Vi har taget hul på en ny tidsalder. Med den følger en øget automatisering, digitalisering og brug af kunstig intelligens, som vil ændre arbejdsfunktioner for mange ansatte, ikke mindst finansansatte. Det kræver rettidig omstilling og nytænkning af sektorens virksomheder.
Fremadrettet vil der nemlig ikke kun være tale om automatisering af gentagne, manuelle arbejdsprocesser som set hidtil. En lang række opgaver vil i stigende grad blive løst af kunstig intelligens. Fx vil nogle mere kognitivt avancerede rådgivningsopgaver også kunne automatiseres.
Vi tilbyder
- viden om de nyeste udviklingstendenser inden for automatisering, digitalisering og kunstig intelligens
- inspiration til nye arbejdsfunktioner og karriereveje, som matcher udviklingen i den finansielle sektor
- sparring i forbindelse med strategiske valg og udvikling af digitale forretningsmodeller
- inspiration til de nye forretningsmuligheder, som fremtidens finansielle arbejdsmarked skaber
- identificering af den kompetenceudvikling, som en digital omstilling vil medføre
Samarbejdet om digital omstilling skræddersyr vi specifikt til jeres virksomhed, så det matcher jeres aktuelle situation, behov og ønsker.
Vi kan fx hjælpe når
- I ønsker hjælp til at facilitere en indledende dialog i jeres ledergruppe med fokus på at kortlægge virksomhedens digitale potentiale
- I søger sparring om, hvordan I skal konkretisere, igangsætte og udarbejde en plan for implementeringen af en digital omstilling
- I vil kortlægge hvilke specifikke arbejdsopgaver og -processer, I forventer at automatisere og digitalisere
- I vil have inspiration til at øge det digitale mindset i virksomheden og til at gøre digitale tendenser og begreber mere jordnære og relevante for den enkelte medarbejder