AI er blevet hverdag i sektoren

Finansforbundets analyse af AI i finanssektoren viser, hvor hurtigt teknologien er blevet en del af arbejdsdagen. 57 pct. bruger AI hver dag, og ni ud af ti forventer at bruge teknologien endnu mere det kommende år. I 2024 brugte 29 pct. AI mindst ugentligt. På to år er AI dermed gået fra at være et redskab, et mindretal brugte fast, til at være en del af hverdagen for langt de fleste.

Den udbredte brug sætter også spor i arbejdet. Godt halvdelen oplever, at AI har ændret deres arbejdsopgaver i mindst nogen grad. Forandringen sker især ved, at kendte opgaver bliver løst på nye måder, mens selve jobfunktionerne indtil videre ændrer sig langsommere

Læs hele analysen her

AI ændrer især måden, opgaverne bliver løst på

AI er rykket ind i mange af de opgaver, medlemmerne løser i løbet af en arbejdsdag. Teknologien bruges til at finde og sammenfatte information, arbejde med tekst, få sparring og samle op på møder. I mere specialiserede funktioner bruges den også til f.eks. dataanalyse, kodning, kundearbejde og kvalitetssikring. Næsten halvdelen af dem, der har adgang til AI, har desuden et værktøj, der er udviklet eller sat op til bestemte opgaver.

Forandringen sker altså først og fremmest inde i de opgaver, medarbejderne allerede løser. En tekst kan være lettere at komme i gang med, et langt dokument kan sammenfattes hurtigt, og AI kan give et første bud på en løsning. Langt færre oplever, at teknologien gør dem i stand til at løse helt nye opgaver.

AI bruges bredt i sektoren, men ikke lige meget overalt. Mindst 85 pct. i stabs- og specialistfunktioner, IT og kunderådgivning bruger AI mindst ugentligt, mens andelen er 69 pct. i intern service. Mænd, yngre og højtuddannede bruger også AI mere, men forskellene hænger samtidig sammen med, hvilke job og opgaver de har.

Hurtigere opgaver giver ikke automatisk mere tid

Den mest udbredte gevinst er, at arbejdet bliver hurtigere eller lettere. Det oplever halvdelen i høj eller meget høj grad blandt dem, der har brugt AI mere end enkelte gange. Godt fire ud af ti oplever bedre overblik, mens en tredjedel oplever højere kvalitet.

Der er imidlertid forskel på at løse en del af en opgave hurtigere og faktisk få mere tid i arbejdsdagen. Kun 32 pct. oplever i høj eller meget høj grad, at AI frigiver tid til andre dele af arbejdet. Samtidig bruger 44 pct. i mindst nogen grad unødigt meget tid på at kontrollere eller rette det, AI producerer. Et svar kan altså komme hurtigt, men skal stadig forstås, vurderes og ofte bearbejdes.

Sammenlignet med 2024 er gevinsterne blandt de faste brugere kun vokset moderat. Lidt flere oplever højere kvalitet eller får frigivet tid. Den store forandring er, at langt flere nu bruger AI fast og dermed oplever gevinsterne i deres egen arbejdsdag.

Forventningerne vokser – og det gør uroen også

Medlemmerne forventer, at AI får endnu større betydning de kommende år. Over halvdelen forventer i høj eller meget høj grad, at teknologien vil spare dem tid. Samtidig regner mange med større ændringer i selve arbejdet. Otte ud af ti forventer nye krav til deres kompetencer, og omkring halvdelen forventer, at nogle opgaver bliver overflødige, eller at deres jobfunktion ændrer sig.

Forventningerne handler dog ikke kun om nye muligheder. 64 pct. forventer højere tempo og effektivitetskrav, 58 pct. tror, at gevinsterne især vil tilfalde virksomhederne, og 46 pct. regner med færre job. Andelen, der i høj eller meget høj grad forventer større usikkerhed om deres eget job, er samtidig steget fra 11 pct. i 2024 til 28 pct. i dag.

Uroen findes også blandt medarbejdere, der bruger AI hver dag og oplever, at teknologien hjælper dem i arbejdet. Man kan altså godt se værdien af AI i den enkelte opgave og samtidig være usikker på, hvad den bredere udvikling kommer til at betyde for job og arbejdspres.

Det handler heller ikke kun om fremtiden. 27 pct. har det seneste år oplevet afskedigelser, hvor AI eller automatisering blev nævnt som en del af begrundelsen. Undersøgelsen viser ikke, hvilken rolle AI konkret har spillet i afskedigelserne, men den viser, at teknologien allerede indgår i nogle virksomheders beslutninger om bemanding.

De største virksomheder skiller sig tydeligt ud. Her er både brugen, de specialiserede værktøjer og træningen længst fremme. Samtidig har 56 pct. oplevet afskedigelser, hvor AI eller automatisering blev nævnt, mod 7-13 pct. i de øvrige størrelsesgrupper. Det er også i de største virksomheder, at flest forventer højere tempo og er bekymrede for selv at blive afskediget.

Adgang og træning er ikke nok

Virksomhederne har på kort tid fået meget af det grundlæggende omkring AI på plads. 95 pct. har adgang til AI-værktøjer, de må bruge på arbejdet, syv ud af ti har fået AI-træning, og omtrent lige så mange har retningslinjer for brugen.

Der er alligevel et tydeligt stykke fra adgang og træning til at føle sig godt rustet i hverdagen. Kun 38 pct. mener i høj eller meget høj grad, at de har de nødvendige kompetencer, og 34 pct. oplever, at de har nok tid i arbejdsdagen til at lære og afprøve AI. Samtidig oplever 81 pct., at ansvaret for at lære teknologien først og fremmest bliver lagt hos dem selv.

Udfordringen er derfor i stigende grad at få AI til at fungere i den konkrete arbejdsdag. Adgang, kurser og retningslinjer er en vigtig begyndelse, men medarbejderne skal også have tid til at lære teknologien gennem de opgaver, de faktisk skal bruge den til.

Se også analysen: Hvad medlemmerne fortæller om AI i arbejdslivet, som går i dybden med medlemmernes egne erfaringer i undersøgelsens åbne svar.

Kommentar

“AI er blevet en del af arbejdsdagen på meget kort tid. Teknologien gør mange konkrete opgaver lettere og hurtigere, men det bliver ikke automatisk omsat til mere tid. Samtidig forventer medlemmerne større ændringer i både opgaver, krav og arbejdspres. Derfor bliver det afgørende, hvordan virksomhederne får AI ind i arbejdet, og hvad gevinsterne bliver brugt til.”

— Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet