Menu luk

Vi kunne ikke lade det fortsætte

TEMA: Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen fik nok af de ulovligheder og fiflerier, der foregik på deres arbejdsplads i Andelskassen J.A.K. De indsamlede i al hemmelighed dokumentation og gik til myndighederne, som kort efter beordrede direktøren afsat.

20. okt 2016
15 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

Når døren bag hende knirker, eller en kollega nærmer sig skrivebordet, skifter Elsebeth Hansen lynhurtigt skærmbillede. Udenpå ligner den slanke, 60-årige kvinde sit sædvanlige bank-jeg, som hun sidder dér i det åbne kontorlandskab hos Andelskassen J.A.K. i Slagelse i maj 2015, i nydeligt tøj og med håret omhyggeligt sat.

Men hendes puls er højere end normalt, for hun er i aktion som whistleblower og har sammen med en tidligere kollega afleveret en solid bunke dokumentation på overtrædelser og ulovligheder i andelskassen til revisionsselskabet. Der er dog nogle helt eksakte oplysninger, som revisionsselskabet gerne vil have, før sagen overdrages til Finanstilsynet, og dem er Elsebeth Hansen ved at fiske ud af systemet. Midt mellem sine kolleger og med døren op til direktionen bag sig, den dør, der heldigvis knirker. "Jeg lod, som om jeg arbejdede normalt, og havde en masse papirer liggende på bordet. Under nogle af dem lå de noter, jeg hurtigt skrev ned, når jeg havde fundet en af de efterspurgte oplysninger". 

Om aftenen sender hun oplysningerne hjemme fra sin private mail.

"Hele tiden var der mere, de gerne ville have mig til at undersøge og svare på. Det stod på i ti dage. Det var nervepirrende, jeg sov på albuerne, stod op om natten og tudede. Jeg syntes, det var uretfærdigt, at jeg var havnet i den her situation efter 43 år i branchen".

En allieret

Samtidig er det en lettelse, at der endelig sker noget. For Elsebeth Hansen har i årevis været plaget af sin samvittighed og ønsket at gøre noget for at stoppe de ulovligheder, vennetjenester og fiksfakserier, hun har været vidne til på sin arbejdsplads. Hun har ikke haft psyken til at tage skridtet alene, angsten for, hvad det vil føre med sig, har holdt hende tilbage. Derfor glemmer hun aldrig det øjeblik året forinden, en julidag i 2014, hvor den nye kollega Sigvald Jensen står oprevet foran hendes skrivebord og spørger: "Sig mig – hvad er det her for et cirkus?"

Han ser hende i øjnene og stiller spørgsmålet, som gør det klart, at hun for første gang har muligheden for at få en allieret. Her er en anden, som heller ikke vil sidde alt det, der sker, overhørig. Så hun svarer ligeud:

"Jeg ved det godt. Sådan foregår det her".

Alting sejler

Sigvald Jensen har kun været få dage på sin nye arbejdsplads, da han får færten af, at "alting sejler". Den dengang 54-årige har indefra oplevet flere andre pengeinstitutter i vanskeligheder, han har arbejdet i både

hedengangne Eik Bank og Bank Trelleborg. Det, han kommer til at opleve i J.A.K., overgår mangefold, hvad han tidligere har bevidnet.

Det første, der overrasker ham, er "det hjemmebryggede edb-system, som kun direktøren selv kunne finde rundt i – han var den eneste, der kendte det til bunds".

Sigvald Jensen er hyret ind for et halvt år for at digitalisere pantebrevene i andelskassen, der har hovedkontor i et toetages rødstenshus i Slagelse og ikke udadtil gør meget væsen af sig lokalt – så lidt, at nogle bysbørn fejlagtigt tror, at andelskassen allerede er lukket. Den er dog arbejdsplads for i alt 17 personer, har mindre afdelinger i Thisted, Branderup og Nykøbing Mors og styres på tredje årti af direktør Wolmer Møller. En høj og stor mand, udrustet med gode talegaver og dygtig til at vinde folk for sig. En mand, som har et helt særligt og nært forhold til andelskassen.

