Menu luk

Ny ligelønsanalyse: Kvinder tjener fortsat markant mindre end mænd

Kvinder tjener 14,4 pct. mindre end mænd i banker og realkredit. Ny analyse viser, at lønforskellen stiger med ledelsesniveauet – og topper i øverste ledelse, hvor mænd tjener næsten 20 pct. mere.

10. feb. 2026
5 min
Af Klaus Mosekjær Madsen,  
kmm@finansforbundet.dk

Kvinder ansat i banker og realkreditinstitutter tjener fortsat markant mindre end mænd – og jo højere op i hierarkiet man kigger, desto større er forskellen.

Finansforbundets nye ligelønsanalyse viser, at mænd i gennemsnit tjener 14,4 pct. mere end kvinder. En del af forskellen kan forklares med forskelle i jobfunktioner, ledelsesansvar, uddannelse og andre målbare forhold.

Men analysen viser også noget mere grundlæggende: Selv når kvinder og mænd sammenlignes på et meget detaljeret profilniveau, er der stadig en stor lønforskel tilbage. Det peger klart på, at køn fortsat spiller en rolle for løn i sektoren.

  • 14,4 % tjener mænd gennemsnitligt mere end kvinder i banker og realkreditinstitutter

  • 7,1 % af lønforskellen kan ikke forklares af de forhold, der indgår i analysen

  • 7,3 pct.-point af lønforskellen kan forklares af forskelle i job, ansvar og profiler

Forskellen topper i øverste ledelse

Blandt den øverste ledelse tjener mænd i gennemsnit 19,8 pct. mere end kvinder. Selv når der tages højde for målbare forhold som uddannelse, erfaring, arbejdsfunktion og ansvar, kan 8,8 pct. af forskellen forklares – men 11 pct. står stadig tilbage uforklaret.

Det betyder, at to ledere på øverste niveau med samme observerbare profil stadig aflønnes markant forskelligt afhængigt af køn.

Billedet er konsistent på tværs af hierarkiet:

  • Ledere for ledere: 14,5 pct. samlet forskel – heraf 11,3 pct. uforklaret
  • Ledere med personaleansvar: 10,4 pct. samlet forskel – heraf 7,8 pct. uforklaret
  • Medarbejdere uden ledelsesansvar: 10 pct. samlet forskel – heraf 6 pct. uforklaret

Med andre ord: jo højere op, desto større er den del af lønforskellen, som ikke kan begrundes i målbare forskelle. 

Forklaret og uforklaret lønforskel

Analysen er lavet af HBS Economics for Finansforbundet og opdeler lønforskellen i en forklaret del og en uforklaret del. Det er vigtigt, fordi den viser to ting på én gang: For det første, at mænd og kvinder fortsat er forskelligt placeret i sektoren, især når det gælder arbejdsfunktioner og ledelsesansvar. For det andet, at der også er en betydelig lønforskel tilbage, når der er taget højde for de forhold, analysen måler på.

Når en del af lønforskellen er “forklaret”, betyder det ikke, at den er uproblematisk. Hvis forskellen kan forklares af, at mænd oftere sidder i højtlønnede funktioner og oftere har personaleansvar, peger det stadig på en kønsskævhed i sektoren. Og når en del er “uforklaret”, betyder det ikke, at forskellen er tilfældig eller uden betydning. Det betyder, at den står tilbage, selv efter at analysen har taget højde for de målbare forhold, der indgår i modellen – og derfor ikke kan reduceres til f.eks. uddannelse, erfaring, jobfunktion eller ledelsesansvar alene.

Forskellene starter tidligt – og vokser

Analysen viser også, at lønforskellen ikke kun er et sent fænomen i karrieren. Blandt nyuddannede er der allerede ved indgangen til sektoren en forskel, hvor en del ikke kan forklares af de målte forhold. Den starter lille – og mønstret fra sektoren som helhed peger på, at den vokser over karrieren.

Hvad analysen kontrollerer for

Analysen tager højde for en bred vifte af forhold, herunder blandt andet uddannelsesretning og uddannelseslængde, erhvervserfaring, fravær, region, branche, arbejdsstedets størrelse, arbejdstid, personaleansvar, arbejdsfunktion, civilstatus/børn, barsel, sygefravær og jobskifte. Netop derfor er resultatet vigtigt: Når der fortsat står en betydelig lønforskel tilbage efter så detaljeret en sammenligning, peger det på et reelt ligelønsproblem.

Udvikling siden 2024

Sammenlignet med Finansforbundets ligelønsanalyse fra 2024 er den samlede lønforskel faldet med 1,4 procentpoint. Det er positivt. Men den del af lønforskellen, som ikke kan forklares af de målte forhold, er fortsat på samme niveau. Det peger på, at der kan være sket forbedringer i fordelingen af job og ansvar, uden at det grundlæggende ligelønsproblem er løst.

Samlet set giver analysen et klart billede: Sammenlignet med analysen fra 2024 er der små tegn på fremskridt i sektoren, men kvinder tjener fortsat markant mindre end mænd, og en væsentlig del af forskellen står stadig tilbage, når der er taget højde for job, ansvar og profil.

Læs hele analysen her

Kommentar

”Analysen peger på flere vigtige forhold samtidig. Der er tegn på, at noget af den strukturelle skævhed i job og ansvar mellem kvinder og mænd kan være blevet mindre. Men en betydelig del af lønforskellen står fortsat tilbage, selv når kvinder og mænd sammenlignes på et meget detaljeret profilniveau, og forskellen er samtidig størst i de mere specialiserede funktioner og højere oppe i ledelsen. Det peger samlet set på en reel og vedvarende ligelønsproblematik i sektoren, som ikke kan forklares af de målbare forskelle i profiler, funktioner og ansvar alene.”
— Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet

Forskellen ligger ikke kun i gennemsnittet:

Analysen peger på, at lønforskellen bliver større i de mere specialiserede og højtlønnede funktioner.

Forskellen vokser med ledelsesniveauet:

Lønforskellen er generelt større højere oppe i ledelseshierarkiet.  På øverste ledelsesniveau ligger lønforskellen på 19.8 pct, hvoraf 11 pct. ikke kan forklares. 

Forskellen starter tidligt:

Der er også en lønforskel blandt nyuddannede, herunder en del som ikke kan forklares af de målte forhold.

Datagrundlag

Analysen er udarbejdet af HBS Economics for Finansforbundet og bygger på registerdata fra Danmarks Statistik for ansatte i banker og realkreditinstitutter. Formålet er at undersøge lønforskellen mellem mænd og kvinder og opdele den i en del, der kan forklares af målbare forskelle mellem medarbejdere, og en del, der står tilbage efter den statistiske sammenligning.

Til det formål anvendes en Blinder-Oaxaca-dekomponering, som er en anerkendt statistisk metode til at analysere lønforskelle mellem grupper. Metoden gør det muligt at beregne, hvor stor en del af den samlede lønforskel der kan forklares af observerbare forhold, og hvor stor en del der ikke kan forklares af de forhold, der indgår i modellen.

I analysen er der taget højde for følgende forhold: uddannelsesretning, uddannelseslængde, erhvervserfaring, fravær, region (arbejdssted), branche, antal ansatte på arbejdsstedet, arbejdstid, personaleansvar, arbejdsfunktion, civilstatus/børn, barsel, sygefravær og jobskifte.

Kontakt

32 66 13 60

Klaus Mosekjær Madsen

Senior Økonom

kmm@finansforbundet.dk