De hurtige it-notifikationer

Visma-selskab vil automatisere al kodning

Vibe coding, vibe engineering, agentic engineering og AI-assisteret programmering.

Softwareudvikling undergår for tiden en enorm omvæltning, hvor diverse AI-løsninger kan skrive hurtigere og hurtigere, bedre og bedre. 

Den udvikling vil Visma-selskabet Intega forsøge at udnytte fuldt ud.

I første omgang har selskabet gennemført et eksperiment, hvor udviklerne fik besked på ikke at skrive kode manuelt i en hel uge.

Og selskabets tekniske direktør, Jesper Plantener, ønsker at gå skidtet videre. 

”Det helt store mål er, at 2026 bliver året, hvor vi helt stopper med at skrive manuel kode,” siger han til Computerworld.

Selvom der er høje forventninger til, hvad AI kan gøre for softwareudvikling hos Intega, mener Jesper Plantener ikke, at man som udvikler skal være nervøs - hvis man ellers tilpasser sig, følger med udviklingen og bruger værktøjerne. 

Han mener desuden, at softwarearkitekter bliver vigtigere end nogensinde før. 

Fejl hos Danske Bank gjorde beskyttede adresser synlige i betalinger

En systemfejl hos Danske Bank betød, at beskyttede adresser i en periode på tre måneder i 2025 fremgik af betalingsoplysninger ved indenlandske overførsler i Danmark.

Fejlen betød, at modtagere af indenlandske betalinger kunne se adresseoplysninger på kunder med adressebeskyttelse i betalingsdetaljerne.

Ifølge banken opstod fejlen i forbindelse med en planlagt systemopdatering og skyldtes en menneskelig fejl, som også gjorde, at eksisterende kontroller ikke opfangede problemet.

Fejlen blev identificeret i oktober 2025 og rettet med det samme, lyder det i en officiel meddelelse fra banken.

Undersøgelser internt i banken har siden vist, at omkring 20.600 kunder med navne- og adressebeskyttelse har været berørt.

Kunderne har i gennemsnit foretaget omkring fem betalinger i perioden til private, virksomheder eller offentlige modtagere. Oplysningerne var kun synlige, hvis modtageren aktivt åbnede betalingsdetaljerne.

Danske Bank har fjernet de beskyttede adresseoplysninger fra transaktionsoplysninger fra egne systemer, så de ikke længere fremgår af betalinger mellem bankens kunder.

Banken har samtidig anmodet andre pengeinstitutter om at slette oplysningerne. Det har dog ikke været muligt at fjerne oplysninger fra allerede udsendte kontoudtog og lignende dokumenter.

Sagen er anmeldt til Datatilsynet, som banken er i dialog med, og Finanstilsynet er orienteret. Danske Bank oplyser også, at der er indført yderligere tekniske og organisatoriske kontroller for at reducere risikoen for lignende hændelser fremover.

Danske Bank beklager samtidig hændelsen og de konsekvenser, den kan have for kunderne, og oplyser, at alle berørte er informeret om sagen og deres rettigheder.

AI-gevinster drukner i oprydning

Et nyt studie fra Workday baseret på svar fra 3.200 respondenter viser, at den samlede værdi af AI ikke kan måles på tidsbesparelser alene.

37 procent af den sparede tid går nemlig ifølge undersøgelsen med at med at rette, omskrive eller præcisere AI-output af lav kvalitet. I gennemsnit bruger en medarbejder 1,5 uger på at rette AI-output om året.

Det skjulte tab afslører en central blind vinkel i organisationers vurdering af AI, lyder det. Fokus ligger ofte på tidsbesparelser, men når tiden brugt på efterarbejde medregnes, er AI’s faktiske værdi ofte markant lavere end antaget, lyder det i rapporten fra Workday.

Man bør i stedet se på nettoværdi – defineret som sparet tid minus tabt tid – som ifølge rapporten giver et mere præcist billede af, om AI forbedrer den måde, arbejdet udføres på, eller blot accelererer aktiviteter uden at forbedre resultaterne.

Workday har også udformet en tjekliste om virksomheders arbejde med AI, som lyder:  

• Mål nettoværdi – ikke kun tidsbesparelser: Vurdér produktivitet ud fra opnåede resultater og behovet for efterarbejde – ikke alene ud fra sparede timer.
  
  
• Ret investeringer mod områder med mest efterarbejde: Målret kompetenceudvikling mod roller og medarbejdergrupper, hvor friktionen er størst.
  
  
• Opdatér jobdesign: Revidér jobbeskrivelser formelt, så AI kompetencer indgår som en del af rollen.
  
  
• Geninvester tiden i medarbejderne: Brug gevinsterne fra AI til at styrke medarbejdernes kompetencer og give mere tid til samarbejde og strategisk tænkning.

Medie hævder at have fundet Satoshi Nakamoto

Journalist hos New York Times, John Carreyrou, brugte et år på at gennemtrawle tusindvis af årtier gamle opslag på internettet i jagten på bitcoins skaber.

I en længere gennemgang af forløbet fortæller han om sin jagt på bitcoin-skaberen, og hvordan sporene peger på 55-årige Adam Back.

Det skriver en række medier, herunder Ekstra Bladet.

Der er tale om britisk kryptograf og velkendt skikkelse i kryptomiljøet.  

Han var desuden en del af det såkaldte cypherpunk-miljø, og han opfandt forløberen Hashcash, et system som Satoshi selv henviste til i de såkaldte 'bitcoin-whitepapers'.

Det lyder også som argument, at der er markante ligheder mellem Satoshis tekster og Adam Backs gamle mails, forumindlæg og ideer fra 1990'erne. 

Mange navne har været i spil det store mysterium, der har verseret de seneste 17 år. Måske også fordi, at Satoshi Nakamoto menes at skulle have en stadig uberørt beholdning på omkring en million bitcoin.   

Ifølge de seneste påstande peger pilen på, at Adam Back er manden bag.

Men der er ingen tilståelse eller bevægelse af de tidligste bitcoin, som kan være den afgørende bevis for, at nogen virkelig er Satoshi. 

Bedøm selv. Du kan læse detaljerne igennem her.