Menu luk

Netværk for Hvidvask, Risikostyring og Compliance

Søger du sparring, erfaringsudveksling og faglige drøftelser om Compliance-området, er netværksgruppen "Hvidvask, Risikostyring og Compliance" et forum for dig.

Arbejder du i en compliancefunktion eller sidder med risikostyring og/eller hvidvask, kender du til, at der stilles øgede krav til effektivitet og værdiskabelse samtidig med, at din funktions indsatser skal understøtte forretningsstrategien.

Dette og udfordringer med kontinuerligt at forholde sig til nye regler og oversætte udmeldinger til konkret handling kan være en udfordring og mange søger viden om how to og best practices.

Vores netværksgruppe ”Hvidvask, Risikostyring og Compliance” er for dig, som ønsker at mødes med ligesindede, hvor I kan sparre om faglige spørgsmål, udfordringer og muligheder inden for bl.a. GDPR, Governance og Risk management.  

Vil du være med? 

Lyder netværksgruppen som noget for dig, skriv en mail til Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk

Dine faglige udfordringer står på agendaen 

Gitte E. S. Vigsø, Afdelingschef og Complianceansvarlig i Ringkjøbing Landbobank, og Dorrit Lindgaard Yde, Hvidvaskansvarlig i Facit Bank, er initiativtagerne bag netværksgruppen. De kontaktede vores netværksafdeling med deres ønske og ide til netværksgruppen og har deltaget i forbundets netværkslederuddannelse. Herefter har vi startet netværksgruppen.

Netværksgruppen er derfor medlemsdrevet. Det betyder, at det er medlemmerne, som planlægger mødeprogrammerne, byder ind med emner at drøfte og ikke mindst sikrer den faglige udveksling til netværksmøderne. 

Forud hvert møde vil du modtage et program samt praktiske informationer om mødet. Men det er en af kerneværdierne for netværksgruppen, at du som medlem er aktiv deltagende. Vi forventer, at du byder ind med udfordringer, løsninger og sparer på dine med-netværksmedlemmers faglige udfordringer.

Det betyder også, at hvis du sidder inde med et emne eller tema, som du ønsker at få andre fagpersoners take på, så er dette netop forummet til at sætte spot på dine faglige udfordringer.

 

Jeg forudså et behov for at netværke om compliance. Og vores første møde i netværket har vist, at andre sidder med samme behov. Mange sidder alene med opgaverne og mangler nogen at sparre med
- Gitte Vigsø, initiativtager til netværksgruppen

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

Netværket har til formål at skabe et fortroligt forum, som kan drøfte aktuelle temaer og problemstillinger. Tilgangen er, at netværket er et frirum, hvor medlemmerne mødes, udveksler erfaringer, får inspiration til faglige udfordringer og kan møde andre aktører på området. På netværket oplever du en åben dialog og en afslappet stemning.

  • Som medlem kan du hente støtte, dele viden og erfaringer med andre ligesindede, så du ikke føler dig alene med dine opgaver
  • Du får konkrete løsninger på praktiske problemstillinger
  • Du får viden om trends og tendenser
  • Du holder dig ajour med nye retningslinjer
  • Du får rig mulighed for at udvide dit netværk og unik indsigt i hvad der optager dine fagfæller lige nu

Netværksgruppen er for dig, som

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede
  • Ser muligheden for at kunne bringe daglige opgaver og udfordringer med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i netværksmøderne
  • Kunne have mod på at være med til at facilitere et af netværksmøderne i 2024

Du skal ikke have en bestemt titel, du skal blot beskæftige dig med compliance, hvidvask og/eller risikostyring i banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner.
Bemærk at pladserne i netværket er personlige, hvorved medlemmerne vil få optimalt udbytte af de relationer, der opbygges.

Få en introduktion til netværket

Hør netværksskaberne, Gitte og Dorit, fortælle om deres motivation for at starte netværket om det komplekse fagområde.

Praktisk info

Netværksmøderne i 2024 afholdes 

  • D. 14. marts i København
  • D. 30. september i Jylland
  • Uge 47 

Interesseret i en netværksgruppe i København?

Leder du efter en lignende netværksgruppe, som mødes i København, er vi ved at starte denne op. Skriv til netvaerk@finansforbundet.dk og vi holder dig ajour med gruppens udvikling og første møde. 

Compliance har fået et tiltrængt netværk

Læs om Gitte Vigsø, en af netværksfacilitatorerne, og hendes drivkraft for at opstarte netværksgruppen.

Læs mere

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

 

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.