Menu luk

Tillidsrepræsentantens 'værktøjskasse' ved opsigelser og fusion

Denne værktøjskasse indeholder redskaber til tillidsrepræsentanter, der kan bruges som hjælp til at rådgive medlemmer ved opsigelser, fyringer, masseafskedigelser og fusion.

  • Tjekliste for en god sagsbehandling

  • 1. Hold rådgivningen

    1. Hold rådgivningen

    Hold rådgivningen af dit medlem indenfor dit eget fagområde som tillidsvalgt og henvis til andre fagpersoner, hvis der er behov for det. Dit fagområde er overenskomst og ansættelsesret. Det er derimod ikke eksempelvis A-kasse, lønsikring, sociallovgivning, pension og skat.

  • 2. Forklar dit medlem

    2. Forklar dit medlem

    Forklar dit medlem i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, rådgivningen foregår. Involver medlemmet for at undgå misforståelser. Husk at sikre dig skriftlig dokumentation for dit mandat og din rådgivning. Oplys medlemmet, at i sidste ende er det Finansforbundet og ikke dig, der afgør om sagen er egnet til domstolsprøvelse/videreførelse.

  • 3. Vær loyal

    3. Vær loyal

    Vær loyal overfor dit medlem og husk at overholde din tavshedspligt. Tavshedspligten hænger unægtelig sammen med tillid. Bliver du i tvivl om din loyalitet, skal sagen gives til en anden tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentanten, kredsen, personaleforeningen eller Finansforbundet. Husk at tavshedspligten også gælder i forhold til Finansforbundet og andre, så dit medlem skal give samtykke, inden sagen gives videre.

  • 4. Rådgiv professionelt

    4. Rådgiv professionelt

    Rådgiv professionelt og lad ikke din egen personlige opfattelse påvirke dit medlem. Der kan være forskel på, hvad du og dit medlem vurderer som den bedste løsning af sagen – lad f.eks. være med at anbefale dit medlem selv at sige op frem for at blive opsagt eller bortvist. Dit medlem skal selv træffe den slags beslutninger – selvfølgelig på et oplyst grundlag.

  • 5. Hent og læs resten af tjeklisten

    5. Hent og læs resten af tjeklisten

TILLIDSREPRÆSENTANTENS VÆRKTØJSKASSE

Denne side er oprettet som en værktøjskasse til tillidsrepræsentanter og sagsbehandlere.

Værktøjskassen er berettet til general brug. Dog vil vi gøre opmærksom på, at redskaberne ikke er relevante for alle. Kredse, tillidsrepræsentanter og sagsbehandlere har forskellige producerer for afskedigelser af medlemmer. Hvis du er i tvivl om din kreds procedurer og din rolle anbefales det, at du kontakter din kreds om dette.

Din rådgivning kan have stor betydning for medlemmet både under og efter processen. Det er derfor vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i reglerne for opsigelse, masseafskedigelse og fusion. Jo større viden, jo bedre kan du besvare spørgsmål og guide medlemmet godt gennem processen.

OPMÆRKSOMHED VED INDGÅELSE AF FRATRÆDELSESAFTALER

Til den Faglige repræsentant og alle tillidsrepræsentanter som medvirker i sager, hvor et medlem skal indgå en fratrædelsesaftale.

Vi ser et stigende antal fratrædelsesaftaler, som er indgået lokalt. Derfor ønsker vi i Finansforbundet at skærpe opmærksomheden.

En fratrædelsesaftale er sædvanligvis til fuld og endelig afgørelse, hvilket betyder, at når først der er skrevet under, er der ikke mere at gøre. Det betyder at, vi ikke kan komme med krav om yderligere ferie, godtgørelse efter funktionærloven, ligebehandlingsloven mv.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at medlemmet får betænkningstid inden underskrivelse af aftalen og du skal altid opfordre til at søge rådgivning hos kredsen, JURA i Finansforbundet eller Forhandling, samt Finansforbundets A-kasse (FTFa).

