Nu skal din arbejdstid registreres: Det skal du vide

Nye regler for arbejdstidsregistrering betyder, at din virksomhed fra 1. juli skal stille et system til rådighed for dig, så du kan registrere din arbejdstid.

Det vedtog Folketinget tidligere på året på baggrund af en afgørelse fra EU-Domstolen.

Din arbejdsgiver skal derfor indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid. Formålet er nemlig at sikre overholdelse af hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Finansforbundets chefjurist Mette Hjøllund Schousboe svarer her på, hvad det egentlig kommer til at betyde for dig.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Hvad betyder de nye regler for mig som finansansat?

Du skal pr. 1. juli 2024 have mulighed for at registrere din daglige arbejdstid i et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, og du skal have mulighed for at se dine registreringer i 5 år.

Hvad er det, der skal registreres?

Det er den daglige arbejdstid, der skal registreres. Det er antallet af arbejdstimer, der skal registreres og ikke hvornår på dagen arbejdet er udført.

Det er muligt, at registreringen kan ske på en måde, hvor der fremgår en planlagt arbejdstid i registreringssystemet, og man alene som medarbejder skal registrere ændringer til denne.

Jeg registrerer i forvejen – hvad bliver anderledes?

De fleste medlemmer, der registrerer arbejdstid i dag, registrere alene de timer, de arbejder ud over deres almindelige arbejdstid. Fra den 1. juli 2024 skal det være muligt at registrere den samlede daglig arbejdstid.

Skal jeg som medarbejder have mulighed for at tidsregistrere, eller har jeg pligt til at tidsregistrere?

Den nye lov forpligter alene arbejdsgiverne til at stille et registreringssystem til rådighed for medarbejderne. Dvs. loven indeholder ikke en pligt for medarbejderne til at foretage registreringerne.

Din arbejdsgiver kan dog godt beslutte, som led i ledelsesretten, at du er forpligtet til at registrere arbejdstiden.

Er du ansat på jobløn, skal din arbejdsgiver respektere den fleksibilitet og selvbestemmelse, du har i forhold til din arbejdstid, og du vil f.eks. ikke kunne pålægges at registrere et bestemt antal timer på den enkelte dag.

Læs også

Snart skal din arbejdstid registreres: Her er bankernes reaktion

Flere banker har endnu ikke styr på, hvordan tidsregistreringen af medarbejderne rent faktisk skal ske. Det bliver ellers lovkrav fra 1. juli 2024.

Jeg er på jobløn og har selvstændig arbejdstilrettelæggelse – skal jeg også registrere min tid?

Du skal også have mulighed for at registrere din arbejdstid. Medarbejdere med selvstændig arbejdstilrettelæggelse har dog ikke pligt til at registrere deres arbejdstid. Det er alene medarbejdere, der er ”selvtilrettelæggere”, hvilket indebærer at de frit kan tilrettelægge hele deres arbejdstid, der kan undtages fra reglerne om registrering.

Hvorfor har EU egentlig besluttet, at vi skal til at registrere arbejdstid?

EU har besluttet, at alle medlemslande skal indføre lovgivning, der sikrer, at medarbejderne har mulighed for at registrere den daglige og ugentlige arbejdstid. Dette er en konsekvens af en dom fra EU-Domstolen i 2019, som slog fast, at det er et krav efter EU's arbejdstidsdirektiv, at arbejdstiden kan registreres på en objektiv, pålidelig og tilgængelig måde, så medarbejderen har mulighed for at dokumentere det daglig antal arbejdstimer.