Mini-viden
Her har vi samlet viden i et kort format, så du hurtigt kan få ny viden.
Hvad er en §9-samtale?
Årlig samtale mellem din leder og dig som tillidsrepræsentant om bl.a. samarbejde, forventninger, forventet tidsforbrug, kommunikation og uddannelse/kompetenceudvikling. Tjek overenskomsten for en udførlig forklaring af §9-samtale .
Dine rettigheder | Løn, overenskomst og jura – Finansforbundet
Hvad er tavshedspligt?
Som tillidsrepræsentant har du tavshedspligt om fortrolige oplysninger, du får gennem dit hverv. Det betyder, at personlige og fortrolige oplysninger ikke må videregives til uvedkommende.
Sådan bliver du synlig.
Tag ordet på et områdemøde og fortæl fx om et SU-referat som ligger tilgængeligt på virksomhedens intranet, en god og relevant artikel du har læst eller andet. Du kan også sende en mail, hvor du gør medlemmerne opmærksomme på, at de gerne må bruge dig som TR. I det hele taget brug anledninger til at tage ordet mundtligt eller skriftligt.
Sådan siger du "jeg vender tilbage"
For mange medlemmer er det ikke afgørende, at de får et svar her og nu. Men at de ved, hvornår de kan forvente et svar. Sig fx ”Det undersøger jeg og vender tilbage med et svar."
Hvad er en god TR?
En god tillidsrepræsentant er synlig, troværdig, lyttende og handlekraftig. Du repræsenterer dine medlemmer professionelt, samarbejder konstruktivt med ledelsen og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Sådan samarbejder du med Finansforbundet.
Start i din kreds, hvis du har spørgsmål. Herudover står forskellige afdelinger i Finansforbundet klar til at støtte dig: jura, Medlemsservice, Hverveservice osv.
GDPR for tillidsvalgte
GDPR afgør, hvordan du må behandle dine medlemmers oplysninger, og hvilke arbejdsgange du skal følge, når du udfører dine opgaver som tillidsvalgt.
Læs mere her
GDPR for tillidsvalgte