Havregrød i banken

"Det var hans barn. Han brugte weekender og helligdage i den. Nogle gange, når jeg mødte tidligt, traf jeg ham i underbukser i færd med at lave havregrød i andelskassens køkken. Så mumlede han noget om, at det blev sent i går. Han overnattede jævnligt på en madras, som han havde stående på sit kontor", fortæller Sigvald Jensen.

Magasinet Finans møder ham og Elsebeth Hansen i hendes og ægtefællens stråtækte bindingsværkshus, hvor de over kaffe og franskbrødsmadder med pålæg udruller hele baggrunden for, at de endte med at blive whistleblowere og gik først til revision og siden Finanstilsynet med deres belastende viden.

Det er en lang og intens fortælling, og askebægeret må tømmes undervejs. Sigvald Jensen fører an med stor indignation, Elsebeth Hansen kommer med indspark og iagttager reaktionen på det, der bliver fortalt. Hun har holdt på det længe, det har påvirket hende voldsomt psykisk, men nu skal det frem.

"Bland dig udenom!"

Inden hun i 2007 begyndte i J.A.K., havde hun været mangeårig medarbejder i Danske Bank, hvor hun på et tidspunkt også arbejdede sammen med Sigvald Jensen – de kendte altså hinanden fra gammel tid.

"Der var ordnede forhold i Danske Bank. Da jeg begyndte i J.A.K., var det som at træde ind i en anden verden".

Gradvist gik det op for hende, at der var ting, der blev taget meget lemfældigt på, og det blev værre med tiden.

"Jeg havde ansvar for at bestille valuta og kontanter hjem og fik på et tidspunkt besked på, at der skulle udbetales 400.000 kroner til en kunde. Jeg sagde til Wolmer: 'Det må vi ikke, det rækker ud over forsikringssummen. Det er i strid med reglerne om hvidvask'. Wolmer var ligeglad, jeg skulle bare gøre det", fortæller Elsebeth Hansen.

Hun valgte alligevel at spørge kunden, hvad han skulle bruge alle de kontanter til, da han kom for at hente dem. Han svarede, at det var til lønninger til ansatte og et bilkøb, og hun replicerede: "Man betaler da ikke løn i kontanter?" Det kom hurtigt Wolmer Møller for øre, og hun fik besked på ikke at stille den slags spørgsmål igen.

Særbehandling

En anden gang fik hun ordre på at bestille et stort beløb hjem i US-dollar til en kollega, som stod på særlig god fod med direktøren.

"Hun kunne få det, som hun ville, med direktøren. Hun regulerede selv sin kassekredit og lånte endda penge til sig selv på en intern konto. De US-dollar, jeg bestilte hjem, havde hun planer om at udføre til sit oprindelige hjemland, og jeg gik til Wolmer Møller og sagde, at det ikke var lovligt. Jeg skulle overhovedet ikke blande mig i det, fik jeg at vide. Jeg sagde, at da det var mit område, kunne jeg komme til at stå til ansvar for det, men han ville ikke lytte".

I august 2011 rejste direktøren desuden ansvarlig kapital i andelskassen ved selv at købe for 710.000 kroner, som han hævede på sin ratepension. Elsebeth Hansen fortæller, at der også var medlemmer af andelskassens bestyrelse og personale – i alt ti personer – som gjorde det samme på hans opfordring. I alt blev der på den måde rejst godt 1,5 millioner kroner til ansvarlig kapital.

"Det må man ikke, så skal der betales 60 procents skat. Det sagde jeg til ham, og hans reaktion var, at jeg ikke havde forstand på det. Så jeg ringede til SKAT for at tjekke reglerne og fik at vide, at jeg havde ret. Men han var ligeglad".

En ansat i SKAT advarede Elsebeth Hansen om, at hun ikke måtte sidde inde med den slags information, det kunne i sidste ende ramme hende selv, hun skulle gå videre med det. Situationen spidsede stadig mere til, og Elsebeth Hansen følte sig utryg og belastet af sin viden.

