger, at trivsel blandt rådgiverne er en vigtig prioritet for Nordea, og at banken som arbejdsgiver har et stort ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for arbejdet. 

Ifølge Ulrik Johannessen har Nordea det seneste år arbejdet målrettet på at fjerne unødig kompleksitet i rådgivernes hverdag. 

“Det handler blandt andet om at forenkle processer, automatisere og flytte opgaver til andre funktioner, så rådgiverne kan bruge tiden dér, hvor de skaber størst værdi - i dialogen med kunderne.” 

Han fremhæver samtidig, at Nordea i sine interne trivselsmålinger har set fremgang på alle parametre de seneste to kvartaler. 

“Det er vi glade for, men vi er ikke i mål. Derfor fortsætter arbejdet, og vi forventer blandt andet, at nye digitale værktøjer og AI vil gøre rådgivernes hverdag nemmere,” lyder det fra Ulrik Johannessen.

Når rådgivningen bliver målt 

I trivselsundersøgelsen er der også et andet forhold, som skiller sig ud blandt privatkunderådgiverne i de store banker: brugen af præstationsmål. 

Blandt privatkunderådgivere i de store banker er næsten alle underlagt formelle præstationsmål. Det gælder 95 procent. Samtidig svarer 24 procent af medlemmer i de store banker, at de udelukkende bliver målt på individuelle resultater. I de mindre banker er den tilsvarende andel 5 procent.  

Ifølge Jakob Thorgaard kan præstationsmål være et relevant styringsredskab, men de kan også blive en belastning, hvis de opleves som et individuelt ansvar for resultater, rådgiveren ikke selv har fuld kontrol over. 

“En privatkunderådgiver kan gøre sit arbejde ordentligt og professionelt, men stadig være afhængig af kundernes situation, markedet, systemerne og de rammer, virksomheden stiller til rådighed.  Samtidig er man jo på en arbejdsplads sammen om at skabe resultaterne, og det er vores klare erfaring, at kollektive mål fungerer bedre end individuelle. Derfor skal man være meget varsom med mål, der lægger for meget over på den enkelte,” siger han. 

Skal man nedbringe stressniveauet, er man ifølge Jakob Thorgaard nødt til at se på hele arbejdslivet og indretningen af rammerne for at løse opgaverne. 

”Det handler om arbejdspres, psykologisk tryghed, indflydelse på arbejdet og om, hvordan mål og krav bliver brugt i hverdagen. Stress ender desværre ofte med at blive den enkeltes problem, men løsningerne skal findes kollektivt. Virksomhederne har et ansvar, og det skal vi hjælpe dem med. Det er et strukturelt problem, som kræver fælles løsninger,” siger Jakob Thorgaard.