“Jeg har besøgt 16 finansvirksomheder – og forskellen i brugen af AI er enorm."

Et A- og B-hold

Baseret på rækken af AI-træningsforløb har han gjort sig en række iagttagelser. 

Han har set, hvordan AI mødes med alt fra massiv satsning til tøven. Nogle er nysgerrige og hopper helt naturligt ud i det. Andre er tilbageholdende, skeptiske og smider håndklædet, når et AI-værktøj fejler. 

Resultatet? En sektor, hvor kløfterne mellem et A- og B-hold vokser, og hvor faglig stolthed kommer under pres.

"At lære at bruge AI i sit arbejde er som at træne til et maraton. Det hjælper ikke, at banken køber træningsmaskiner eller direktionen taler om, hvor mange løbeture de er på. Det virker kun, hvis medarbejderne selv træner igen og igen," siger han.

Det er en udfordring på flere niveauer. For selvom der i nogle virksomheder er "AI ud over det hele," er det ikke sikkert, at medarbejdere ved, hvordan de skal bruge det eller gør det af sig selv.

Og, pointerer han, løsningen er ikke kun en stor flot strategi.

"Jeg bruger ofte træningsmetaforen, fordi folk skal forstå, at det gør lidt ondt. Du kan ikke blive god til at løbe uden at mærke det i benene, det er umuligt," siger Jacob Bøtter og fortsætter:

"Det handler om at udfordre sin egen faglighed, sine rutiner og nogle gange at se på sine opgaver på en ny måde." 

Jacob Bøtter understreger, at han ikke abonnerer på en FOMO-retorik. Men han opfordrer til, at man kommer op i bokseringen og får begyndt træningen. 

"Udviklingen går virkelig hurtigt. Det, der i dag får kæben til at ramme bordet, virker trivielt om få måneder. Og hastigheden aftager ikke - tværtimod. Det her er ikke længere et kapløb mellem nogle få virksomheder i Californien. Det er et kapløb mellem USA og Kina, og lidt som rumkapløbet."

"Jeg tror ikke på, at vi får robotter, der overtager alt. Men vi kommer til at arbejde sammen med AI. Det betyder, at dem, der er gode til teamwork, både med mennesker og maskiner, bliver uundværlige."

Mange er usikre på AI

Der er nok af undersøgelser og estimater at ty til for at understøtte en fortælling om, at AI kommer til at betyde forandringer i arbejdsmarkedet, og at alle måske ikke er helt klar på det. 

• 9 ud af 10 finansjob vil ifølge AE-rådet blive påvirket af AI. Samtidig viser Finansforbundets egen undersøgelse, at mange mangler adgang til træning, kompetenceudvikling og er usikre på, hvordan de kommer i gang.  

Finans er den mest udsatte branche

• Fra World Economic Forum (WEF) har det lydt, at knap 40 procent af de kompetencer, vi bruger i dag, vil være forældede inden 2030. 11 procent risikerer at stå uden relevante kompetencer og dermed uden job.

40% af dine kompetencer bliver snart irrelevante

Minder mere om elektricitet end internettet

For Jacob Bøtter har en lang uddannelse ikke været nøglen til succes.

Den 39-årige iværksætter fandt sig aldrig til rette i det klassiske uddannelsessystem, som han forlod med en hhx. I stedet blev internettet hans legeplads – et sted, hvor nysgerrighed og eksperimenter erstattede pensum og karakterer.

Det var gennem leg og træning online, at han byggede de kompetencer, der siden har defineret hans arbejdsliv.

Den tilgang præger også hans syn på den AI-bølge, der har skyllet ind de seneste år. Men når Jacob Bøtter ser tilbage på internettets fremmarch og dot.com-æraen, er det alligevel ikke dét samme, han genkender.

"Jeg tror ikke på, at historien gentager sig," siger han.

"Det rimer måske, men det her er nyt. Hvis man skal sammenligne med noget, minder det mere om elektricitet end internettet. Internettet tog 20 år om at ændre vores arbejdsliv. Elektricitet ændrede fundamentalt på vores liv – produktion, samfund, hele måden vi levede på, og det skete hurtigt. Det er den fornemmelse, jeg har nu."

Kravene ændrer sig

Hvis analogien med elektricitet holder stik, bliver AI ikke bare et nyt værktøj. Det bliver integreret i vores liv og vil ændre kravene til os som medarbejdere markant, vurderer Jacob Bøtter.

Med en teknologi, der kan favne alle fagligheder, vil din chef måske om fem år forvente, at du både kan indgå kontrakter, lave bogføring og planlægge kurser, forklarer han.

"Vi vil opleve et helt nyt pres. Ikke kun på, hvor hurtigt vi leverer, men på hvor meget og hvor godt. Det er en kæmpe forandring. De siloer, vi har kendt til, er allerede kommet under pres."

Særligt inden for it ser han forandringerne som gennemgribende.

"Min påstand er, at der om få år ikke findes it-arbejde uden AI. Det tør jeg godt sige. Det er så komplekst og oplagt, at værktøjerne bliver en integreret del af næsten alle typer it-opgaver."

Et hakkebræt eller en fancy robot?

Som hos mange andre er der ingen tøven i stemmen, når Jacob Bøtter taler om AI’s indvirkning. Hans råd er klart: Du skal ikke mestre alt fra dag ét – men det en god idé at få løbeskoene på – selvom det for nogle kan være svært at binde snørebåndet i begyndelsen. 

"Jeg ser det ikke som min rolle at vise folk lyset. Jeg er ikke en prædikant. Jeg viser, hvordan jeg bruger AI i mit eget arbejde – og så tror jeg på eksemplets magt," siger han og fortsætter:

"De fleste forbehold handler ikke om hallucinationer eller energiforbrug, men om frygten for at fejle og se dum ud. I stedet bør man finde et overskueligt sted at begynde: brug det til korrektur, tag referater af møder, skriv oplæg til projektplaner eller få hjælp til SQL-queries."

Han oplever, at mange får en aha-oplevelse, når AI løser opgaver, der tidligere tog timer. Men han frygter, at der er mange, som ikke kommer med om bord. 

"Det overrasker mig, hvor spredt udviklingen er. Vi har store banker, der næsten ikke er kommet i gang, og andre, der investerer massivt. Det har jeg aldrig set før. Det påvirker medarbejderne enormt – nogle føler, de sidder med et hakkebræt, mens andre har fancy robotter," siger han og slutter:

"Det rammer faglig stolthed og skaber A- og B-hold. Det er en udfordring, som lederne bør tage alvorligt."