Særligt værktøj har hjulpet tusindvis i job
FTFa’s værktøj Jobmakker har assisteret med jobansøgninger siden maj. Nu er resultaterne for det første halve år klar. De er enormt positive, siger a-kassens direktør Kasper Højvang Kyed.
Jobmakker
FTFa er den første organisation på beskæftigelsesområdet, der har udviklet et ansøgningsværktøj baseret på kunstig intelligens.
Jobmakker er oprindelig baseret på GPT-3, udviklet af OpenAI, der står bag ChatGPT.
På baggrund af dit cv og et stillingsopslag kan den skrive et hurtigt første udkast til en jobansøgning. Den kan også give feedback på en ansøgning, du selv har skrevet og hjælpe med CV i form af at give bud på dine personlige og faglige kompetencer.
Jobmakker er gratis at bruge for medlemmer af FTFa, mens andre skal oplyse navn, e-mail og telefonnummer for at få ubegrænset adgang til Jobmakker.
Værktøjet kan tilgås på jobmakker.dk.
Jobmakker bruges af alle
Jobmakker anvendes primært af ledige, selvom en femtedel af brugerne er i arbejde, og den bruges i alle aldersgrupper.
Kasper Højvang Kyed hæfter sig ved, at også jobsøgende 50+ har taget værktøjet til sig.
”Vi har hele tiden vist, at der var mange, der brugte Jobmakker. Men det er interessant og glædeligt, at der er relativt flere ældre end yngre, der har taget det til sig.”
Ca. 50 procent af brugerne af Jobmakker var i det seneste halve år over 50 år.
Bedre jobmatch
I løbet af det seneste halve år har Jobmakker øget antallet af afsendte ansøgninger med 0,6 i gennemsnit. Det svarer til, at der er blevet sendt næsten 10.000 flere ansøgninger end uden Jobmakker.
De positive resultater giver anledning til at fortsætte i højt tempo med AI-værktøjerne i a-kassen, siger Kasper Højvang Kyed.
”Det er tydeligt, at AI kan give en masse fordele til den enkelte, men også i et større perspektiv, fordi vi med øget kvalitet og målrettede ansøgninger også får bedre jobmatch,” siger han.
Kasper Højvang Kyed fortæller, at fokus er på at gøre Jobmakker endnu bedre til ansøgninger, feedback og cv. Brugerne peger desuden især på, at Jobmakker kan løftes ved at undgå at lave for mange gentagelser samt være mindre generisk i sproget.
Desuden skal Jobmakker udvikles til også at kunne hjælpe med at finde de rigtige job, søge dem og træne jobsamtalen.
”Jobmakker skal understøtte alt i en jobansøgning,” slår han fast.
Bliv medlem af Finansforbundets a-kasse - en del af FTFa
Er du medlem af en anden a-kasse, kan du nemt skifte til Finansforbundets a-kasse. Vi overfører dine rettigheder og lukker samtidig dit medlemskab i din nuværende a-kasse for dig. Hvis du allerede er medlem af FTFa, er du automatisk med i Finansforbundets a-kasse.
Bliv medlem