HUSK AT INDBERETTE TIL BEREDSKABET

Når opsigelsen er sket, skal du straks informere beredskabet@finansforbundet.dk, hvorefter Finansforbundets beredskab inviterer medlemmet til informationsmøde. I den forbindelse skal du indberette følgende:

  • medlemsnummer/cpr.nummer
  • fulde navn
  • deres private e-mailadresse
  • fratrædelsesdato
  • om medlemmet er opsagt i virksomhedens eller egne forhold

HVIS DU GLEMMER AT INDBERETTE

Hvis du glemmer at indberette en opsigelse, er risikoen, at medlemmer ikke får den service og rådgivning, som medlemmet er berettiget til. 

 

Beregn minimalerstatning

Har du medlemmer, der er opsagt og fritstillet fra deres arbejde, kan de have løn til gode, selvom de er startet i nyt job.

Klik her
Hvad kan beredskabet hjælpe med?

Hvis der sker afskedigelser af medlemmer, fusion eller opkøb af anden virksomhed i dit område, skal du straks kontakte Finansforbundets beredskab.

Hvad kan beredskabet hjælpe med?

beredskabet kan tilbyde dig hjælp og sparring i forbindelse med din forberedelse af de forhandlinger, som du skal deltage til med ledelsen om afværge- og afbødeforanstaltninger samt fratrædelsesaftaler.

Du kan også få sparring og støtte, så du kan forberede dig på de afskedigelsessamtaler, du skal deltage til.

Hvis medarbejderne afskediges i egne forhold, hjælper vi med din forberedelse til at være bisidder ved samtalen mellem medlemmet og arbejdsgiveren.

Beredskabet er en lille gruppe medarbejdere i Finansforbundet, der får informationer om opsigelser, fusioner og opkøb før det bliver offentliggjort. Vi har skærpet tavshedspligt.

Hvordan kontakter jeg beredskabet?

du kan kontakte beredskabet ved at skrive til beredskabet@finansforbundet.dk eller ved at ringe på telefon 32 96 46 00. Vi behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.

Kontakten til beredskabet er vigtig for at etablere en klar kommunikationsvej, når og hvis afskedigelserne bliver en realitet. Det er samtidig en forudsætning for, at vi kan hjælpe både medlemmerne og dig som tillidsrepræsentant på den bedst tænkelige måde.

Hvordan kan beredskabet hjælpe medlemmerne? 

Du skal kontakte beredskabet i Finansforbundet, hvis du får mistanke om, at der kan komme opsigelser i din virksomhed. Det er uanset antallet af opsigelser, og det gælder både opsigelser i medarbejdernes egne forhold såvel som i virksomhedens forhold.

Vi indkalder medlemmerne til informationsmøder. Der holdes informationsmøder for de medlemmer, der bliver afskediget på grund af såvel virksomhedens forhold – det kan være omstruktureringer eller andre organisatoriske ændringer eller i egne forhold – det kan fx være opsigelser på grund af sygdom, manglende performans eller samarbejdsvanskeligheder.

På møderne kan medlemmerne få information om:

  • Fratrædelsesvilkår
  • A-kasseregler
  • Hjælp til at komme videre efter opsigelsen ved fx at få hjælp til jobafklaring/karrieresamtale, at skrive et CV eller en ansøgning, uddannelsesmuligheder m.m.
  • Du har også mulighed for at komme til at tale med en socialrådgiver, hvis du fx er opsagt på grund af sygdom
Hvordan indberetter du opsigelser?

Det er afgørende, at vi i sekretariatet har de rette informationer om medlemmerne, så vi hurtigst muligt kan tilbyde information, støtte og aktiviteter til opsagte. Det er fx afgørende, at de opsagte får information om, at de har en frist på fire uger til at rejse krav om godtgørelse, hvis opsigelsen er usaglig.

Du skal derfor hurtigst muligt indberette det, hvis et medlem bliver opsagt eller præsenteret for væsentlige vilkårsændringer. Dette skal ske ved, at du sender en mail til Finansforbundets beredskab (beredskabet@finansforbundet.dk) med følgende oplysninger:

  • medlemsnummer/cpr.nummer
  • fulde navn
  • deres private e-mailadresse
  • fratrædelsesdato
  • om medlemmet er opsagt i virksomhedens eller egne forhold

Hvis du glemmer at indberette

Hvis du glemmer at indberette en opsigelse, er risikoen, at medlemmet ikke får den service og rådgivning, som medlemmet er berettiget til.

Hvad skal du gøre ved en usaglig opsigelse/bortvisning?

