Menu luk

Skal din virksomhed vinde Dataetik-prisen?

Arbejder din virksomhed godt med dataetik? Så kan du indstille den til den første dataetiske pris i Danmark. Prisen uddeles af DI Digital og Finansforbundet.

2. okt. 2023
2 min

DI Digital og Finansforbundet uddeler den første pris i Danmark, Dataetik Prisen, der skal sætte fokus på dataetik i dansk erhvervsliv og på danske arbejdspladser.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre uddeler i år Dataetik Prisen.

Finansforbundets medlemmer kan indstille deres egen eller andre arbejdspladser til prisen.

Dataetik Prisen er en årlig pris, der tildeles virksomheder, der gør en ekstra indsats på det dataetiske område. Formålet med prisen er at styrke debatten om dataetik ved at sætte fokus på, hvordan virksomheder på forskellig vis arbejder med dataetik.

Læs mere om Dataetik Prisen her

Det er første gang, at Dataetik prisen afvikles. Prisen skal være med til at vise det gode eksempel på, hvordan virksomheder kan positioneres som frontløbere inden for ansvarlig og etisk digitalisering.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Det er vigtigt at skubbe på ansvarlig teknologiudvikling og få de gode eksempler frem i lyset."
- Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet

Udvikling i brugen af AI eksploderer og får større og større indflydelse på vores samfund – på vores liv som borger, som medarbejder og som virksomhedsleder. Det stiller nye krav til virksomheder i Danmark, politikere og interesseorganisationer, som har et fælles ansvar for at værne om den tillid, der udgør kernen i vores digitale samfund.

”Det er vigtigt at skubbe på ansvarlig teknologiudvikling og bringe konkrete de eksempler frem i lyset – eksempler på hvordan dataetik kan blive en motor for vækst og gode arbejdsforhold,” siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.

Hvem kan nomineres?

De nominerede til prisen skal være virksomheder, der formår at arbejde strategisk med dataetik ift. virksomhedens produkter og services, forretningsmodel, ledelses- og HR-processer, kommunikation mv. Prisen skal være med til at give det gode eksempel på, hvordan virksomheder kan positioneres som frontløbere inden for ansvarlig og etisk digitalisering.

Bedømmelse:

Der er ingen klar og ensidig måde at arbejde med dataetik, men et afgørende princip er, at man som virksomhed i en konkret praksis, forretningsmodel, strategi, politik, produkt mv., har drøftet og taget stilling til hensyn, der ligger udover de regulatoriske krav.

Sidste frist:

10. oktober. Send indstillingen til lve@finansforbundet.dk

Prisen:

Vinderen af Dataetik Prisen vinder først og fremmest hæder, og muligheden for at bruge både nominering og selve prisen til at profilere sin virksomhed. Der er derudover også gode co-branding muligheder forbundet, idet den vindende virksomhed vil blive eksponeret af DI Digital og Finansforbundet i det omfang jurymedlemmernes virksomheder/organisationer ønsker det.

Vinderen vil få omtale i top-medie som fx Børsen og DI Business samt blive promoveret via relevante internationale kanaler som en dansk frontfigur for god dataetisk praksis.

Vinderen får mulighed for at bruge Dataetik Prisens logo og markedsføre sig som “Vinder af Dataetik Prisen 2023".

Seneste nyt