Forstå forskellen på prioritets- og realkreditlån
Der har i den seneste tid været debat om prioritets- og realkreditlån. Her kan du få et hurtigt overblik over forskellene på de to låneformer.
To forskellige låneformer
Forskellene mellem realkreditlån og prioritetslån handler i høj grad om, hvordan lånene er opbygget, prissat og administreret.
De to modeller følger forskellige finansieringslogikker, og det har betydning for alt fra rente og gennemsigtighed til fleksibilitet og kontraktlige vilkår.
For boligejere kan forskellene være vanskelige at gennemskue i praksis, fordi produkterne ofte dækker samme behov, men fungerer på forskellige måder.
Realkreditlån: Obligationsmodellen
Når der optages et realkreditlån, kommer pengene fra investorer, der køber obligationer på det åbne kapitalmarked. Realkreditinstituttet fungerer her som formidler og følger det såkaldte balanceprincip, som betyder, at der er en tæt sammenhæng mellem lånets vilkår og de bagvedliggende obligationer.
Det mest velkendte valg er det fastforrentede obligationslån med eller uden afdrag, hvor man kender sin rente i hele lånets løbetid (typisk 30 år).
Som alternativ findes de variable rentetilpasningslån (ofte kaldet F-lån), hvor renten er fastlåst i kortere perioder på typisk 1, 3 eller 5 år (F1, F3, F5) samt Kort Rente-lån med rentetilpasning typisk hvert halve år.
Rente bestemmes direkte af markedsprisen på obligationerne og er dermed den samme for alle lån baseret på samme obligation.
Instituttets indtjening kommer fra en bidragssats, som dækker administration og kapitalbehov. Branchestandarden er, at bidragssatsen afhænger af lånetypen (fast eller variabel rente, med eller uden afdrag) og belåningsgraden.
Fordi realkreditlånet er direkte koblet til obligationer, kan låntager drage fordel af bevægelser i markedsrenten. Hvis renten fx stiger, falder værdien af de obligationer, lånet er baseret på. Det betyder, at man kan "købe sin gæld tilbage" til en lavere kurs og derved skære en bid af sin restgæld.
Prioritetslån: Bankmodellen
Et prioritetslån er et bankprodukt, der teknisk set minder om andre banklån, men med pant i en bolig.
Modsat realkreditlån finansieres disse lån på bankens balance og er ikke direkte koblet til specifikke obligationer.
Prioritetslån er en samlebetegnelse over forskellige typer af boliglån, og det kan variere fra bank til bank om det juridisk og teknisk er opsat som en kassekredit (hvor kreditten kan genbruges løbende) eller som et lån med en modregningskonto (offset).
Renten fastsættes typisk som en variabel basisrente (f.eks. CIBOR) med et individuelt rentetillæg.
Da banken selv råder over midlerne, er der ofte mulighed for individuel forhandling af renten baseret på kundens samlede økonomi og forhandlingsevne.
Det betyder også, at der er en større spredning i, hvad forskellige kunder betaler for et prioritetslån sammenlignet med realkredit.
Ved et prioritetslån er der ikke obligationer involveret. Det betyder, at gælden typisk vil svare til det beløb, kunden har lånt (kurs 100).
Man kan med nogle prioritetslån få rentebinding på, hvilket reelt medfører, at lånet kan ende i overkurs eller underkurs ved førtidig eller delvis indfrielse.
Der er typisk fleksibilitet til at indbetale ekstra eller indfri lånet.
Hurtigt overblik over de to låneformer
|
Parameter |
Realkreditlån (Det obligationsbaserede system) |
Prioritetslån (Bankernes boligkredit) |
|
Finansieringskilde |
Baseret på udstedelse af realkreditobligationer på kapitalmarkedet. |
Finansieres typisk via bankens indlånsoverskud eller andre interne midler. |
|
Prissætning |
Markedsrente (obligationsrente) + en bidragssat, der afhænger af bl.a. belåning og lånetype. |
Variabel referencerente (fx CIBOR eller CITA) + et individuelt rentetillæg, der kan forhandles. |
|
Fleksibilitet og funktion |
Fastlagt afdragsplan. Afdragsfrihed kan aftales i faste perioder. For klassiske realkreditlån er det ofte op til 10 år, mens længere afdragsfrihed findes i visse særlige produkter og på særlige vilkår. |
Fungerer nogle gange som en kassekredit. Man betaler kun rente af det trukne beløb, og indestående på en tilknyttet konto modregnes direkte i gælden (offset-funktion). |
|
Opsigelighed og sikkerhed |
Kan som udgangspunkt ikke opsiges af instituttet i hele løbetiden (typisk 30 år), så længe ydelserne betales. |
Kontrakten kan give banken ret til at opsige lånet med varsel, også selvom kunden ikke har misligholdt sine forpligtelser. |
|
Konvertering og indfrielse |
Giver mulighed for at udnytte renteændringer. Ved rentestigning falder kursen på obligationerne, og gælden kan ofte indfries billigere end restgælden (kursgevinst). |
Indfries typisk altid til kurs 100 (restgælden). Man har normalt ikke mulighed for at opnå kursgevinster på selve gælden ved rentestigninger. |
|
Lånegrænse |
Op til 80 % for helårsboliger og 75 % for fritidshuse. |
Afhænger af bankens kreditpolitik, men typisk også op til 80 % for helårsboliger og 75 % for fritidshuse. |
Kilder: Finanstilsynet, Finans Danmark, Danmarks nationalleksikon Lex.dk., herunder produktbeskrivelser fra flere større banker.