Har de finansielle virksomheder fået ”omstrukturitis” ?
Virksomhederne i den finansielle sektor er kendetegnet ved at være i bevægelse og forandring. Nye systemer, ændrede arbejdsgange, organisatoriske justeringer og nye krav kan følge tæt efter hinanden – og nogle gange oven i hinanden.
Virksomhederne i den finansielle sektor er kendetegnet ved at være i bevægelse og forandring. 9 ud af 10 ansatte i den finansielle sektor oplever således mindst en forandring om året
Når forandringer fylder meget og kommer ofte, kan de skabe pres på samarbejde, opgaveløsning og trivsel i hverdagen. Usikkerhed, frustration, træthed eller modløshed kan opstå – især i situationer, hvor den enkelte leder eller medarbejder ikke selv har mulighed for at påvirke forandringerne.
Derfor er det vigtigt, at man i virksomhederne – blandt ledere, tillidsvalgte og medarbejdere - får opbygget et beredskab og nogle kompetencer, så man kan håndtere de trivselsudfordringer, som er en næsten naturlig følge af forandringerne.
Oplever, at forandringerne fører til et øget arbejdspres
oplever, at forandringerne har ført til forbedrede udviklingsmuligheder
oplever at de har haft mulighed for at påvirke forandringen
Hvilke typer forandringer fylder?
I undersøgelsen har vi spurgt medlemmerne, om de har oplevet en række forskellige typer af forandringer på deres arbejdsplads de seneste 12 måneder. 9 ud af 10 medlemmer har oplevet mindst én af de nævnte forandringer inden for de seneste 12 måneder.
58 pct af medlemmerne giver udtryk for, at de har oplevet ”Intern omorganisering/omstrukturering”, hvilket gør den til den hyppigst oplevede forandring. Herefter kommer ”Implementering af ny teknologi med 49 pct. og ”Nedskæringer eller fyringer” med 42 pct.
I det hele taget handler de 6 hyppigste forandringer om fusioner, organisation/struktur og ny teknologi/nye IT-systemer, hvilket næppe er overraskende set i forhold til den faktiske udvikling i sektoren.
Forandringernes påvirkning af arbejde og arbejdsliv
I undersøgelsen spørger vi til, om de oplevede forandringer de seneste 12 måneder har haft en positiv eller en negativ påvirkning på en række forhold i arbejdet.
Her er der markant flere, der giver udtryk for, at forandringerne har påvirket deres arbejde negativt – end det modsatte.
De 3 ting som den største andel af medlemmerne oplever som negative påvirkninger af deres arbejde, er øget arbejdspres (49 pct.), mindre motivation (46 pct.) og lavere tillid til virksomhed (42 pct.).
Ser vi på forandringernes positive påvirkning af arbejdet topper forbedrede udviklingsmuligheder (23 pct.), bedre kollegarelation (17 pct.) og styrket arbejdsfællesskab (16 pct).
Kommunikation og håndtering af forandringer
Mellem 40 til 50 pct. af medlemmerne er i meget høj grad/i høj grad enige i, at de har fået tilstrækkelig information om forandringen, at forandringen har været rettidig, og at de samlet set derfor har forstået årsagerne til forandringen.
Mindst enighed med 6 pct. er der i forhold til spørgsmålet, om man har haft mulighed for at påvirke forandringen.
I et trivselsmæssigt perspektiv må dette give stof til eftertanke, idet den største andel med høj trivsel (61 pct.) findes blandt medlemmer, der har haft mulighed for at påvirke forandringen.
Fusioner og opkøb gør ondt på trivslen
Der er inden for det seneste år sket en række fusioner/opkøb blandt nogle af de større pengeinstitutter. Denne konsolidering foretages primært af forretningsmæssige hensyn, og undersøgelsen viser måske ikke så overraskende, at det koster på trivslen at indgå som part i en fusion eller et opkøb.
Men der er ikke blot tale om et fald – der er tale om et meget stort fald.
Hos de mindre fusionsparter er den høje grad af trivsel kun på 14 pct. mod 31 pct. for de store fusionsparter. Flere af de mindre fusionsparter havde i 2024 en høj grad af trivsel på 45-50 pct., og denne er nu faldet til 14 pct.
Bag om undersøgelsen
Ca. 9000 medlemmer har deltaget i undersøgelsen
Svarprocent 23 pct, fordelt på 19 pct. fulde besvarelser, 4 pct delvise.
Dataene er indsamlet i perioden fra 14. januar 2026 til 4. februar 2026
Finansforbundets Trivselsundersøgelse 2026. Fusionsvirksomheder som tema omfatter medarbejdere i Sydbank, Nykredit, AL, Vestjysk Bank og Spar Nord.