Afbrydelser i arbejdslivet øger risikoen for frafald
En ny analyse fra Finansforbundet ser på, hvad der sker med medarbejdere i pengeinstitutter og realkredit, når arbejdslivet bliver afbrudt. På tværs af tallene tegner der sig et klart billede: Når arbejdslivet brydes, er risikoen for at miste fodfæstet i sektoren stor. I mange tilfælde bliver afbrydelsen ikke midlertidig, men starten på et varigt brud – enten med sektoren eller med arbejdsmarkedet som helhed.
Analysen følger ansatte, der har været ramt af sygdom, ledighed eller barsel, og undersøger, hvordan deres arbejdsliv udvikler sig efterfølgende. Samtidig ser analysen på, hvor meget sektoren bruger redskaber som deltid, fleksjob og gradvis tilbagetrækning.
Analysen viser, at sygdom, ledighed og længere fravær ændrer arbejdslivet markant. Færre medarbejdere vender tilbage til job i pengeinstitutter og realkredit, når de først har været ude. I mange tilfælde betyder det ikke bare et nyt job et andet sted, men en løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet.
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og følger to årgange af ansatte i sektoren fra 2013 og 2020 over op til ti år. Det gør det muligt at se både de umiddelbare konsekvenser og de mere langsigtede spor, som afbrydelser i arbejdslivet sætter.
Sygdom øger markant risikoen for varigt frafald
Længerevarende sygdom har store konsekvenser for tilknytningen til sektoren. Tre år efter et sygdomsforløb har 42 pct. forladt pengeinstitutter og realkredit, mod 23 pct. blandt ansatte, der ikke har været ramt af længere sygdom. Samtidig står næsten hver fjerde tidligere sygemeldte uden job. Ser man ti år frem, er 40 pct. uden for beskæftigelse – langt flere end blandt øvrige ansatte.
Ledighed fungerer sjældent som et midlertidigt afbræk
Når ansatte i sektoren bliver ledige, vender kun få tilbage. Ét år efter ledighed er 20 pct. igen i job i sektoren, og efter ti år er det blot 13 pct. De fleste finder arbejde i andre brancher, mens en betydelig andel står uden for beskæftigelse i længere tid. Ledighed indebærer dermed typisk et varigt skifte væk fra både sektor og tidligere karrierespor.
Barsel ændrer sjældent sektorfastholdelse – men rammer kvinder anderledes
Barsel har samlet set begrænset betydning for, om medarbejdere forlader sektoren. Ét og tre år efter barsel ligger sektorfastholdelsen tæt på referencegruppen. Til gengæld viser analysen, at barsel kan få betydning for, hvilket job man vender tilbage til – særligt for kvinder. Kvinder skifter oftere arbejdsområde efter barsel og vender i nogle tilfælde tilbage til stillinger på et lavere niveau end før. Det betyder, at kontinuiteten i jobindholdet svækkes, selv om tilknytningen til sektoren bevares.
Tidligere tilbagetrækning end i sammenlignelige brancher
Medarbejdere i pengeinstitutter og realkredit bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men forlader det fortsat tidligere end ansatte i sammenlignelige brancher. I 2023 var medianalderen for tilbagetrækning 65,4 år – omkring to år lavere end i f.eks. den øvrige finansielle sektor og vidensservice.
Lav brug af deltid og fleksjob begrænser fleksibiliteten
Sektoren anvender deltid og fleksjob markant mindre end andre brancher. Kun 15 pct. arbejder på deltid, og der er 4,5 fleksjobbere pr. 1.000 ansatte – et niveau, der ligger klart under både øvrig finans, vidensservice og det private arbejdsmarked generelt. Det reducerer mulighederne for gradvise overgange og for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
Kommentar
Analysen viser et konsistent mønster på tværs af livssituationer: Når arbejdslivet afbrydes, bliver rammerne i pengeinstitutter og realkredit hurtigt snævre. For mange fører sygdom og ledighed til varigt frafald, og selv planlagte fravær som barsel kan påvirke jobkontinuiteten – særligt for kvinder. Samtidig anvendes fleksible redskaber som deltid og fleksjob i begrænset omfang, hvilket øger risikoen for, at medarbejdere mister fodfæstet, når arbejdslivet ændrer sig.
— Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet
42 pct.
har forladt sektoren tre år efter længerevarende sygdom – mod 23 pct. blandt øvrige ansatte.
13 pct.
er tilbage i sektoren ti år efter et ledighedsforløb – for langt de fleste bliver ledighed et varigt skifte væk.
4,5 fleksjob pr. 1.000 ansatte
placerer sektoren på den absolutte sidsteplads blandt alle brancher i Danmark.
Datagrundlag
Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, udtrukket og bearbejdet af HBS Economics for Finansforbundet i oktober/november 2025. Ansatte i pengeinstitutter og realkredit, der i 2013 eller 2020 har oplevet barsel, længerevarende sygdom eller ledighed, følges over tid og sammenlignes med øvrige ansatte i sektoren. Forløbene analyseres op til 10 år efter (1 og 3 år for 2020-kohorten) og viser, om medarbejdere vender tilbage til sektoren, skifter branche eller forlader arbejdsmarkedet.
Som supplement indgår opgørelser af deltid, tilbagetrækningsalder og fleksjob i sektoren sammenlignet med relevante brancher og det private arbejdsmarked. Fleksjob er opgjort på baggrund af egne beregninger baseret på beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik og data fra STAR.