GDPR i praksis
Søger du sparring, erfaringsudveksling og faglige drøftelser om den praktiske implementering og compliance på GDPR-området, er netværksgruppen "GDPR i praksis" et forum for dig.
Netværksgruppen ”GDPR i praksis" er for dig, som sidder med den praktiske implementering/drift af GDPR-området, og som søger sparring med ligesindede, hvor I kan udveksle faglige spørgsmål, udfordringer og muligheder inden for bl.a. Governance, Risk management og operationel implementering.
Arbejder du fx med compliance gennemgange, risikostyring, IT Security på GDPR-området, kender du nok til de udfordringer, der opstår, når et juridisk regelsæt skal omsættes til praktiske løsninger. I sådanne situationer skal du fx overveje;
- Hvordan får jeg testet om de foranstaltninger, som vi har implementeret forsat kører
- Hvordan rapporterer jeg på risikoen på GDPR til ledelsen, når der er fokus på risikoen for den registrerede
- Hvordan gør jeg vores fortegnelse til et operationelt værktøj til overholdelse af GDPR og ikke blot en papirtiger
- Hvordan ser en god DPIA ud og hvordan driver jeg processen.
Som netværksmedlem kan du forvente
- Sparring på dine faglige udfordringer
- Inspiration fra indlægsholdere og netværksmedlemmernes erfaringer
- Nyeste viden om de aktuelle reguleringer og udfordringer inden for GDPR-området
- At udvide dit personlige netværk og skabe nye relationer på tværs af branchen
- En høj grad af involvering og aktiv deltagelse, så alle tager ejerskab til indehold på og resultat af netværksmøderne.
Netværksgruppen er for dig
Netværksgruppen er for dig, som er GDPR-ansvarlig, DPO eller hovedsageligt beskæftiger dig med GDPR-opgaver i hverdagen i den finansielle sektor.
Du skal være interesseret i både den juridiske og den praktiske del af GDPR-området og ikke mindst være indstillet på at dele viden og erfaringer og være en aktiv deltager til netværksmøderne.

Skal du være med?
Vi afholder første netværksmøde d. 11. marts i Roskilde.
Her vil vi i fællesskab beslutte mødeemner, mødedatoer og lokationer.
Du indmelder dig i netværket og tilmelder dig første netværksmøde her.
Vil du derfor sætte dit præg på netværkets formål, møderammer og mulige emner, opfordrer vi dig til at deltage i netværksmødet.
Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.
Mulige emner som netværket vil beskæftige sig med
Emne |
Uddybning |
Risikovurdering - operationel risiko kontra den registreredes risiko |
Iht forordningen skal man vurdere risikoen ud fra den registreredes risiko. Klassiske risikomodeller, som man i en koncern vurderer sine risici ud fra, baserer sig på virksomhedens risiko. Hvordan får man de to opgørelses metoder til at hænge sammen |
Hvordan bruger man fortegnelsen aktivt |
Hvad kan man få ud af at have en god fortegnelse. Hvordan anvender man den i sit kontrolarbejde. Hvordan er sammenhængen til virksomhedens system portefølje. Hvordan bygger man en god governance op omkring fortegnelsen. |
Hvordan ser den gode DPIA ud og hvordan driver man den |
Eksempler på hvordan en DPIA ser ud. Hvordan driver man processen og får relevante interessenter til at bidrage. Hvordan bygger man en god governance op omkring DPIAerne. |
Hvordan får jeg testet om de foranstaltninger, som vi har implementeret forsat kører |
Praktisk håndtering af test kontroller. Hvordan integrerer man ISO27701 i sit framework i praksis. |
Hvordan holder man styr på sine databehandlere og deres underdatabehandlere |
Koblingen mellem fortegnelse, løsning og leverandør. |
Brugen af samtykke og styring på enkelt kundeniveau |
|
Hvor ligger snittet mellem Juristerne praktikerne? |
|
Dataanalyser og hjemler
|
Hvordan styrer man hjemler på dataanalyseområdet og hvordan håndterer man IRB data |
Muligheden for at klassificere data - hvordan styrer man det |
|
Finansforbundets netværk er skabende fællesskaber
Som netværksmedlem af gruppen kan du forvente et fortroligt forum, hvor fokus er at gøre jer klogere på jeres fagområde, men samtidig skabe et rum til at dele faglige udfordringer og erfaringer.
Dette kræver, at du som medlem er aktiv og engageret til netværksmøderne og bidrager til diskussionerne og erfaringsudvekslingerne. Du skal være indstillet på at dele din viden, erfaringer og ressourcer med resten af gruppen – fx gode råd, løse problemer, anbefale ressourcer eller tilbyde støtte.
Derudover skabes et positivt netværksmiljø ved at behandle hinanden med respekt, at være lyttende, imødekommende og tage hensyn til forskellige synspunkter og perspektiver.
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Det er også vores erfaring, at i mindre netværksgrupper er der større mulighed for, at hvert netværksmedlem får taletid og mulighed for at bidrage aktivt til diskussionerne. Det øger engagementet og sikrer, at alle får værdi ud af netværket. Sidst men ikke mindst giver en mindre gruppe mulighed for mere fokuserede og nuancerede diskussioner samt, at det er lettere at holde overblik over gruppens kompetencer og erfaringer. Det giver en mere målrettet og relevant videndeling, hvor medlemmerne bedre kan hjælpe hinanden.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.