Tidlig tilbagetrækning: Her er de vigtige valg og faldgruber
Hvad kræver det egentlig, hvis man vil trække sig tilbage før pensionsalderen? Pensionsekspert fra PFA Lene Haslund guider gennem mulighederne.
En blød overgang
I PFA oplever man, at vejen til pension har ændret sig i forhold til tidligere. For hvor man før arbejdede på samme måde som altid, indtil den dag man sagde stop, så er overgangen i dag mere blød.
Det betyder, at nogle måske går ned i tid i nogle år og arbejder lidt færre dage om ugen, før de siger endeligt farvel til arbejdsmarkedet.
”Vi ser i dag, at arbejdsgiverne gerne vil beholde de medarbejdere, der har været der længe, så man er blevet mere åben over for at lade medarbejderne gå ned i tid,” sagde Lene Haslund og fortsatte:
”Jeg plejer at sige, at man skal lære at blive pensionist.”
Hvad vil du bruge din tid på?
Hos PFA kan man ikke sætte et præcist tal på, hvor mange penge der går til en pensionisttilværelse. Det afhænger igen af, hvordan ens økonomi er sammensat.
”Vi plejer at sige, at hvis man har cirka 80 procent af det, man har til rådighed i dag, står det ikke helt galt til. Så kan man leve et ret godt pensionistliv i rigtig lang tid,” lød det fra Lene Haslund på webinaret.
Men ifølge pensionseksperten handler det også om, hvad du forventer at lave som pensionist.
”I skal gøre op med jer selv, hvad man vil bruge de 8 timer, man får om dagen, til. For det koster noget, hvis man ikke bare vil sidde derhjemme,” slog hun fast.
Lene Haslund spurgte også deltagerne på webinaret, hvor mange der havde en opsparing ved siden af deres pensionsopsparing. Det svarede omkring 90 procent af deltagerne bekræftende på. Og det er en fordel at have nogle frie midler at gøre godt med, slog Lene Haslund fast.
”Det giver en fleksibilitet. Hvis man har en opsparing ved siden af, har man friheden til selv at vælge,” sagde hun.
En særlig adgangsbillet
En anden mulighed er efterlønnen, som du kan benytte dig af tidligst tre år før folkepensionsalderen. Her er det et krav, at du er medlem af en a-kasse og er tilmeldt efterlønsordningen.
”Og tommelfingerreglen her er, at man skal have været medlem i 30 år,” slog Lene Haslund fast.
Derudover kræver det, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du ikke kan gå på efterløn, hvis du er sygemeldt.
Men det afgørende i den forbindelse er, hvornår du får dit efterlønsbevis, slog Lene Haslund fast.
Beviset får du, når du når alderen for, hvornår du kan gå på efterløn. Og det er på dette tidspunkt, at du skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og bliver du syg, efter du har modtaget dit efterlønsbevis, kan du faktisk godt gå på efterløn alligevel.
”Med efterlønsbevis i hånden, så har du valgmuligheden. Det er din billet, det er din adgang til at kunne vælge, hvornår du gerne vil på efterløn,” lød det fra Lene Haslund.
Men hvad så, hvis du ikke er tilmeldt en efterlønsordning?
”Hvis man har fravalgt efterløn, er det en rigtig god idé at have nogle frie midler ved siden af,” lød rådet fra Lene Haslund.
Ændringer på vej?
Og så er der tidlig pension, bedre kendt som Arne-pension, som giver mulighed for, at man kan trække sig tilbage tre år før folkepensionen, hvis man har været 44 år på arbejdsmarkedet. 42 eller 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til, at man kan gå fra henholdsvis et eller to år før folkepensionen.
”Er man født efter 1965, så er der lidt nogle andre regler, og så skal man have arbejdet længere tid. Der ligger en masse særregler for nogle enkelte år,” sagde Lene Haslund og anbefalede derfor en tur på borger.dk, hvor du kan se lige præcist, hvad der gælder for dig.
Der kan dog være en justering af reglerne på vej.
”Vi hører lige nu på vandrørene, at man måske begynder at kigge lidt på den her tidlige pension. Og at man måske vil hæve satsen lidt og lempe lidt på vilkårene,” sagde Lene Haslund og understregede, at det er noget, der endnu ikke er vedtaget.
Se regneeksemplerne
Som en sidste mulighed fremhævede hun seniorpension. Og mens muligheden for Arne-pension afgøres af antallet af år på arbejdsmarkedet, er det en læge, der kan visitere nedslidte danskere til seniorpension.
Her skal du nemlig have en nedsat arbejdsevne, der betyder, at du højst kan arbejde 15 timer om ugen. Det er samtidig et krav, at du indtil da har haft en langvarig tilknytning til arbejdslivet og arbejdet mindst 27 timer om ugen.
Ved både efterløn og tidlig pension modregnes din udbetaling i forhold til din ægtefælles indkomst. Det gør sig dog ikke gældende ved seniorpension. Lene Haslund har lavet en række regneeksempler, som du kan se her.
Hun understreger dog, at eksemplerne kun er vejledende.
”Det er en rigtig god idé lige at søge rådgivning og finde ud af, hvordan det ser ud med lige præcis dine tal. For der kan altså være stor forskel på, hvad der bedst kan svare sig, at I vælger, hvis I gerne vil fra arbejdsmarkedet lidt før,” slog Lene Haslund fast.