Svindel i Danmark: Få overblikket

Svindlet i netbanken

Netbankssvindel er den type af svindel, hvor de kriminelle forsøger at få adgang til penge via ofrenes netbank. Det kan blandt andet ske ved, at ofrene bliver kontaktet af de kriminelle, der under påskud af at være fra banken får lokket dem til at overføre penge. Men det kan også være svindel, hvor offeret lokkes til at aflevere id og adgangskode eller til at klikke på noget, der installerer et hackerprogram på computer, telefon eller tablet.

Den samlede netbankssvindel slog rekord i 2023, hvor der var 9.127 sager, hvor ofre blev lokket til at overføre i alt 105 millioner kroner til kriminelle. 

I 2024 gik udviklingen den rigtige vej, mens der i 2025 igen kom flere sager, og et større millionbeløb havnede i de kriminelles lommer.

I alt var det i 2025 4.863 sager med et samlet tab på 91,1 millioner kroner. 

En genial investering?

Også med den såkaldte investeringssvindel, hvor kriminelle lokker ofre til at investere i fup og fidus, går det den gale vej.

I 2025 forsøgte de kriminelle at slippe afsted med et rekordstort beløb på 255,8 millioner kroner. Bankerne fik dog bremset en del af svindlen, så det samlede tab i 2025 landede på 124,9 millioner kroner. 

Finans Danmark henviser til en britisk undersøgelse fra december 2024, der konkluderer, at de sociale medier spiller en stor rolle ved denne type svindel. I 46 procent af sagerne om investeringssvindel i Storbritannien har Metas platforme eller Snapchat været brugt som indgangsvinkel.   

Herhjemme har man ifølge Finans Danmark også set flere eksempler på, at kriminelle misbruger billeder og falske videoer af kendisser på sociale medier, hvor de lokker med lukrative investeringer i blandt andet kryptovaluta.

Når kærligheden koster dyrt

En anden type svindel er den såkaldte kærlighedssvindel, hvor ofrene ofte tror, at de er i en følelsesmæssig relation med et andet menneske og dermed snydes til at sende penge til en svindler.

Efter en fremgang i 2024 faldt niveauet igen i 2025. I alt slap de falske kærester afsted med 22,5 millioner kroner i 2024, mens det samlede tab i 2025 var faldet til 15,6 millioner kroner.

Ifølge Finans Danmark kan der dog være et stort mørketal ved denne type af svindel, fordi det er forbundet med en stor skam.

”Goddag, det er direktøren”

Nogle gange går de kriminelle efter virksomheder i stedet for personer. Det kan eksempelvis være ved såkaldt direktørsvindel, hvor en svindler udgiver sig for at være en højerestående medarbejder og beder en anden om at overføre penge fra virksomhedens konto.

Tallene fra Finans Danmark viser, at de kriminelle i 2025 forsøgte at svindle sig til 48,8 millioner kroner. Og selvom en del blev stoppet, slap de sidste år afsted med 11,4 millioner kroner.

Det kan også være, at de kriminelle i stedet forsøger sig med fakturasvindel, hvor en virksomhed modtager fakturaer på varer eller services, de aldrig har købt. Det er typisk fakturaer på mindre beløb, som dermed har nemmere ved at glide igennem systemet, uden at der bliver stillet spørgsmål til deres ægthed. Fakturasvindel kan også foregå ved, at svindleren foregiver at være en eksisterende leverandør, der sender information om, at der nu skal betales til en anden bankkonto.

Her viser Finans Danmarks tal, at de kriminelle i 2025 fik svindlet sig til 37,5 millioner kroner.

Når bankmanden ringer på døren

Det er ikke kun digitalt, at svindlerne forsøger sig. Også med den type af svindel, der kaldes falske bankbude, har de haft held med at franarre især ældre mennesker penge.

Her banker en kriminel på døren og bilder offeret ind, at vedkommendes dankort er blevet hacket, men den kriminelle er klar med en hjælpende hånd og tilbyder at tage kortet med og sørge for, at der ikke sker noget.

I andet kvartal af 2025 var der 519 af den type sager, hvor svindlerne havde held til at slippe afsted med 6,92 millioner kroner. I første kvartal af 2025 var der til sammenligning 588 sager, hvor 8,44 millioner kroner blev tabt.