Alder er så vigtig, som du gør den
I fremtiden vil vi gå mindre op i alder, vi vil uddanne os hele livet - og AI giver os fantastiske muligheder. Trendforsker Julia Lahme er fuld af optimisme og vil dele den med dig ved Finansforbundets nytårskur.
Nytårskur - du kan nå det endnu
Du kan stadig nå at tilmelde dig Finansforbundets Nytårskur.
Her kan du blandt andet høre Julia Lahme fortælle mere om, hvor almindeligt det fremover vil blive at skifte kurs - uanset hvor i livet, man befinder sig.
Derudover kan du også opleve sundhedsekspert Chris MacDonald og tech-ekspert David Guldager.
Læs mere om Finansforbundets nytårskur og tilmeld dig gratis
Kryds dine kompetencer
Blandt andet vil vi få et helt andet forhold til alder og udvikling gennem livet.
Det vil være en naturlig ting at uddanne sig løbende livet igennem, og alder vil ikke længere være i fokus på samme måde som i dag.
”Det kan være, at du har arbejdet med det samme i 30 år og så får lyst til at arbejde med noget helt andet, og som noget selvfølgeligt tager endnu en uddannelse. Det bliver noget helt naturligt at foretage spring i arbejdslivet og udnytte krydskompetencer.”
Netop krydskompetencer er centrale i den fremtid, vi står på tærsklen af, mener hun. Og det er bestemt ikke dårligt nyt for Finansforbundets medlemmer:
”I finanssektoren er der mange mennesker med den type kompetencer, som vil blive meget efterspurgt. Fordi det typisk er kompetencer, der hjælper os andre med at leve frie liv. Evne til at rådgive blandt andet.”
Disse evner vil blive efterspurgt, fordi kunstig intelligens vil skærpe vores appetit på menneskelig kontakt, forudser hun.
”Vi vil blive mætte af det mekaniske. Når det handler om det vigtigste, det der påvirker vores muligheder i livet, vil vi efterstræbe menneskelig kontakt og vejledning.”
Alder ingen hindring
Samtidig vil alder fylde stadig mindre:
”Fremadrettet bliver alder ikke en større udfordring på jobmarkedet, hvis du ikke selv tramper rundt i det. Jeg ved godt, at vi alle kender en over 50 år, der har haft svært ved at få job, men hvis du vil flytte og udvikle dig, bliver det nemmere.”
Den forandring, hun ser komme, bliver svær at overse:
”Vi er der næsten, vi har måske fem-seks år, før det slår fuldt igennem. Vi kommer ikke til at være i tvivl, for det er ikke en forandring, der kommer snigende - den kommer buldrende.”