For 21 år siden læste Svend Brinkmann noget, som han ikke kan slippe

Farvel til yogamåtten?

Svend Brinkmann slog igennem i offentligheden i 2014 med bestselleren ”Stå fast” og har siden været en central stemme i samfundsdebatten. Og han giver sit perspektiv på stress og det moderne arbejdsliv til en samtalesalon hos Finansforbundet, hvor han sammen med arbejdslivskonsulent og stressekspert Thomas Milsted og leder af Danske Banks Stress Netværk Frederikke Krogh-Meibom var inviteret ind for at dele sine synspunkter med 35 ledere og tillidsvalgte, mens 90 fulgte med virtuelt hjemme bag skærmene.

Og det er også her, at han trækker debatindlægget fra Information ind i samtalen på scenen.

Svend Brinkmann peger på, at udviklingen fra en fælles kamp til den individuelle håndtering kun er blevet endnu mere udtalt i de 21 år, der er gået, siden indlægget blev publiceret. 

Cirka hver tredje dansker har en høj score på stressskalaen, viser den Nationale Sundhedsprofil fra marts. Og også Finansforbundets egen trivselsundersøgelse blandt cirka 9.000 medlemmer viser, at stress ikke er til at komme udenom. Eksempelvis føler 28 procent af privatkunderådgiverne sig ofte eller hele tiden stressede. Og ser man på den samme medarbejdergruppe i de store banker, er stressandelen helt oppe på 42 procent.

”Næsten uanset hvad man griber fat i af statistikker, går det den forkerte vej. Og det kan jo godt hænge sammen med den analyse, de to forfattere fremkom med dengang. Altså hvis vi bare individualiserer responsen på de betingelser, der er vanskelige, så kan vi aldrig bremse det. Det er jo det, vi har gjort i 20 år, og det har ikke løst problemet,” siger han. 

Derfor skal vi måske overveje, at det ikke er vejen frem, mener Svend Brinkmann.

”Måske skal vi til at rejse os op fra de yogamåtter og minde os selv om, at vi faktisk har noget at stå sammen om her,” siger han efter arrangementet til Nyhedsbrevet Finans.

Derfor er stress ikke et individuelt problem

Svend Brinkmanns udgangspunkt er, at selvom det er det enkelte individ, der mærker stress og bliver syg af det, så er det betingelser på arbejdspladserne og i samfundet, altså uden for individet, som skaber stress. Og derfor er hans fokus rettet mod netop de betingelser. 

”Lad os nu sige, at folk blev syge, hver gang de drak vand. Så ville det jo være mærkeligt at undersøge hver enkelt person isoleret. Der ville det være bedre at kigge på vandværket, og om der er noget i vandet, der rammer alle,” forklarer han.

Han understreger, at det selvfølgelig er et paradoks, når nu stressen rammer individuelt.

”Man kan måske godt gå på to ben og både have nogle tiltag, der selvfølgelig hjælper den enkelte, som har det skidt samtidig med, at man forsøger ad andre veje at påpege, at det faktisk skyldes nogle forhold, som er fælles for os alle sammen,” siger Svend Brinkmann.

Sænk skuldrene – det er ikke din skyld

Men hvad kan den enkelte så selv gøre, hvis læsset bliver for tungt? Her understreger Svend Brinkmann igen, at stress ikke er den enkeltes problem.

”Men det er faktisk meget sundt at forstå, at der er også nogle vilkår uden for dig, som ikke er dit ansvar og din skyld,” siger han og håber, at det kan føre til, at den enkelte kan sænke skuldrene lidt. 

”Hvis man kan få en erkendelse af, der ikke er noget galt med mig, fordi jeg har det sådan her. Selvom det føles svært, så er det faktisk en ganske naturlig reaktion i mange sammenhænge.”