Derfor var det en lettelse, da Sigvald Jensen stod ved hendes skrivebord og ville have svar på, hvad der foregik. Det var inden for hans første uge i banken, og eftersom der ikke var nogen optegnelse over, hvilke kunder der havde pantebreve, kunne han kun gå i gang med den bestilte opgave med at digitalisere dem på den hårde måde: ved at gennemgå de fysiske kundemapper én efter én.

Himmelråbende

"Jeg åbnede og så efter, om der lå pantebreve, men som mangeårig bankmand kunne jeg ikke undgå at bemærke, at der manglede alt muligt – blandt andet kreditvurderinger, der ikke var opdateret".

Han gik derfor til Wolmer Møller og gjorde opmærksom på sine fund, men fik besked om at blande sig udenom. Det ligger ikke til Sigvald Jensens natur eller faglighed bare at lade den slags passere, og han nåede derfor at have tre kammeratlige samtaler med Wolmer Møller i løbet af sine første 14 dage på arbejdspladsen.

"Det var himmelråbende, der manglede dokumenter, blandt andet kreditindstillinger. Der var engagementer, som ikke var revurderet i ti år, store kreditter. Så satte direktøren bare en af damerne til at strege det ud og fremrykke det et år eller to. Der blev ikke indhentet nye oplysninger eller noget. Jeg sagde det også til kreditchefen, han trak på skuldrene og sagde, at direktøren bestemte".

Lån i falske cpr-numre

Både Sigvald Jensen og Elsebeth Hansen har mange andre eksempler på rod og fusk. De fortæller eksempelvis, at der blev oprettet tre lån i fiktive cpr-numre i slutningen af december op til årsregnskabet – pengene blev tilbagebetalt i begyndelsen af januar 2015.

"Formålet var at låne penge til en anden andelskasse hen over årsskiftet", fortæller Elsebeth Hansen.

Meget var styret af relationer og vennetjenester, også i forhold til bankens bestyrelse, er deres indtryk:

"Nogle af bestyrelsesmedlemmerne var fedtet ind med store lån og kreditter og havde personlige interesser i at holde skibet flydende med alle midler. Det betød, at Wolmer kunne gøre, præcis som det passede ham. Det kunne han godt lide at prale med over for medarbejderne, når vi havde møde. Han pegede ind i sin hule hånd og sagde, at det var dér, han havde bestyrelsen. Han bestemte".

Forud for det månedlige bestyrelsesmøde gav direktøren ordre om, at der skulle justeres på overtrækslisterne:

"Kunder, der ikke havde tilladelse til overtræk, fik det pludselig op til bestyrelsesmøderne. På den måde blev der luget ud i listen med overtræk, så det ikke så nær så voldsomt ud", forklarer Elsebeth Hansen.

Begge de tidligere J.A.K.-ansatte har et indtryk af, at Wolmer Møller også var en dygtig bankdirektør:

"Men til sidst troede han, at han kunne gå på vandet", siger Sigvald Jensen.

Fråde om munden

Trods mange sammenstød med kreditchef og direktør blev hans ansættelse forlænget. Han endte dog med at forlade arbejdspladsen for sidste gang en majdag i 2015. Det skete efter en episode, hvor han igen havde påpeget uregelmæssigheder og var gået direktøren på klingen i forhold til problemer med store overtræk, som Finanstilsynet have påbudt blev bragt i orden.

"Wolmer blev så vred, at han havde fråde om munden. Han råbte og skreg ad mig, og jeg prikkede ham i brystet og spurgte, om han syntes, det var en værdig måde for voksne at kommunikere på", fortæller Sigvald Jensen, som i øjeblikket er uden arbejde.

"Jeg var klar over, at det skabte mig problemer, men jeg kunne simpelthen ikke forsvare at ligge inde med den viden. Jeg sagde det også til kreditchefen – 'Der kommer til at rulle hoveder, og du risikerer at ryge med'. Jeg talte for døve øren".