Frister for varsling af lokal forhandling

Hvis I skal forhandle en sag lokalt, skal du kræve forhandling over for ledelsen senest fire uger efter, medlemmet blev opsagt eller bortvist. Hvis I overskrider fristen, mister I muligheden for at forhandle sagen lokalt, og I kan heller ikke senere kræve, at den skal forhandles mellem FA og Finansforbundet.

Hvis I forhandler sagen lokalt, skal I skrive et referat med informationer om, hvorvidt I har opnået enighed eller ej. Har I ikke opnået enighed om en løsning, kan Finansforbundet og FA forhandle sagen ved et organisationsmøde. I skal fremsætte kravet om organisationsmødet senest fire uger efter datoen for referatet fra den lokale forhandling. I kan ikke indbringe sagen for FA, hvis I overskrider denne frist.

Orienter medlemmet om frister

Husk at varsle fristerne over for medlemmet. Det er vigtigt, at han eller hun kender tidsrummet for at rejse en eventuel sag. Bliver medlemmet ikke orienteret om fristerne, kan det medføre et ansvar for mangelfuld sagsbehandling.

Vi anbefaler derfor, at du giver medlemmet et brev med fristerne, så du er sikker på, at han eller hun er orienteret.

Forslag til brev (pdf)

Hvordan støtter Finansforbundet og Finansforbundets A-kasse dig efter afskedigelsen/-erne

Det er Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, der i samarbejde med Finansforbundets A-kasse tager sig af kontakten og tilbuddene til de opsagte og ledige. Men du kan som tillidsrepræsentant også hjælpe til ved at fortælle medlemmerne om tilbuddene til dem:

  • Individuel vejledning om jobsøgning, kursus- og uddannelsesmuligheder.
  • Økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse.
  • Mulighed for at lade Finansforbundet fungere som "advokat" i forbindelse med afgørelser, der er truffet af arbejdsformidlingen eller a-kassen.
  • Karrieresamtale.

Derudover kan du udlevere folderen "Fratræder du?" (pdf) eller "Leaving your job?" (pdf), der forklarer, hvordan vi kan hjælpe, og hvordan medlemmet kan komme videre med sin karriere.

Forslag til hvordan du støtter en kollega under og efter en afskedigelsessamtale?

Det er en god ide, at du forbereder dig inden den nødvendige samtale, så du kan støtte medlemmet bedst muligt. Du kan evt. tage afsæt i disse ni gode råd, fra pjecen: Den nødvendige samtale (pdf).

  • Drøft forventninger med din leder omkring rollefordeling ved afskedigelsen – hvem, hvad, hvor og hvornår?
  • Overvej, hvilke reaktioner du kan møde hos dit medlem, f.eks. vrede, gråd, ingen reaktion, og hvordan du vil støtte.
  • Du skal være dit medlems ekstra øjne og øre. Notér, sid ved siden af og opsummer efterfølgende.
  • Sørg for, at I kan blive i lokalet efter afskedigelsen og gennemgå samtalen, og hvad der nu skal ske. Aftal med din leder, at han/hun forlader lokalet straks efter at afskedigelsen er effektueret.
  • Tilbyd at tage kontakt til relevante instanser, f.eks. Finansforbundet, din kreds eller Finansforbundets A-kasse. Det kan være svært for medlemmet at overskue det selv.
  • Vær opmærksom på medlemmets behov for social og personlig støtte både umiddelbart efter og i de følgende dage – hjælp eventuelt dit medlem med at komme ordentligt hjem.
  • Følg op – også hvis dit medlem er fritstillet.
  • Vær opmærksom på dine øvrige kollegers reaktion, og sørg evt. for, at I får talt situationen igennem i fællesskab.
  • Brug altid dit netværk til din personlige sparring.

Du kan altid få hjælp til en sag, hvis du f.eks. har brug for hjælp til at vurdere begrundelsen for at medlemmet er blevet opsagt, om opsigelsesvarslet er overholdt eller hvad medlemmet har krav på i følge overenskomst og lovgivning. Skriv en mail til raadgivning@finansforbundet.dk. 

Tjekliste for god sagsbehandling
Sygemeldt ved fratrædelse

Er medlemmet sygemeldt ved fratrædelse eller under opsigelse, er der flere forhold, som du skal være klar over. Fx har medlemmet ret til sygedagpenge, og hvor længe? Hvad er rettighederne i forhold til forlængelse af sygedagpenge? Er der tale om en længerevarende sygdom eller en nedsættelse af arbejdsevnen?

