Sparekassedirektør holder orlov for at åbne cafe

Orlov med fuld gas

Den pæne bankskjorte er skiftet ud med en komfortabel hættetrøje, da Nyhedsbrevet Finans møder ham i Harboøre en forårsdag, men ellers er der ikke meget afslapning på programmet.

Han har en skruemaskine i hånden og er i gang med at montere sæder som del af opgaven med at indrette en hyggelig cafe i en togvogn, som indtil december var i normal drift på skinnerne, der løber tæt bag kulturhuset.

Det er et VLTJ tog – Vemb-Lemvig-Thyborøn – et af de for kendere ikoniske gamle Y-tog, der efter 40 års virke er skiftet ud med batteritog, og derfor blev det muligt at overtage to stk. 

Det var ikke bare noget, der skete, der blev arbejdet på at få lov at købe dem i flere år.

Forfulgte muligheden

Den ene togvogn skal bruges til overnatningssted, i det andet åbnede cafeen ’Togtog’ midt i maj, en dag med op mod 700 besøgende til et arrangement med musikalske indslag og fællessang anført af Henning Toft Bro, der skrev den populære VLTJ-sang til musikgruppen Tørfisk.

”Vi fik mulighed for at overtage toget og gøre det til et madsted. Den chance skulle prøves af, og den skal have fuld gas, hvis vi skal gøre det til en succes,” konstaterer Georg Lyng Langer veloplagt, mens han udpeger detaljer i togvognen.

Togvognen, intakt med graffiti, kontrolpult og tavle med stoppesteder, er sendt på pension i gården ved kulturhuset 18b, der drives af hans kone, Helle, men som han også kaster meget energi i løbende.

Det har været sådan i mange år, og stedet tiltrækker kendte navne, som samler hundredvis af mennesker til omkring 35 årlige koncerter, senest Malte Ebert. Kulturhuset rummer også muligheder for overnatning og bruges flittigt til blandt andet store private fester, konferencer, fotoshoots – og var ramme for en sæson af TV2 programmet Toppen af poppen.

Og nu er kulturhuset altså knopskudt med Togtog.

Flyttede med vennegruppen

”Helle arbejder fuldtids med kulturhuset, mens jeg normalt er med til at løse opgaver i fritiden og altid er med ved større arrangementer. Så det er noget særligt at have tiden til udelukkende at koncentrere mig om at få cafeen løbet godt i gang,” siger Georg Lyng Langer.

Parret mødte hinanden som teenagere. Hun voksede op i Hvide Sande længere nede af vestkysten og han i Harboøre, og da det blev tid til uddannelse, rykkede de sammen til Aarhus. Han for at blive udlært i Arbejdernes Landsbank, hun for at læse til pædagog.

”Da vi flyttede til Aarhus, faldt det sammen med at en del af vores venner herfra også flyttede dertil – og i dag er de fleste af os så vendt tilbage til hjemegnen,” fortæller afdelingsdirektøren på bredt vestjysk, vist nok den variant, der kaldes harboørsk.

Parret havde ingen planer om et kulturhus, da de i 2008 slog sig ned i hans fødeby i en villa ved siden af en stor tom bygning, hvor Brugsen tidligere holdt til.

”Bygningerne blev brugt til lager, og lå bare der og kunne bruges til noget spændende. Men vi havde vores hverdag med alt muligt andet dengang.”

Kreativ vækst

De fik med årene tre børn, som i dag er teenagere, og han arbejdede først for Nordea i Lemvig og siden i Sparekassen Vendsyssel, nu Sparekassen Danmark. Helle havde sideløbende flere spændende stillinger som pædagog – men havde også en lyst til at prøve noget mere kreativt, og de tomme bygninger lige ved siden af deres hjem satte gang i fantasien.

”Det var også hårdt med døgnvagter og små børn herhjemme, og da hun også blev truet af en tidligere misbruger og skulle gå rundt med overfaldsalarm, blev det nok. Det endte med vi i ’18 lejede de første af de lokaler, vi har i dag.”

Tør vi dele?

”Vi lurede jo lidt på, om det kunne lade sig gøre at drive et kulturhus med koncerter i Harboøre, eller om folk ville dømme os fra forstanden. Da vi var ved at være på plads, sad vi og kiggede på hinanden og overvejede, om vi turde trykke ’del’ på opslaget.”

Lidt efter lidt fik de søgt de forskellige, nødvendige tilladelser, gik i gang med en omfattende renovering og kunne med gode kontakters hjælp åbne med et navn, de aldrig havde turdet håbe på ville komme i hus: Steffen Brandt.

”Ved åbningskoncerten havde vi stadig maling på fingrene, vi var helt tyndslidte, men det lykkedes. Det var fantastisk.”

Steffen Brandt var med til at slå hul igennem til andre navne, der også fik appetit på at spille i 18b i Harboøre. Byen huser bare 13-1400 indbyggere, men har glæde af at ligge på kanten af et stort sommerhusområde og i dag trækker 18b gæster fra hele landet. Bygningerne rummer også en interiørbutik, og i travle perioder er der op til fem ansatte på matriklen.

Musikken kan naturligvis høres i nabolaget, men indtil videre har ingen nogensinde klaget over det, og den nærmeste nabo sætter pris på det liv, stedet skaber:

”Det er en gammel dame, og hendes børn ville gerne have hende til at flytte til noget mindre, men hun vil blive her, for hun nyder, at der sker noget omkring hende. Vi var ellers bange for, at hun blev generet af koncerterne,” fortæller Georg Lyng Langer.

Kunder: Modigt

Han fortalte forud for orloven nogle af sine kunder, hvad han skulle bruge den til:

”Vi kender vores kunder godt, nogle af dem har jeg haft i mere end 15 år, og jeg har kun fået positive reaktioner. Mange har i det hele taget kommenteret på, at det er modigt at kaste sig ud i det og synes, det lyder som et spændende projekt.”

Han nyder at have tiden til at smide al energi i Togtog:

”Det fysiske arbejde gør mig træt på en anden måde, når det er fyraften. Gejsten for projektet giver meget energi, det er tilfredsstillende at se det skride frem dag for dag,” konstaterer afdelingsdirektøren, der har en opfordring.

”Hvis du har mulighed for det og lyst til at prøve noget nyt, så synes jeg bare, det er om at tage chancen og forfølge drømmen. Så man ikke sidder senere i livet og ærgrer sig over noget, man ikke fik gjort.”