Hver tredje svarer ikke helt ærligt på trivselsspørgsmål

I vores egen lille uvidenskabelige undersøgelse på LinkedIn har Finansforbundet spurgt læserne, om de altid svarer ærligt på trivselsundersøgelser på deres arbejdsplads.

Genkendt af chefen

808 har svaret. Af dem siger mere end hver tredje, at de ikke altid svarer ærligt.

Halvdelen af dem, fordi de er bange for at blive genkendt af ledere og den anden halvdel, fordi de alligevel ikke tror, det nytter noget at svare ærligt.

Selv om det ikke er en videnskabelig valid undersøgelse, peger den på et problem, siger Thomas Clausen:

”Undersøgelsen er spændende, selv om vi ikke kan vide, om det præcist afspejler alle medarbejdere i sektoren. Men det er mange, der har svaret, og resultaterne peger på et vigtigt problem - og på den måde giver undersøgelsen vigtig viden.”

Skab tryghed – vis det nytter

Forskeren hæfter sig ved, at hovedparten trods alt siger, at de svarer ærligt i trivselsundersøgelser, men der er god plads til forbedring. Det kan man fx arbejde med ved at tage emnet op i samarbejdsudvalg forud for gennemførslen af den næste trivselsundersøgelse.

”Man skal drøfte, hvad man kan gøre for at få medarbejderne til at være trygge og have tillid til, at de ikke bliver banket i hovedet, hvis de svarer ærligt – og til, at man oprigtigt fra ledelsens side ønsker at høre de ærlige svar og bruge dem konstruktivt.”

Det kan arbejdspladsen fx gøre ved at fremhæve, hvad man har arbejdet med at ændre på baggrund af den forrige trivselsundersøgelse. I det hele taget gøre sig umage for at sikre, at der skabes tillid til trivselsmålingerne:

”Både til selve dataindsamlingen, håndteringen af besvarelserne og til den efterfølgende proces, hvor resultaterne gerne skulle omsættes til et bedre arbejdsmiljø.”

Et grundlæggende problem

Det er rigtig ærgerligt for både arbejdspladsen som helhed og den enkelte medarbejder, når trivselsundersøgelserne ikke besvares ærligt, siger forskeren – dermed tabes vigtige muligheder for at skabe en bedre og også mere velfungerende og produktiv arbejdsplads på gulvet.

Desuden afslører ulyst til at svare ærligt på trivselsundersøgelser ofte, at der kan være noget mere grundlæggende galt i relationen mellem medarbejdere og ledelse, konstaterer Thomas Clausen:

”Hvis medarbejdere ikke har tillid til, at de kan få noget ud af at svare ærligt på en trivselsundersøgelse, afspejler det ofte den sociale kapital i virksomheden. Altså, at der i det hele taget er et problem med tillid mellem ledelse og medarbejdere.”

Bred undersøgelse fra Finansforbundet

Finansforbundet laver løbende brede, videnskabeligt valide undersøgelser blandt medarbejderne i hele sektoren. Det vil også ske i 2026, og det er afgørende, at man svarer ærligt, pointerer næstformand Jakob Thorgaard.

”Hvis vi skal styrke trivslen i sektoren, starter det med et ærligt billede af virkeligheden. Vi kan her se, at nogen medarbejdere er i tvivl om, hvorvidt de kan svare frit i trivselsundersøgelser, og den bekymring skal tages alvorligt”, siger næstformanden og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt for mig at sige helt klart: I Finansforbundets trivselsundersøgelse kan man svare trygt og anonymt. Undersøgelsen er et nøgleværktøj for Finansforbundet i vores dialog med arbejdsgiverne. Og netop derfor har vi brug for, at medlemmerne svarer ærligt.”

Finansforbundet følger op på resultaterne fra analysen direkte med arbejdsgiverne i dialog om løsninger på trivselsudfordringerne.

“Resultaterne er et afgørende grundlag for vores dialog med arbejdsgiverne. Det er her, vi kan dokumentere problemerne og stille krav om handling. Undersøgelser nytter kun, hvis de bliver fulgt op, og det ansvar tager vi på os,” siger Jakob Thorgaard.