Danmark lancerer verdens største kvantefond - men er den finansielle sektor klar?
Mens investeringerne i kvanteteknologi ruller, viser en analyse, at dele af den nordiske finanssektor stadig tøver med at tage teknologien i brug. Det kan få konsekvenser for både sikkerhed og konkurrenceevne.
Kvanteteknologien er i gang med at bryde igennem
Lanceringen af kvantefonden sker i en periode med kraftig vækst i kvanteinvesteringer.
Alene i første kvartal af 2025 blev der globalt investeret over en milliard euro i kvanteteknologier, en fordobling i forhold til året før, på trods af et generelt fald i tech-investeringer.
Det globale kvantemarked, der i 2024 blev vurderet til 1,45 milliarder dollar, forventes at nå 5,4 milliarder dollar i 2030.
Selvom Danmark nu tager førertrøjen på med verdens største kvantefond, er det langt fra alle virksomheder, der har taget de første kvanteskridt.
Mange finansvirksomheder er ikke kommet i gang
I en analyse fra Finlands Bank fra februar 2025, viser, at mange finansielle aktører endnu ikke har testet teknologien, og at paratheden varierer betydeligt.
Kun hver tiende finansvirksomhed i Finland har gennemført egentlige tests eller forsøg med kvanteteknologi.
Samtidig angiver næsten halvdelen, at de kun har begrænset adgang til relevant information om teknologiens udvikling og betydning for deres forretning.
Det er bemærkelsesværdigt, når man ser på, hvor store forventninger der er til kvanteteknologiens potentiale.
Kvanteteknologi kan på sigt omforme hele måden, virksomheder opererer på, lyder det i analysen, som peger på forbedret risikostyring, mere præcise investeringsmodeller og styrket informationssikkerhed som de mest oplagte gevinster.
Analysen peger også på den største trussel ved kvanteteknologi: evnen til at bryde eksisterende kryptering. Den del bør allerede nu tages alvorligt, da det ifølge analysen kan tage op mod tre år at skifte til post-kvantum-kryptering.
Kvanteteknologi i finanssektoren
- Langsigtet gamechanger: Quantum computing vurderes at kunne ændre den finansielle sektor markant på 10–20 års sigt, især inden for risikostyring, informationssikkerhed og investeringsoptimering.
- Konkret anvendelse: Forventede gevinster inkluderer:
- Hurtigere og mere præcise risikomodeller, stress-tests og scenarieanalyser.
- Optimering af investeringsporteføljer og prissætning af derivater.
- Forebyggelse af hvidvask og svindel gennem avanceret mønstergenkendelse.
- Største trussel: Brud på nuværende kryptering. 4 ud af 5 virksomheder anser “harvest now, decrypt later”-angreb som en reel risiko.
- Post-quantum kryptografi (PQC): NIST-standarder blev lanceret i 2024, flere vurdere at migration til PQC vil tage op til 3 år.
Kilde: Finlands Bank - Quantum computing is coming – Is the financial sector ready?
Kvanteteknologi i praksis
Nogle danske banker er begyndt at eksperimentere med teknologien.
Hos Jyske Bank har man eksempelvis igangsat et projekt, hvor kvantematematik og kunstig intelligens skal hjælpe bankens handelsafdeling med at optimere beslutningsgrundlaget i realtid.
Banken har valgt at bygge sin egen kvantecomputer i samarbejde med eksterne eksperter, og projektet har allerede givet vigtige erfaringer om datakvalitet, tværfagligt samarbejde og kompleksiteten i at operationalisere kvantematematik i en finansiel kontekst.
Tidligere på året fortalte Morten Byrdal, head of trading i Jyske Bank, om det.
”Der kommer aldrig til at være en computer, der alene tager en beslutning. Det skal dealeren med sin egen erfaring og viden gøre, men på et meget bedre vidensgrundlag,” sagde Morten Byrdal.
Et andet eksempel er hos Danske Bank, der i 2022 som den første i Norden testede kvantesikker dataoverførsel på et netværk uden for laboratoriet i samarbejde med DTU og KPMG.
Hvad skal den danske finanssektor gøre nu?
Med 55 North som ny global aktør og med kvanteteknologiens voksende betydning, står den danske finanssektor over for et strategisk valg: Skal man vente og se – eller begynde at forberede sig allerede nu?
Analysen fra Finlands Bank viser, at kvanteteknologi stadig er umoden, og at der mangler både ekspertise og konkrete anvendelsescases.
Men den viser også, at teknologien har potentiale til at ændre fundamentale dele af den finansielle infrastruktur, fra investeringsanalyse og porteføljeoptimering til risikomodellering og cybersikkerhed.
Særligt truslen mod eksisterende kryptering bør tages alvorligt. Ifølge analysen er det allerede nu nødvendigt at forberede sig på post-kvantum-kryptering, da data, der i dag er sikre, kan blive sårbare i fremtiden.
Det gælder især for information, der skal forblive fortrolig i 10, 20 eller 30 år – som fx kundedata, kontrakter og interne modeller.
"Tillid er helt afgørende for den finansielle stabilitet. Hvis nye trusler materialisere sig, vil det kunne kunne svække kundernes tillid til digitale tjenester," lyder det i analysen.