Den finansielle sektor mister unødvendigt meget arbejdskraft

Farvel til finans 

Analysen viser, at længerevarende sygdom er en af de mest afgørende årsager til varigt tab af tilknytning til sektoren og arbejdsmarkedet.  

Tre år efter et længerevarende sygdomsforløb har 42 procent forladt sektoren, og næsten hver fjerde tidligere ansat står helt uden for beskæftigelse. 

”Tallene viser tydeligt, at når sygdom rammer, så er tilbagevejen til arbejdspladsen vanskelig. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og der er brug for at styrke rammerne for at vende tilbage gradvist og mere fleksibelt. Medarbejdere, der bliver syge, skal simpelthen have bedre muligheder for at komme tilbage til deres job,” siger Steen Lund Olsen. 

Samme mønster går igen, når det kommer til ledighed.  

Når ansatte i sektoren bliver opsagt, vender kun få tilbage. Et år efter ledighed er kun 20 procent tilbage i sektoren, og efter ti år er det blot 13 procent.  

”Ledighed er noget, man helt naturligt kan opleve i løbet af sit arbejdsliv, men det er for sjældent et midlertidigt afbræk og for ofte et direkte farvel til sektoren. Det koster både på menneskelige og faglige ressourcer både for den enkelte, men også for virksomhederne. Det er jo viden, kompetencer og arbejdskraft, der forsvinder ud af finanssektoren” siger Steen Lund Olsen.

Få på deltid og fleksjob 

Samtidig viser analysen, at sektoren bruger mulighederne for at indrette arbejdslivet anderledes langt mindre end andre brancher.  

Kun 15 procent af de finansansatte arbejder på deltid – markant færre end i sammenlignelige brancher og på det private arbejdsmarked generelt. 

Og når man nærmer sig pensionsalderen, halter sektoren særligt efter. Her arbejder langt færre på deltid end i andre brancher, hvor netop gradvise overgange er med til at holde medarbejdere længere i job. 

Fleksjob er måske det mest tydelige eksempel. Med blot 4,5 fleksjobbere pr. 1.000 ansatte ligger sektoren helt i bund, når det kommer til at ansætte i fleksjob. 

”Store arbejdspladser, administrative funktioner og veludviklede HR-miljøer burde gøre det oplagt at fastholde medarbejdere gennem tilpassede stillinger, men i stedet mister sektoren mennesker, der kunne have fortsat med en reduceret arbejdstid – men som ikke får muligheden,” siger Steen Lund Olsen og fortsætter: 

”Det er paradoksalt, at en sektor, der taler så meget om tilpasning, risikoafdækning og fleksibilitet, ikke selv bruger de værktøjer, der fastholder medarbejdere i svære perioder. Det er ikke særhensyn – det er moderne arbejdsliv.”

Finansforbundet: Brug nu mulighederne 

Hvis sektoren vil fastholde flere og stå stærkere i konkurrencen om arbejdskraft, kræver det en bredere forståelse af, hvordan arbejdsliv faktisk ser ud, mener Steen Lund Olsen. 

Derudover bør strukturer, organisering og kultur indrettes til de livssituationer, hvor tingene ikke længere passer ind i den faste arbejdsrytme, fremhæver næstformanden.  

”Vi skal væk fra tankegangen om, at fastholdelse er et individuelt projekt. Det er et organisatorisk ansvar. Og vi ved, at fleksible rammer virker. Der er brug for et mere rummeligt perspektiv på arbejdslivet fra sektoren,” siger Steen Lund Olsen. 

Arbejdsgivere: Sammenligningen holder ikke

Hos Finans Danmark / Arbejdsgiver er direktør Morten Schønning Madsen ikke enig i undersøgelsens konklusioner.

”Det er vigtigt at pointere, at analysen kun sammenligner syge med raske og ledige med ikke-ledige i finanssektoren. Den giver altså ikke noget billede af, hvordan sektoren klarer sig i forhold til andre brancher. Man kan dermed ikke konkludere, at sektoren ikke griber de medarbejdere, der af den ene eller anden grund ikke arbejder i en længere periode,” siger skriver han i et skriftligt svar og understreger, at virksomhederne i hans optik gør meget for at fastholde de medarbejdere. 

”Desværre er det ikke altid muligt at finde et jobmatch, som både passer medarbejdernes situation og virksomheden behov.”

Morten Schønning Madsen anerkender, at det er et tab, når kompetente medarbejdere forlader sektoren. 

”Der ligger både erfaring, specialiseret viden og relationer i de medarbejdere, som ikke vender tilbage. Samtidig er det også et grundvilkår, at ikke alle kan fastholdes. For nogle bliver ledighed også en anledning til at søge nye brancher eller funktioner, hvor deres kompetencer kommer i spil på en anden måde,” skriver han.

På baggrund af analysen mener Morten Schønning Madsen ikke, at man kan konkludere, at den finansielle sektor skulle være mindre rummelig end andre. 

”Sektoren arbejder løbende på at skabe endnu mere fleksible og inkluderende rammer i en tid, hvor alle brancher mangler arbejdskraft, og hvor fastholdelse bliver stadig vigtigere,” lyder det.