Hver tredje ved ikke, hvad arbejdspladsen registrerer om dem

Registrering og overvågning fylder mere – men kendskabet halter

44 pct. af de adspurgte svarer, at deres arbejdsplads registrerer, hvor de arbejder fra – fx via login, GPS eller netværksopkobling. Samtidig fortæller omkring en tredjedel, at der bliver registreret oplysninger om deres trivsel og tilfredshed (35 pct.) og deres arbejdstid eller mødedeltagelse (32 pct.). En fjerdedel svarer, at der bliver holdt øje med deres digitale aktivitet (24 pct.) og deres kommunikation – som fx e-mails, chat og opkald (22 pct.).

Men det billede er præget af stor usikkerhed. Hele 34 pct. svarer, at de ikke ved, om arbejdspladsen registrerer noget af det nævnte – og 37 pct. ved ikke, om deres arbejdsplads registrerer, hvor de arbejder fra. Det tyder på, at der stadig er langt igen, når det gælder åbenhed og information om dataindsamling på arbejdspladsen.

En fjerdedel føler sig overvåget

Spørgsmålet om registrering handler ikke kun om teknik. Det handler også om oplevelsen af tryghed og tillid i det daglige arbejde. Hver fjerde medarbejder (24 pct.) svarer, at de i høj eller meget høj grad føler sig overvåget af deres arbejdsplads. Yderligere 33 pct. svarer “hverken eller” – en svarmulighed, der kan tolkes som usikkerhed eller ambivalens over for praksissen.

Stort informationsgab: Hvad bliver registreret – og hvordan bruges det?

Undersøgelsen viser, at kun en lille del af medarbejderne føler sig ordentligt orienterede om, hvilke data arbejdspladsen registrerer – og hvad de bruges til:

• Kun 22 pct. føler sig godt informeret om, hvilke data der bliver indsamlet. 71 pct. føler sig ikke velorienteret. 7 pct. svarer ’ved ikke’.
• Kun 15 pct. føler sig orienterede om, hvordan dataene bruges. 77 pct. føler sig ikke velorienteret om brugen. 8 pct. svarer ’ved ikke’.
• Kun 11 pct. ved, hvordan de kan få indsigt i de data, der bliver registreret om dem. 79 pct. svarer nej til det spørgsmål. 10 pct. svarer, at det ved de ikke.

Det er til trods for, at medarbejderne faktisk har haft rettigheder til indsigt i knapt ti år. En del af kravet til virksomhederne er ikke alene, at de skal sikre medarbejderne mulighed til at få indsigt i egne data, men samtidig at de klart kommunikerer fx hvordan – og at informationen leveres på en måde og form, så medarbejdere let kan forstå det. Undersøgelsen tyder på, at dataindsamling i mange tilfælde foregår uden klar kommunikation eller tydelige rammer – og det kan give grobund for mistillid og utryghed.

Det er ikke alt, der er lige acceptabelt

Undersøgelsen viser også, at medarbejderne skelner tydeligt mellem forskellige former for dataindsamling. Der er altså ikke tale om dataforskrækkelse hos medarbejderne. Der er højere accept af de former, der handler om trivsel eller resultater, mens overvågning af placering eller digital adfærd vækker større modstand:

• 76 pct.er helt eller delvist imod, at arbejdspladsen registrerer hvor de befinder sig. 5 pct. synes, det er helt okay.
• 59 pct. er helt eller delvist imod, at arbejdspladsen må registrere deres digitale adfærd – fx brug af programmer eller tastetryk. 9 pct. svarer at de synes, det er helt okay.
• 61 pct. er helt eller delvist imod, at arbejdspladsen indsamler data om deres kommunikation – fx mails, opkald og chats. Her svarer 8 pct. at de synes, det er helt okay.

Omvendt er medlemmerne indstillet på data, hvad gælder fx trivsel og resultater:

• 59 pct. svarer, at det er helt eller delvist i orden, at arbejdspladsen indsamler medarbejderdata på tid og møder.
• 73 pct. synes det helt eller delvist i orden, at der indsamles medarbejderdata på deres resultater.
• 76 pct. synes det er helt eller delvist i orden, at der indsamles medarbejderdata på deres trivsel og tilfredshed.

Behov for større gennemsigtighed og dialog

Undersøgelsen peger på et klart behov for større gennemsigtighed om dataindsamling, tydelige retningslinjer og en åben dialog på arbejdspladsen. Medarbejdere skal vide, hvad der registreres – og hvorfor. Det er en forudsætning for tillid og et godt arbejdsmiljø i en stadig mere datadrevet hverdag.

Det ved vi fra en tidligere undersøgelse foretaget af Finansforbundet, hvor der var en tydelig sammenhæng mellem indsigt og indstilling til brugen af data på medarbejderne. Jo bedre medlemmerne føler sig orientererede, jo mere positive er de overfor, at data indsamles og anvendes.