Menu luk

Whistleblowere skal beskyttes bedre

TEMA: Det er ikke i orden, at whistleblowere kan risikere at miste jobbet og belastes psykisk, når de vælger at fortælle om ulovligheder i finansverdenen, mener næstformand i Finansforbundet.

20. okt 2016
3 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

"Sagen er helt ekstrem, og det aftvinger respekt, at de to tidlige medarbejdere i J.A.K. har haft modet til at stå frem med deres viden. Det er ikke nemt at gå op mod sin tidligere direktør, selv om han har forladt posten i vanære".

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, er ikke i tvivl om, at det kræver noget særligt at tage skridtet og blive whistleblower:

"De fleste kan hurtigt blive enige om, at det rigtige er at gå videre med sin viden, hvis man er vidne til ulovligheder. Men derfra til rent faktisk at gøre det er der et stykke. Det er utrygt og kan have store konsekvenser for den enkelte whistleblower, så det kan være fristende at lade det ligge, at lade som ingenting".

Bedre beskyttelse

Derfor mener næstformanden, at der generelt bør være bedre beskyttelse af whistleblowere:

"Som det er i dag, kan de risikere at blive tvunget til at vidne, så deres identitet kan spores. Det er ikke rimeligt, for det kan få konsekvenser både for deres nuværende og fremtidige job – holdningen kan være, at det ganske vist er godt gået, men sådan en sladrehank vil vi alligevel ikke have til at arbejde her".

Ligeledes mener næst formanden, at der skal være bedre mulighed for økonomisk kompensation, hvis whistleblowernes samfundsgavnlige handling får personlige konsekvenser – eksempelvis hvis de mister deres arbejde og belastes psykisk af efterspillet.

Ny redskaber til tilsynet

Den aktuelle sag med J.A.K. Slagelse sætter også spørgsmålstegn ved Finanstilsynets evne til og mulighed for at skride ind i tide, mener Michael Budolfsen.

"Det fremgår eksempelvis af redegørelsen fra Kromann Reumert, som er udarbejdet for Finansiel Stabilitet, at grænseværdierne for store engagementer var overskredet i andelskassen gennem i hvert fald tre år. Hvordan kan det ske, mens Finanstilsynet fører skærpet tilsyn? Hvis de ikke har de rette redskaber i værktøjskassen til at skride mere markant ind, må de se at få det".

Han mener heller ikke, at det er fair, at medlemmer kan blive udsat for det, der overgik Elsebeth Hansen, da hun af revisionsfirmaet blev bedt om at skaffe mere dokumentation fra sin daværende arbejdsplads:

"Når whistleblowere tager det store og modige skridt at gå til revision eller myndigheder med deres viden, skal ansvaret løftes af dem. De skal beskyttes og anerkendes for det, de har gjort – ikke presses til at hente mere viden ud. Det bør være myndighedernes opgave".

 

Læs også de andre artikler i temaet om whisteblowing

Vi kunne ikke lade det fortsætte
Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen fik nok af de ulovligheder og fiflerier, der foregik på deres arbejdsplads i Andelskassen J.A.K. De indsamlede i al hemmelighed dokumentation og gik til myndighederne, som kort efter beordrede direktøren afsat.

Grundløse påstande
Tidligere direktør i J.A.K. Slagelse har taget imod Magasinet Finans’ opfordring til at kommentere whistleblowernes fortælling. Vi bringer her et uddrag, da en del af svaret ikke forholder sig til de stillede spørgsmål.

Kritik og påbud havde ingen effekt
På trods af at både Finanstilsynet og revisor pressede på, og ledelsen lovede at få styr på kreditstyringen, fortsatte Andelskassen J.A.K. ud over kanten.

Umuligt at endevende alt
Finanstilsynet havde Andelskassen J.A.K. under lup i fem år, og afviser, at de kunne være skredet ind før de to whistleblowere kontaktede dem.