Frem med fløjten

Til gengæld var Elsebeth Hansen lydhør. De to begyndte at mødes privat og overveje, hvad de videre skulle gøre. Sigvald Jensen havde løbende taget fotokopier, så de var i besiddelse af dokumentation.

I første omgang forsøgte Elsebeth Hansen sig hos regnskabschefen, som hun tidligere havde hørt skændes med direktøren, fordi han rettede i regnskabet på egen hånd. Men da hun sagde til regnskabschefen, at hun ønskede at gøre brug af bankens egen whistleblowerordning, som var flot annonceret på hjemmesiden, var hans reaktion afvisende:

"Han sagde: 'Vil du virkelig have, at jeg skal lægge regnskabet til side for at se på det nu?' Så jeg sagde: 'Glem det, så er der andre veje'".

Den anden vej blev at tage kontakt til andelskassens revisionsfirma, som straks indkaldte dem til møde i maj 2015.

Elsebeth Hansen mindes, at de sad i over tre timer hos EY: "De kunne høre, at det var alvorligt, og de havde indkaldt en uvildig til mødet. Han sad og lavede grimasser i ét væk og rystede på hovedet, han virkede helt chokeret".

Sagen blev sendt videre til Finanstilsynet, som også hurtigt indkaldte de to til møde:

"De tabte kæben, da de hørte, hvad vi havde at fortælle", konstaterer Elsebeth Hansen.

Under luppen

Finanstilsynet havde ellers haft Andelskassen J.A.K. under lup i en femårig periode, hvor de hvert år aflagde inspektionsbesøg i andelskassen, hvis kundekreds primært bestod af privatkunder og mindre erhvervsdrivende.

Ved besøgene blev Finanstilsynet mødt af en direktion i søndagstøjet:

"Det var lige før, de var i kjole og hvidt. Bagefter hånede Wolmer Møller dem fra Finanstilsynet over for de ansatte. De havde ikke forstand på, hvordan man driver en bank, mente han", siger Sigvald Jensen, som undrer sig over, at det var muligt for andelskassen at køre om hjørner med tilsyn og revisor i årevis.

"Jeg forstår ikke, at en bonderøv fra Dianalund som mig selv skal komme ind fra højre for at afsløre det her. At det dyre revisionsselskab ikke greb ind, og især at det var muligt at fortsætte i årevis med hele det cirkus – og det på trods af at andelskassen var under skærpet tilsyn. Når de ikke kan gennemskue, hvad der sker i sådan en lille bolsjebutik, hvordan skal de så kunne afdække, hvad der foregår i de store banker?"

Forlig efter bortvisning

Arbejdsklimaet i banken var ikke for godt, siger de. En episode med en kollega, der græd voldsomt efter skænderi med en anden i det åbne kontor, kørte helt op i en spids, fortæller Elsebeth Hansen. Direktøren kom til, og det eskalerede – de råbte alle tre.

"Jeg var selv ved at begynde at tude, så jeg smed kuglepennen på skrivebordet og ville gå hjem. Ved døren blev jeg indhentet af Wolmer, han havde hånden truende hævet cirka tyve centimeter fra mit ansigt og sagde: 'Hvis du åbner den dør, er du fyret!' 'Godt, så er jeg fyret!' sagde jeg og åbnede døren og gik".

Senere fik hun brev om, at hun var bortvist, men efter forhandlinger med en jurist fra Finansforbundet ved sin side, nåede man til forlig om, at bortvisningen var uberettiget. Hun fik erstatning for tabt løn og er nu på efterløn.

Tilfredsstillelse og omkostninger

I august blev Wolmer Møller politianmeldt af Finanstilsynet for brud på hvidvaskloven, og helt usædvanligt påbød tilsynet måneden efter afsættelse af direktøren for ikke at have taget foranstaltninger mod hvidvask. Finansiel Stabilitet, statens skraldespandsselskab, overtog derefter ledelsen.

