Fyring kom som et chok: Jeg troede, mødet skulle handle om mit jubilæum
Hvordan skal ti års dagen i Jyske Bank markeres, og hvad bliver min rolle i den nye strategi? Det var de to mødepunkter Lene Juul Løvbjerg havde forberedt sig på midt i januar. I stedet blev hun fyret og deler her, hvad hun har gjort for at komme sig og komme videre.
”Jeg var spændt og velforberedt. Jeg skulle have 1-1 med min leder og regnede med, at vi skulle tale om, hvordan mit kommende 10-års jubilæum skulle fejres. Og om, hvordan min rolle skulle være i den nye strategi. Jeg havde computeren klar med mine notater.”
Det gik hurtigt op for hende, at der ikke blev behov for dem. For inde i mødelokalet ventede, foruden nærmeste leder, også tillidsrepræsentanten.
”Da jeg så tillidsrepræsentanten, gik det op for mig, at det her handlede om noget helt andet. Jeg smækkede computeren sammen og begyndte at græde næsten med det samme. Samtidig prøvede jeg at koncentrere mig om at lytte til, hvad der blev sagt om mine vilkår, for det vidste jeg med det samme også var vigtigt.”
Med rejst hoved
Som afrunding på mødet fik hun valget mellem at sige farvel til sine kolleger eller gå direkte hjem.
”Jeg er stolt af det arbejde, jeg har leveret i banken gennem årene, så jeg ville gå med oprejst hoved. Derfor valgte jeg at gå ned og give kollegerne krammere. Mens jeg var til mødet, havde de fået at vide, at jeg og en anden kollega ville blive fyret.”
Fyringerne fulgte i kølvandet på ny HR-direktør og ny strategi, og kom et halvt år efter, at Lene Juul Løvbjerg havde været væk på barsel i et år.
Håbede på nyt job i banken
”Egentlig forstod jeg efter nogen tid godt rationelt, at der var lagt en strategi, hvor de ville noget andet end det, jeg bidrog med. Det, jeg var mest ked af var, at jeg efter så mange år i banken ikke blev grebet internt. Jeg var og er stadig så glad for banken, at det var svært at acceptere, at alt det jeg vidste og kunne om banken, ikke kunne bruges et andet sted internt.”
Lene Juul Løvbjerg var klar over, at et nyt job i banken ville betyde efteruddannelse og eventuelt også lønnedgang. Begge dele var hun indstillet på, hvis det var det, der skulle til for at blive i banken.
Mit andet hjem
Både kollegerne og tillidsrepræsentanten, hvis støtte hun satte stor pris på, rådede hende dog til at rette blikket udad i stedet.
”Det gjorde jeg mig umage med i en periode. Jeg holdt også op med at bruge p-pladsen ved banken, som jeg altid plejer, når jeg har ærinde i Silkeborg. Jeg har prøvet at vænne mig til, at banken var et afsluttet kapitel.”
Det har dog ikke været så nemt, for banken har fyldt meget i hendes liv. Når hun i perioder har været ked af det, har hun genlæst de mange reaktioner, hun fik på sit opslag på LinkedIn efter fyringen.
”De varmer og trøster. Jeg plejer at omtale banken som mit andet hjem. Det er virkelig en dejlig arbejdsplads, med mange gode kolleger. Det er svært at undvære fra den ene dag til den anden,” siger Lene Juul Løvbjerg, der bor med mand og datteren Ellie i Østbirk ved Horsens.
Appetit på nyt job
”Der er selvfølgelig nogle fordele ved at være ledig i forhold til Ellie og min mulighed for at være fleksibel med, hvornår jeg henter og bringer hende i dagpleje. Jeg har også sat mig mål for, hvor mange skridt, jeg skal tage pr. dag, og jeg løbetræner flere gange om ugen."
I det hele taget forsøger hun at skabe struktur, og hun bidrager med frivilligt arbejde på forskellig vis. Men appetitten på et nyt job er stor.
”Jeg har jo næsten lige haft barsel, og jeg har virkelig meget lyst til at bidrage til samfundet ved at arbejde. Det påvirker mig meget, at jeg ikke har et job i øjeblikket, jeg vil meget gerne i gang.”
De fire faser
I tiden efter fyringen har hun søgt en stribe job, og også taget imod outplacement tilbud via banken og i møde i Finansforbundets regi. Her blev hun præsenteret for de fire faser, man typisk gennemgår efter en fyring.
”Det var meget brugbart og genkendeligt med de fire faser. Et rigtig godt værktøj til at mærke efter, hvor man er i processen.”
Hun er nået dertil, at hun overvejer at tage et skridt tilbage og måske uddanne sig yderligere. Håbet om et nyt job i Jyske Bank undertrykker hun ikke længere.
”Jeg savner et job med indhold og gode kolleger. Måske kunne det blive i Jyske Bank igen, hvis muligheden byder sig. Men heldigvis er der også gode job og gode kolleger andre steder.”