Om disse emner kan du hente hjælp gennem Socialrådgiverne Michael Dreyer og Olivera Nancovski, der er ansat i Finansforbundet. De kan træffes på tlf. 32 96 46 00. Der er telefontid mandag-torsdag 08.30-16.00 og fredag 08.30-15.00, ellers kan du sende en mail: socialraadgivervagt@finansforbundet.dk eller læse mere på Rådgivning fra socialrådgivere.

Hjælp til kredse, personaleforeninger eller FTR i forbindelse med fusioner, opkøb eller overdragelse

Fusion, opkøb af anden finansiel virksomhed eller virksomhedsoverdragelse kaster en række opgaver af sig, som de involverede faglige personaleforeninger skal løse. Fusioner er sjældent identiske, og kan derfor ikke sættes på formel. Men her kan du se de mest gængse opgaver i forbindelse med fusion, opkøb eller virksomhedsoverdragelse.

Drejebog til opgaver (pdf)

Hvordan kan du forhandle med ledelsen?

Når du forhandler med ledelsen, skal du som tillidsrepræsentant og dermed faglig repræsentant:

  • Drøfte med virksomheden, om og hvordan I kan undgå afskedigelser, og – hvis det ikke kan lade sig gøre – hvordan I evt. kan begrænse antallet, f.eks. ved at indgå aftaler om frivillig fratrædelse.
  • Aftal hvilke vilkår, der skal gælde for de opsigelser, der kan blive en realitet.
  • Drøfte med ledelsen, hvordan processen omkring afskedigelserne skal forløbe.

Husk, at du skal inddrage Finansforbundet tidligt i forløbet og inden, du indgår aftaler, så du er klædt bedst muligt på til at varetage de lokale forhandlinger. Du kan løbende få rådgivning/ vejledning i Forhandling, hvis du ringer til os på 32 96 46 00.

Gode råd til processen

Det er en stor fordel at have en klar aftale om processen i virksomheden. Det er f.eks. vigtigt at:

  • Aftale, hvordan tidsforløbet skal være
  • Aftale, hvordan medarbejderne og omverdenen skal informeres samt, hvordan I kan melde åbent ud, så I undgår rygtedannelser og myter
  • Tillidsrepræsentanterne er bekendt med de informationer, som ledelsesrepræsentanterne får i forbindelse med processen
  • I har fastlagt dag og tidspunkt for afskedigelserne, og at både leder og tillidsrepræsentanter er informeret og forberedt på "Den nødvendige samtale" (pdf).

Det kan I forhandle om

Overenskomsten sikrer, at en række vilkår altid gælder i de tilfælde, hvor en flerhed - dvs. mere end én medarbejder - bliver opsagt på grund af virksomhedens forhold. Men der er ikke noget til hinder for, at I på din virksomhed indgår en aftale, der samlet set stiller medarbejderne bedre. Det vil altid være den bedste aftale, der er gældende.

Du kan se minimumsrettighederne i Standardoverenskomsten (pdf) i afsnittet om afbødeforanstaltninger. Er du assurandør, kan du i stedet se minimumsrettighederne i Rammeoverenskomsten for Assurandører (pdf) i afsnittet om afbødeforanstaltninger.

Hvordan indberetter du medlemsinformationer?

Når opsigelsen er sket, skal du straks informere beredskabet@finansforbundet.dk, hvorefter Finansforbundets beredskab inviterer medlemmet til informationsmøde, uanset om medlemmet er opsagt i virksomhedens eller egne forhold. I den forbindelse skal du indberette følgende:

  • medlemsnummer/cpr.nummer
  • fulde navn
  • deres private e-mailadresse
  • fratrædelsesdato
  • om medlemmet er opsagt i virksomhedens eller egne forhold

Kontakt Finansforbundets beredskab

32 96 46 00

Når det drejer sig om en opsigelse, fratrædelser eller fusion/opkøb

Kontakt beredskabet, der holder informationsmøder for medlemmerne og kan støtte dig ved forhandlinger og afskedigelsessamtaler.

Du kan også sende en mail til beredskabet@finansforbundet.dk