Menu luk

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår har studerende ret til?

Bliv klogere på de særlige vilkår, der gælder for studerende ansat under Finansforbundets overenskomster.


Som studerende varierer dine løn- og ansættelsesvilkår ift. den overenskomst, du er omfattet af. Størstedelen af studerende i finanssektoren er omfattet af Finansforbundets Standardoverenskomst [STOK'en] eller en af Finansforbundets Virksomhedsoverenskomster [VOK'er]. Men du kan også være omfattet af en af Finansforbundets Særoverenskomster eller FinTech-overenskomster.

Hvis du er i tvivl om hvilken overenskomst, du er omfattet af, eller hvis du har spørgsmål til dine løn- og ansættelsesvilkår, er det en rigtig god ide at kontakte din tillidsrepræsentant eller Finansforbundet på 32 96 46 00 eller post@finansforbundet.dk.

Du finder en oversigt over Finansforbundets overenskomster her.

Nedenfor finder du en overordnet beskrivelse af de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår for studerende, der er omfattet af Finansforbundets Standardoverenskomst [STOK'en], idet den omfatter mere end 100 virksomheder i finanssektoren. Hvis du i stedet er ansat i en af de virksomheder/koncerner, der er omfattet af en af Finansforbundets virksomhedsoverenskomster [VOK'er], vil dine løn- og ansættelsesvilkår typisk minde rigtig meget om vilkårene i STOK'en beskrevet nedenfor.

 

Studerendes løn- og ansættelsesvilkår ifølge Standardoverenskomsten [STOK'en]

Hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af STOK'en, har Finansforbundet sikret dig gode løn- og ansættelsesvilkår. Du har fx ret til overenskomstens årlige lønstigninger, og du er garanteret en høj minimumsløn. I perioden 2025-2027 har Finansforbundet forhandlet følgende minimumsløn og årlige lønstigninger til studerende:

Årlige lønstigninger

 

 Lønstigning

 2025:

 1,80 % eller 2,40 % hvis der ikke er indført lokale lønpuljer

 2026:

 1,90 % eller 2,50 % hvis der ikke er indført lokale lønpuljer

 2027:

 1,90 % eller 2,50 % hvis der ikke er indført lokale lønpuljer

Minimumsløn studerende

 

 Månedsløn (kr.) 

 Timeløn (kr.) 

 2025

 28.300  177

 2026

 29.000  181

 2027

 29.750  186

Udover minimumslønnen er det også aftalt, at studerende får udbetalt omsorgsdage, 6. ferieuge og arbejdsgivers pensionsbidrag som et tillæg til lønnen. 

Værdien af omsorgsdagene og 6. ferieuge er 1,92 % af årslønnen, mens værdien af arbejdsgivers pensionsbidrag er 11,65 % - dvs. samlet set et tillæg til lønnen på 15,49 %.

 

Arbejdstid og Forsikringer

Herudover har Finansforbundet sikret, at du som studerende har ret til både Tand- og Sundhedsforsikring, samt at din arbejdstid skal aftales, så den tager hensyn til dit studie. 

Og hvis du skal arbejde på særlige tidspunkter, såsom weekender eller om aftenen, er du berettiget til et tillæg pr. time, der udgør 25-75% af timelønnen.

 

HUSK!

Hvis du er i tvivl om dine løn- og ansættelsesvilkår som studerende, eller hvis du har spørgsmål til vilkårene, er det altid en god ide at kontakte din tillidsrepræsentant eller Finansforbundet.

Hvordan forhandler du din første løn?

Hør Klaus Mosekjær, senior økonom, gennemgå hvad du skal være opmærksom på til din første lønforhandling.

Bliv medlem

For dig, der er lønmodtager, deltidsansat, selvstændig eller trainee

De første tre måneders medlemskab af fagforeningen er gratis.

Udvalgte fordele

  • Juridisk rådgivning fra sektorspecialister
  • Sparring på trivsel, job og karriere
  • Hjælp til løn og kontraktgennemgang
  • Populære kurser, arrangementer og netværk
  • Rabataftaler og billige forsikringer hos Tryg
  • Dagpenge ved ledighed
  • Adgang til lønsikring

For dig, der er studerende eller elev

Fagforeningen er gratis det første år. Herefter koster det 20 kr. om måneden.

Udvalgte fordele

  • 12 måneders fagforening for 0 kr.
  • Indboforsikring for 0 kr. hos Tryg
  • Adgang til +250 kurser om året fx Excel og VBA
  • Sparring om trivsel, studiejob og karriere
  • Kontante rabataftaler med fx Aspiri
  • Ret til dagpenge efter endt studie
  • Gratis a-kasse (max 5 år)

For dig, der er ledig

De første tre måneders fagforening er gratis. Som ledig betaler du nedsat kontingent.

Udvalgte fordele

  • Hjælp til at komme i job
  • Juridisk tjek af ansættelseskontrakten
  • Kurser og arrangementer specielt for ledige
  • Rabataftaler og billige forsikringer hos Tryg
  • Dagpenge ved ledighed
  • Adgang til lønsikring