Her har du 4 ekstra helligdage med fuld løn
Er du ansat i en virksomhed med overenskomst med Finansforbundet, har du typisk ret til 4 ekstra årlige helligdage med fuld løn. Tilsammen har de en værdi på mere end 12.000 kroner årligt, hvis du selv skulle købe dem.
Dyre dage
En af de fire dage er som nævnt fredagen efter Kristi Himmelfartsdag. Den kom ind i Finansforbundets overenskomster ved forhandlingerne i 2008.
”Indtil videre er vi den eneste fagforening, der har sikret, at den er en helligdag for alle,” understreger Rasmus Nørgaard Høgh.
Og selvom en fridag i sig selv altid er dejlig, så har de fire ekstra helligdage faktisk også en høj værdi i kroner og øre, understreger Rasmus Nørgaard Høgh.
”Det er dyrt, hvis du selv skal betale for den samme frihed,” siger han.
For en typisk finansmedarbejder løber de fire dage nemlig tilsammen op i en årlig værdi på mere end 12.000 kroner.
Særlig betaling for at arbejde
Det er ikke alle steder i den finansielle sektor, at man kan holde fri med løn på de ekstra helligdage. Og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du typisk også har ret til en ekstra god betaling, hvis du er en af dem, der alligevel er nødt til at arbejde.
”Husk, at du kan have ret til en særlig betaling, hvis du skal arbejde på en af de dage,” siger Rasmus Nørgaard Høgh.
Ekstra (Bank)-helligdage
Er du ansat i en virksomhed med overenskomst med Finansforbundet, så har du typisk ret til fire ekstra årlige helligdage med fuld løn:
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
- Grundlovsdag
- Juleaftensdag
- Nytårsaftensdag