Kritik og påbud havde ingen effekt

​En kreditpolitik havde Andelskassen J.A.K. Problemet var, at den ikke blev fulgt – eksempelvis når der skulle bevilges lån til nærtstående.

Det fremgår af advokatfirmaet Kromann Reumerts redegørelse fra marts 2016, som blev bestilt af Finansiel Stabilitet, der på statens vegne tog sig af oprydningsarbejdet, da andelskassen krakkede.

Kroman Reumerts opgave var at se efter grove overtrædelser, og advokatfirmaet fandt lidt af hvert.

"På trods af langvarig og alvorlig kritik fra både Finanstilsynet og andelskassens revisor er det vores vurdering, at andelskassens ledelse ikke formåede at skabe grundlaget for mere langsigtede løsninger, herunder at håndtere en nedbringelse af andelskassens store og svage eksponeringer", skriver advokaterne.

Lån til nærtstående

De konstaterer også, at grænseværdierne for store engagementer var overskredet, de tre år redegørelsen omfatter, og at det udgjorde en "betydelig risiko for andelskassen".

Kreditpolitikken blev reelt ikke anvendt, vurderer advokaterne og peger på, at J.A.K.s egne retningslinjer i en række tilfælde ikke blev fulgt – blandt andet ved bevilling af større lån og i forbindelse med bevilling af lån til nærtstående.

De forretningsgange og politikker, der var fastlagt af andelskassens bestyrelse, opfyldte også kun delvist lovkravene, vurderer advokaterne.

De peger også på en såkaldt koncernintern transaktion, som de ikke mener er sket på markedsbaserede vilkår, og på at der er indløst andelskapital, selv om det bragte andelskapitalen under 25 millioner kroner – den grænse må ikke krydses uden tilladelse fra Finanstilsynet.

Der peges desuden på manglende indeholdelse af afgift ved udbetaling af ratepensionsmidler og udbetaling af midler fra udlån til andre end den reelle debitor.

Skønmaleri og manglende alvor

Kromann Reumert har ved gennemgang af årsregnskaberne hæftet sig ved, at de ikke er retvisende:

"Regnskabslæseren efterlades således med indtrykket af, at andelskassen har langt større fokus på andelskassens kritiske forhold, end tilfældet reelt er".

Finanstilsynets politianmeldelse af andelskassen for overtrædelse af hvidvaskområdet har advokaterne også fundet belæg for i deres undersøgelse.

"De mange, gentagne og alvorlige påbud, påtaler og risikooplysninger fra Finanstilsynet samt forbehold og bemærkninger fra andelskassens revisor illustrerer også, at andelskassens tidligere direktør og bestyrelse ikke havde tilstrækkeligt fokus på en forsvarlig ledelse af andelskassen".

Bagmandspolitiet efterforsker i øjeblikket sagen. Politikommissær Frede Bisgaard oplyser, at sagen er ressourcekrævende og ikke lige på trapperne. Desuden kører en erstatningssag, anlagt af Finansiel Stabilitet, i civilretsligt regi. 

Læs også de andre artikler i temaet om whisteblowing

Vi kunne ikke lade det fortsætte
Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen fik nok af de ulovligheder og fiflerier, der foregik på deres arbejdsplads i Andelskassen J.A.K. De indsamlede i al hemmelighed dokumentation og gik til myndighederne, som kort efter beordrede direktøren afsat.

Grundløse påstande
Tidligere direktør i J.A.K. Slagelse har taget imod Magasinet Finans’ opfordring til at kommentere whistleblowernes fortælling. Vi bringer her et uddrag, da en del af svaret ikke forholder sig til de stillede spørgsmål.

Whistleblowere skal beskyttes bedre
Det er ikke i orden, at whistleblowere kan risikere at miste jobbet og belastes psykisk, når de vælger at fortælle om ulovligheder i finansverdenen, mener næstformand i Finansforbundet. Han udtrykker stor respekt for det mod, to tidligere medarbejdere fra J.A.K. Slagelse har udvist.

Umuligt at endevende alt
Finanstilsynet havde Andelskassen J.A.K. under lup i fem år, og afviser, at de kunne være skredet ind før de to whistleblowere kontaktede dem.