Menu luk

Nye tal: 9 ud af 10 finansansatte bruger ofte AI på jobbet

AI er blevet en integreret del af arbejdsdagen for et stort flertal af finansansatte, viser nye tal. Men det er ikke et trylleværktøj, der fjerner behovet for medarbejdere, understreger Finansforbundets formand.

27. aug. 2026
2 min

Et mødereferat, forberedelse til et kundemøde, kodning eller automatisering. 

Finansansatte har i den grad taget kunstig intelligens til sig som et arbejdsredskab, og brugen af AI er steget markant. 

87 procent af finansansatte bruger AI mindst en gang om ugen, mens det i 2024 var færre end hver tredje, der brugte AI på ugentlig basis. 

Ser man i stedet på, hvor mange der på daglig basis spørger fx Copilot, ChatGPT eller interne AI-værktøjer til råds, er der også sket en markant udvikling. Her bruger 57 procent AI til at løse arbejdsopgaver, mens det tilsvarende tal for to år siden var 11 procent. 

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Finansforbundet.  

”AI er på to år blevet en integreret del af hverdagen som finansansat. Men det er vigtigt at understrege, at AI ikke bare er et trylleværktøj, der fjerner behovet for medarbejdere,” siger Finansforbundets formand Dorrit Brandt.  

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Dorrit Brandt
”Hvis vi først forholder os til omstillingen, når konsekvenserne kan aflæses i beskæftigelsestal, kommer vi for sent," siger Dorrit Brandt. Foto: Mathias Eis

Kræver investeringer 

Effekterne af AI kan endnu ikke aflæses i beskæftigelsen. Tværtimod viste en undersøgelse fra AE for nylig, at beskæftigelsen i de mest AI-udsatte jobfunktioner samlet set er steget. Det gælder også inden for den finansielle sektor.  

Der er dog stadig usikkerhed om, hvad AI betyder for beskæftigelsen på længere sigt.  

Både Danske Bank og Nordea har tidligere begrundet fyringsrunder med henvisning til diverse effektiviseringer som følge af AI. Og i undersøgelsen fra Epinion svarer 27 procent, at de har oplevet afskedigelser, hvor AI eller automatisering blev nævnt som en del af begrundelsen.  

Og det er ikke den rigtige vej at gå, mener Dorrit Brandt. Tværtimod. 

”Omstillingen kræver investeringer i AI, men det er endnu mere afgørende, at der også investeres i brugen af teknologien og i kompetencerne til at skabe værdi af AI. Altså i menneskerne og i at angribe forandringerne klogt,” siger hun.  

Og det er vigtigt at gøre noget nu i stedet for at sætte sig på hænderne, mener Dorrit Brandt. 

”Hvis vi først forholder os til omstillingen, når konsekvenserne kan aflæses i beskæftigelsestal, kommer vi for sent. Retningen skal vi være med til at udstikke, og det kommer til at kræve noget fra alle parter omkring arbejdsmarkedet,” siger hun. 

”Gør vi det bare til hastighed og effektivisering, tror jeg, at vi begår en kæmpe fejl."
- Dorrit Brandt, formand Finansforbundet

Retningen skal udstikkes nu 

Dorrit Brandt mener, at udviklingen kræver en grundlæggende samtale om, hvilken værdi AI skal skabe.  

”Gør vi det bare til hastighed, effektivisering og mere og hurtigere, tror jeg, at vi begår en kæmpe fejl. Der er et potentiale for at udnytte teknologien til at frigøre ressourcer til mere udvikling, skabe højere kvalitet og mere reel værdi. Det bliver nødvendigt, at vi holder fast i nogle helt grundlæggende værdier som mennesker og samfund,” siger hun. 

Seneste nyt