Menu luk

Spil på telefonen kan give hjernen et boost - men der er en bagside

Hjernen har brug for pauser i løbet af dagen, og her kan et hurtigt spil på telefonen give et ekstra boost. Hjernen elsker nemlig den belønning, spil giver, men der er nogle balancer, man skal være obs på, lyder det fra professor.

15. jun. 2026
3 min

Du kender det måske selv, eller også har du set en kollega gøre det: Et hurtigt spil på mobilen midt i arbejdsdagen, måske endda under et møde eller en konference, når iltniveauet i rummet er lavt og hovedet trænger til lidt motion. 

At spille kan føles som en effektiv pause, og forskning viser, at der faktisk er noget om det. Effekten afhænger dog både af, hvad du spiller, og hvor længe du bliver hængende.

Hvis du lige tager et spil mellem to møder, er det ikke nødvendigvis spild af tid. Tværtimod kan det give hjernen et lille løft, forklarer Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Hjernegymnastik”.

"Spil eller gaming giver en oplevelse af at koble fra, men samtidig bliver hjernen aktiveret. Spil fanger vores opmærksomhed ved at aktivere belønningssystemet, så hjernen frigiver dopamin, når vi forventer, at vi kan løse en opgave. Det skaber motivation og gør, at man kan komme i en form for flow, hvor man er meget fokuseret. På den måde kan 10 minutters spil give fornyet energi til de næste opgaver, der kræver lidt mere koncentration," forklarer Kamilla Miskowiak.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Kamilla Miskowiak
Et spil på telefonen kan give hjernen et lille løft, forklarer Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hjernens hårfine balance

Hun fortæller, at mange spil ikke er tilfældigt bygget op. De rammer ofte en balance, hvor opgaven hverken er for let eller for svær, og det er afgørende for effekten.

Den optimale zone ligger omkring 80 procents succesrate. Er det for nemt, mister man interessen, og er det for svært, giver man op. Men når det ligger midt imellem, oplever man, at man kan klare det, samtidig med at man skal koncentrere sig. 

Det er dér, man får mest dopamin og motivation.

"Der er begrænset forskning i korte spilsessioner, men et nyligt studie peger på, at selv en times spil kan gøre en forskel for opmærksomheden, og man er lidt mere “på”. Hvis man er træt, kan et spil fungere som en opkvikker. Det betyder ikke, at man bliver bedre til komplekse analyser, men nogle af de basale opmærksomhedsfunktioner kan kortvarigt blive styrket," siger Kamilla Miskowiak.

"Hvis man får meget dopamin fra spil, kan almindelige arbejdsopgaver bagefter føles mindre motiverende. Hjernen vænner sig til den høje belønning."
- Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri

Mental nulstilling

Spil kan fungere som mikropauser på omkring 10 minutter, som vi ved kan reducere træthed og stress og øge dit velbefindende. Miskowiak sammenligner effekten af de digitale spillepauser med det at gå en tur eller tage en kort lur.

"Det handler om at skifte fokus. Man går fra en diffus opmærksomhed til noget mere struktureret med klare mål og hurtig feedback. Det giver en mental nulstilling, så man lettere kan vende tilbage til arbejdet," forklarer hun, men tilføjer samtidig, at pauserne har sine begrænsninger: De virker bedst på rutineopgaver som at skrive mails eller indtastningsopgaver. 

"Der er ikke noget, der tyder på, at de gør én bedre til komplekse eller analytiske opgaver," lyder det.

"Når man aktiverer belønningssystemet, er der også en risiko for, at det bliver vanedannende. Mikropauser kan hurtigt blive længere, end man havde tænkt."
- Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri

Pas på at pausen ikke tager over

Indholdet af spillet betyder også noget. Nogle spil er ren underholdning, mens andre kan træne specifikke funktioner. Hvis det bare er tidsfordriv, er effekten primært afkobling, men bruger man de samme mekanismer i spil, der træner hukommelse eller opmærksomhed, kan man faktisk forbedre de funktioner. 

Der er dog også en bagside, for mange spil er designet til at fastholde opmærksomheden, hvor du aldrig bliver færdig, og det gør det svært at stoppe. Her er der en risiko for at skabe en slags afhængighed.

"Når man aktiverer belønningssystemet, er der også en risiko for, at det bliver vanedannende. Mikropauser kan hurtigt blive længere, end man havde tænkt. Samtidig kan det påvirke motivationen bagefter, så hvis man får meget dopamin fra spil, kan almindelige arbejdsopgaver bagefter føles mindre motiverende. Hjernen vænner sig til den høje belønning, og så kan rutineopgaver virke endnu mere kedelige," lyder den lille advarsel fra neuropsykologen. 

Som så meget andet handler gaming om balancer, og spil kan være gode til at koble af på og få lidt fornyede kræfter til de efterfølgende opgaver.

Seneste nyt