Bliv tillidsrepræsentant
Som tillidsrepræsentant kan du gøre en forskel for dig selv, dine kolleger og din arbejdsplads. Her kan du blive klogere på rollen, på opgaverne og dit udbytte.
Mød virkelighedens profiler
Vær med til at punktere myterne
Mytequiz
Tror du også, at alt med tillidsrepræsentanter handler om konflikt og ferielov? Faktisk handler det mest om dialog og kommunikation i øjenhøjde.
Prøv quizzenTre gode grunde til at blive tillidsrepræsentant
Du får indflydelse
Du bliver bindeled mellem ledelsen og dine kollegaer og bliver taget med på råd. Du får mulighed for at påvirke din arbejdsplads og kan få indflydelse på vigtige beslutninger. Som tillidsrepræsentant får du også rollen som forhandler, og du bliver klædt på til det hele både fagligt og personligt.
Du bliver en del af stærkt fællesskab
Du kommer til at bidrage til udviklingen af din arbejdsplads, og du får en langt større berørings- og kontaktflade i din virksomhed. Du får også et stort netværk på tværs af din egen organisation og andre virksomheder. Et uvurderligt netværk, du kan trække på både fagligt og personligt.
Du får en stejl udviklingskurve
Med uddannelsen og erfaringerne som tillidsrepræsentant i ryggen får du grundlæggende skærpet dine kompetencer fagligt og personligt. Bl.a. bliver du en stærkere kommunikatør med en større personlig gennemslagskraft. Det kan booste din karriereudvikling, hvis du ønsker det.
Q&A om tillidsrepræsentantrollen
For at blive tillidsrepræsentant skal du opfylde nogle formelle betingelser:
• Du skal være medlem af Finansforbundet
• Du skal have været ansat i mindst et år på din arbejdsplads på valgtidspunktet
• Du må ikke være leder af en afdeling
• Du må ikke være i en opsagt stilling
• Du må ikke være elev
Som tillidstillidsrepræsentant får du rige muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt og for at opkvalificere dine kompetencer og dermed dit CV.
Du vil:
- Få indflydelse
- Blive omdrejningspunkt for kollegaerne
- Komme tæt på de store beslutninger
- Blive uddannet i ledelse
- Udvikle dig og sætte skub i din karriere
- Åbne døren til helt nye netværk
- Blive trænet i forhandling
De kvalifikationer og den erfaring, du opnår som tillidsrepræsentant, efterspørges i høj grad på arbejdsmarkedet i og uden for finanssektoren, så dine erfaringer som tillidsrepræsentant er et kæmpe aktiv i din videre karriere. Og hvis du bliver bidt af det faglige arbejde, har du rigtig gode muligheder for at opbygge en karriere i det faglige system i Finansforbundet.
Der er ingen formelle krav, men det er en fordel for dig, hvis du har lyst til:
• At finde de gode løsninger
• At være tæt på beslutningerne
• At få samarbejdet til at fungere
Dine opgaver er blandt andet:
• At være brobygger mellem medarbejdere og ledelse
• At medvirke til en god trivsel på arbejdspladsen
• At støtte dine kolleger i samtaler med ledelsen
• At samarbejde med ledelsen om personaleforhold
• At fungere som sparringspartner for ledelsen
• At forhandle vilkår
Tillidsrepræsentanten er coach og forhandler
Den moderne tillidsrepræsentants rolle er coachens og forhandlerens. Som tillidsrepræsentant bygger du bro mellem medarbejdere og ledelse med det sigte at skabe god trivsel. Det handler om at skabe gode relationer til både kollegaer og ledelse, så grunden er lagt for et godt samarbejde. Stadig flere vilkår bliver forhandlet og aftalt ude i de enkelte virksomheder, og derfor har tillidsrepræsentanten også en vigtig opgave som forhandler.
Finansforbundet støtter dig, og du bliver uddannet til at takle de udfordringer, du vil møde. Tillidsrepræsentantsuddannelsen giver dig ECTS point, som du kan bygge videre på senere. På uddannelsen lærer du blandt andet om:
• Forhandlingsteknik
• Coaching
• Kommunikation
• Ledelse
• Arbejdsret
• Overenskomstforståelse
Arbejdet som tillidsrepræsentant kan minde lidt om et lederjob, men du er først og fremmest dine kollegaers repræsentant.
Det tager selvfølgelig tid at varetage tillidsrepræsentantopgaverne. Det er der sørget for, at du kan få.
Du har ret til - med fuld løn - at gennemføre Finansforbundets uddannelse for tillidsrepræsentanter. Du har også ret til at få tid til at klare dine tillidsrepræsentantsopgaver i arbejdstiden. Det er sikret i overenskomsten.
Tillidsrepræsentanten skal kunne være tryg ved at sige sin mening og give ledelsen modspil. Derfor er tillidsrepræsentanten særligt beskyttet. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan afskedige en tillidsrepræsentant, med mindre der er tvingende årsager til at gøre det.
Tværtimod. Tillidsrepræsentantsuddannelsen og de erfaringer, du opnår, kan du bruge aktivt i din videre karriere. Som tillidsrepræsentant skal du tage ansvar, træffe beslutninger, være i dialog med beslutningstagere, forhandle og mægle mellem chef og kolleger. Og det er kvalifikationer, som i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet - både i og uden for finanssektoren. Og så har du inden for det faglige system rigtig gode muligheder for at gøre karriere i Finansforbundet.
Læs mere om, hvordan man gennemfører et valg, og hvad man gør, når man er blevet valgt her
Download kampagnemateriale
Download kampagnemateriale
Du kan downloade plakater og flyer, som du selv kan printe.
Materiale på dansk
Download plakater til print på dansk
Download flyer til print på dansk
Materiale på engelsk
Download plakater til print på engelsk
Download flyer til print på engelsk
Hvis du ønsker at modtage materialet på tryk, er du velkommen til at sende en mail til tv@finansforbundet.dk
Bestil kampagnemateriale
Du kan bestille plakater og flyers fra kampagnemateriale-oversigten ved at udfylde en bestillingsliste via skabelonen nedenfor og sende den til tv@finansforbundet.dk
Hvordan gennemføres et valg?
Der er ikke formelle regler for, hvordan I gennemfører et tillidsrepræsentantsvalg, men vi har overordnede retningslinjer og tilbyder rådgivning om processen.
Vil du vide mere?
Kontakt Finansforbundets konsulenter på
32 96 46 00Du er velkommen til at kontakte Finansforbundets TR-hotline, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om, hvordan du bliver tillidsrepræsentant.