Den medarbejderløse bank er ikke science fiction - men professor maner til ro
Fremtidens bank kan klare lånesager, kredittjek og kontrol med kunstig intelligens. Alligevel mener digital vismand, at medarbejderne får en nøglerolle.
AI ændrer jobbet i banken
Men skal man som ansat i den finansielle sektor være bekymret for, at jobbene forsvinder?
”Nej,” slår Jan Damsgaard fast.
”Du skal bare være opmærksom på det. Ligesom da internettet kom, og folk holdt op med at komme i filialen og i stedet skulle betjenes hjemmefra, står bankerne nu over for den næste transformation. En AI-transformation,” siger han og erkender, at billedet af den helt medarbejderløse bank i virkeligheden mest var ment som en provokation.
Jan Damsgaard er heller ikke bekymret for, at finansansatte vil strømme ud i ledighedskøerne.
Men finansansatte kommer ikke uden om at tage den nye teknologi til sig, mener han.
”Arbejdet forandrer sig i takt med, at nye teknologier kommer til. Bankens ansatte skal derfor reorientere sig. Ligesom vi så, at dem, der udelukkende sad i kassen i sin tid, med et kompetenceløft blev bankrådgivere, så står vi på samme måde over for en situation, hvor vi skal lære at anvende AI-systemer,” siger han.
Kunderne vil samtidig tage AI til sig og dermed møde bedre forberedte op i banken.
”Man vil blive mødt af nogle kunder, der vil være bedre klædt på, fordi de har brugt AI til at danne sig et overblik over deres økonomiske situation. De kender alternativerne og har fået forklaret alle detaljerne omkring, hvad der ligger i de forskellige typer af lån og så videre. Og det vil øge kravet til de kompetencer, man har som finansansat,” siger han.
Jan Damsgaard peger på, at mange fortsat gerne vil se en rådgiver i øjnene, når de skal skrive under på en slutseddel eller låne penge til et hus.
”Jeg tror, at den relationelle del af bankens virke som rådgiver bliver større. AI kan samtidig løfte nogle af opgaverne inden for eksempelvis compliance og kontrol,” siger han.
Forventer ikke massefyringer
Han henviser til, at Finansforbundets formand Dorrit Brandt tidligere har udtalt, at der skal være en konstruktiv dialog om forandringerne, så man kan få skabt de rigtige kompetenceudviklingsmuligheder for så mange som overhovedet muligt.
”Og det er dialoger, som ledelsen skal tage med medarbejderne, så man kan få det på plads på en god og fornuftig måde og sørge for, at det handler om opkvalificering og ikke udskiftning. Man skal jo ikke bare fyre sine eksisterende medarbejdere for at ansætte nogle andre,” siger Jan Damsgaard.
Arbejdspladserne har altså i Jan Damsgaards optik en forpligtelse til at kompetenceudvikle medarbejderne i takt med nye behov. På sigt kan det samtidig betyde, at der er behov for færre ansatte.
”Jeg tror ikke, at der kommer dramatiske fyringsrunder, men at naturlig afgang og almindelig medarbejderudskiftning kan gøre det,” siger han og peger på dengang, traktoren gjorde sit indtog.
”Der var jo hundredtusindvis af arbejdere, som ikke vidste, hvad der skulle blive af. Men de fandt jo deres plads i velfærdssamfundet,” siger han og fortsætter:
”Vi har aldrig været så digitaliserede, som vi er nu, men vi har heller aldrig været så mange i arbejde, som vi er nu.”
For tidligt at juble
For nyligt viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelsen i de mest AI-udsatte jobfunktioner er steget, siden ChatGPTs gennembrud i november 2022 og frem til slutningen af 2025.
Inden for finans og økonomi er beskæftigelsen steget med 9,2 procent i perioden. Væksten på resten af arbejdsmarkedet lå i samme periode på 7,5 procent.
Og selvom det umiddelbart kunne give anledning til jubel, bekymrer udviklingen faktisk Jan Damsgaard. Han vurderer, at det er et udtryk for, at de danske banker er bagud med brugen af AI.
”Hvis man som bank ikke tager det her til sig, så risikerer man jo, at ens kunder flytter et andet sted hen, hvor de får bedre og billigere service, end de gør i den eksisterende bank. Særligt hvis en AI-agent kan finde en anden bank, der bedre kan imødekomme dine behov,” siger han.
Og hvis konkurrencen kun findes blandt de danske banker, kunne det måske gå an, men Jan Damsgaard mener, at man bør løfte blikket.
”Det, man kan forestille sig, er jo, at der med AI kommer helt nye spillere på banen, så Revolut eller andre neo-banker eller finansielle supermarkeder kommer ind på markedet, fordi de udnytter AI, før danske banker gør det,” siger han.
De danske banker ville derimod få mere ud af selv at være proaktive, mener professoren. AI kunne i stedet blive en vækstmotor, der gør de danske banker til europæiske spillere.
”Hvis nu de danske banker tog AI mere til sig før deres udenlandske konkurrenter, så kunne man måske opnå vækst og muligheder på andre markeder. Jeg synes, at det er så kedeligt, at man altid ser på, hvad man mister med AI i stedet for at se på mulighederne,” siger Jan Damsgaard.
Han understreger dog igen, at finansansatte ikke bør være bekymrede. For hvis nogen kender til de omvæltninger, teknologien kan føre med sig, er det netop dem.
”Man kan måske sige, at der er budt op til stoleleg, hvor det ikke er helt oplagt, hvilke job der vil opstå. Men man kan måske trøste sig med, at der aldrig er opstået en situation, hvor teknologi har ført til langvarig massearbejdsløshed,” fastslår Jan Damsgaard.