Ikke mindst Sigvald Jensen havde ventet utålmodigt på, at der skete noget i sagen:

"Vi havde serveret det hele for dem på et sølvfad, hvorfor skulle det tage så lang tid? Hele systemet fungerer tvivlsomt. Jeg ringede også til direktøren for Finansiel Stabilitet, da de havde taget over, og spurgte, om han vidste, hvad det var for en andelskasse. Han ville have et møde med mig og Elsebeth allerede dagen efter, og vi stillede gerne op. Jeg forstår bare ikke, at han ikke allerede havde vores oplysninger fra Finanstilsynet".

Det ændrer dog ikke ved, at de to tidligere kolleger er enige om, at det var en god oplevelse, da sagen endelig fik konsekvenser. De håber, at andre bankansatte vil lade sig inspirere og se, at det nytter at reagere.

Dog har de det samtidig dårligt med, at andelshaverne har tabt 22 millioner kroner.

"Der er fulgt nogle menneskelige skæbner i kølvandet på det, konkurser og lignende. Der er heller ikke flere tilbage af de oprindeligt ansatte. Men det kunne jo ikke fortsætte. Det var ikke forsvarligt", siger Sigvald Jensen.

En af dem, der er kommet i klemme, er ironisk nok Elsebeth Hansens mand, der har et autoværksted og desuden udlejer huse. Wolmer Møller tilbød ham på et tidspunkt kredit, mod at han købte anparter for 120.000 kroner i andelskassen. De penge er nu tabt, og ægtefællen ligger i øjeblikket i forhandlinger med Finansiel Stabilitet, der stadig leder andelskassen, som er solgt, men endnu ikke overtaget af den nye ejer. At hendes mand risikerede at tabe penge, valgte Elsebeth Hansen at lade være med at fokusere på, da hun besluttede sig for at gå til myndighederne med sin viden.

"Der er mange, der er kommet i klemme, men det er hverken mit eller Sigvalds ansvar. Vi gjorde det rigtige, og det har jeg det godt med. Der var ikke andre muligheder end at gå videre med det".

 

Den tidligere bankdirektør, Wolmer Møller, har ikke ønsket at stille op til interview. Han har dog sendt et skriftligt svar. 

Magasinet Finans har også bedt den tidligere kreditchef og den tidligere regnskabschef om at kommentere whistleblowernes fortælling. Kreditchefen henviser til, at der forestår et retsligt efterspil, og at han ikke ønsker at medvirke, før en afgørelse foreligger. Regnskabschefen var ved redaktionens slutning ikke vendt tilbage på forespørgsler om at give sin version.

Også Finansiel Stabilitet er blevet bedt om at stille op til interview, men ønsker ikke at deltage eller oplyse i hvilket omfang, de har fået videregivet whistleblowernes oplysninger fra Finanstilsynet.

 

Læs også de andre artikler i temaet om whistleblowing

Grundløse påstande
Tidligere direktør i J.A.K. Slagelse har taget imod Magasinet Finans’ opfordring til at kommentere whistleblowernes fortælling. Vi bringer her et uddrag, da en del af svaret ikke forholder sig til de stillede spørgsmål.

Kritik og påbud havde ingen effekt
På trods af at både Finanstilsynet og revisor pressede på, og ledelsen lovede at få styr på kreditstyringen, fortsatte Andelskassen J.A.K. ud over kanten.

Whistleblowere skal beskyttes bedre
Det er ikke i orden, at whistleblowere kan risikere at miste jobbet og belastes psykisk, når de vælger at fortælle om ulovligheder i finansverdenen, mener næstformand i Finansforbundet. Han udtrykker stor respekt for det mod, to tidligere medarbejdere fra J.A.K. Slagelse har udvist.

Umuligt at endevende alt
Finanstilsynet havde Andelskassen J.A.K. under lup i fem år, og afviser, at de kunne være skredet ind før de to whistleblowere kontaktede dem.