"De passer ikke ind i en bank": 5 myter om fleksjobbere

Har matchet over 1.000 fleksjobbere

Flexfabrikken er dels en kursusvirksomhed, som opkvalificerer ledige – dels et vikar- og rekrutteringsbureau for kandidater med fysiske eller psykiske udfordringer.

Henriette Friis Højer, der oprindelig uddannet socialrådgiver, fik idéen til Flexfabrikken, da hun blev selvstændig konsulent og ansatte folk på fleksjob til at håndtere det administrative.  

En tidligere it-chef med baggrund for bankverdenen stod for bogholderi, en ung pige var dygtig til grafik, en tidligere folkeskolelærer kunne hjælpe med kurser og en fjerde ufaglært hjalp med praktiske opgaver. 

”Jeg havde fire fleksjobbere 32 timer om ugen. Men jeg blev aflastet for 80 timer. Så jeg droppede konsulentforretningen og startede Flexfabrikken op,” fortæller hun. 

Fra opstarten har Flexfabrikken i dag matchet over 1.000 fleksjobbere med arbejdergivere. 

Efter at have arbejdet med fleksjobber det meste af hendes karriere er hun mere end klar på at få aflivet nogle af de mest sejlivede myter om fleksjob. 

Mindre produktive… 

Vi begynder med en udbredt fordom om, at personer i fleksjob er mindre effektive og produktive end fuldtidsansatte.  

Den første misforståelse, siger Henriette Friis Højer.  

”Som arbejdsgiver betaler du faktisk kun for de timer, en fleksjobber er effektiv. Desuden oplever jeg, at mange fleksjobbere er meget motiverede og engagerede for at yde deres bedste, fordi de har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid.”  

”De har bare ofte brug for lidt støtte og nogle klare rammer for at passe ind.”  

Ifølge Henriette Friis Højer er det ikke stor videnskab at skabe rette rammer for personer med særlige behov.

Som eksempel har hun selv haft en dygtig webintegrator ansat. Han kunne ikke lide at tale i telefon, og det klarede hun så for ham. 

Andre kan måske have behov for fem minutters pause en gang i timen eller kan kun arbejde et par timer ad gangen. Men ofte er det mindre justeringer, der skal til for at få det til at lykkedes, siger Henriette Friis Højer.

Kan kun klare kaffe- og kopimaskinen… 

Mange tænker måske, at folk i fleksjob er sådan nogen, der kun kan klare simple opgaver med at fylde kaffebønner på, stå i køkkenet eller ved kopimaskinen.  

Endnu en fejlslutning. 

Alle kan falde på cykel, blive ramt af sygdom eller gå ned med stress. Derfor er der selvsagt enormt mange forskellige fagligheder og kompetencer i spil. 

”Fleksjobbere er præcis som os andre. De kan bare ikke arbejde 37 timer. Det spænder fra folk med gigantisk høj IQ, tidligere direktører, folkeskolelærere til ufaglærte. Det er bredt repræsenteret spektrum af verden,” pointerer hun. 

”Det kunne være dig og mig i morgen.”  

Passer ikke ind i en bank… 

Siden 2015 har Flexfabrikken matchet over 1.000 fleksjobbere med arbejdspladser.  

Det er dog ofte en udfordring i den finansielle sektor.  

Ifølge tal fra STAR er den finansielle sektor ringest til at ansætte folk på fleksjob-ordningen af alle sektorer. Det mærker Henriette Fris Højer også.  

”Jeg hører tit fra folk i bankverdenen, at det går simpelthen ikke. ’Der er alt for mange møder, og man kan ikke bare komme sent og gå tidligt hos os.’”  

Hendes modsvar plejer at være, om de mon har studentermedhjælpere ansat?  

”Det har bankerne tit. Og det viser jo, at der selvfølgelig også er plads til folk, der arbejder færre timer,” siger hun.  

Det handler ifølge Henriette Friis Højer ikke så meget om timerne, men om at se på hvilke opgaver, der med fordel kunne løses af en eller flere personer, der arbejder færre timer.  

Man kan ikke komme af med fleksjobbere... 

En anden fordom er, at det ofte kan være svært at komme af med en medarbejder i fleksjob. Det har dog ikke hold i virkeligheden.

”Selvfølgelig kan du opsige en fleksjobber. Det har vi gjort adskillige gange, hvis vi ikke har haft opgaverne, eller der har været et forkert match,” siger hun og fortsætter:  

”Du kan ikke opsige en person på det grundlag, som personen har fået et fleksjob. Det er logisk. Hvis personen mangler en arm, kan du ikke fyre ham, fordi han kun har en arm. Men du kan omstrukturere, give advarsler og skære ned fuldstændig som med alle andre. Så det er en skrøne.”  

I de over 1.000 ansættelser, som Flexfabrikken har hjulpet med, har der ikke været en eneste sag om en tvivlsom fyring på baggrund af handicaplovgivningen. Henriette Friis Højer undersøgte desuden selv problemets omfang for nogle år siden. Faktisk er der nærmest ingen sager om, at folk har følt sig fyret på baggrund af deres handicap, siger hun. 

”Det er blevet en vandrehistorie om, at man ikke kan komme af med folk med et handicap, der er blæst helt ud af proportioner. Der er mange flere graviditetssager. Det er synd, at der kommer sådan en fordom og ødelægger det for rigtig mange.”  

Det er bøvlet og dyrt... 

Hvad så med økonomien og processen. Er det besværligt, bøvlet og dyrt at ansætte én i fleksjob? 

Slet ikke, siger Henriette Fris Højer, der kalder det win-win for begge parter. 

For den enkelte er der en kæmpe gevinst i at komme i job, da personen med det samme i et ansættelsesforhold får flekslønstilskud, hvilket er langt bedre end en dagpengesats.  

Får du en medarbejder ansat i fleksjob-ordningen, sparer man desuden samfundet for rundt regnet 100.000 kroner pr person om året.

For arbejdsgiveren er der også god værdi at hente, mener hun.

Mange tror måske, at man skal betale fuldtid for en person i fleksjob og efterfølgende bøvle med at få refunderet timer. Det var den gamle ordning, henviser Henriette Friis Højer til.  

I dag ansætter man en på fleksjob per time, og man betaler kun for den effektive arbejdstid, som kan varierer og sagtens være på 100 procent. 

Hendes erfaring er, at man som virksomhed ofte vil få meget for pengene. 

”Du kan altid være uheldig, men det kan du også med en på 37 timer. Der er mange meget kompetente ledige folk i fleksjob-ordning. Og du kan have tre eller fire fleksjobbere, der deles om en fuldtidsstilling. Det kan både give øget fleksibilitet og flere fagligheder for samme pris,” siger hun.  

”Så er der altid friske og glade medarbejdere på job.”