Du kan søge økonomisk støtte i en svær tid
Du kan søge hjælp hos Finansforbundets Centrale Hjælpefond, hvis du står i en økonomisk svær situation
Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde økonomisk støtte til medlemmer, der står i en vanskelig situation. Støtten kan også omfatte familiemedlemmer.
Muligheden for at søge gælder lige meget om du er i job, er blevet opsagt eller selv har sagt op.
Du skal opfylde tre krav, før du kan søge støtte:
-
Du må ikke selv må være skyld i dine økonomiske problemer.
-
Du er eller har været ansat i en virksomhed, der er en del af overenskomstområdet i sektoren, og du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år.
-
Du afleverer al den nødvendige dokumentation.
Finansforbundets Centrale Hjælpefond har mulighed for at give støtte i en række tilfælde, hvor et økonomisk tilskud kan lette en svær situation.
Fonden har tidligere givet tilskud til blandt andet:
-
Familier med børn, der havde brug for hjælp til efterskoleophold.
-
Afbetaling af gammel restgæld.
-
Hjælp i forbindelse med stress-sygdom.
-
Dårlig økonomi i en svær tid efter skilsmisse.
Sådan søger du
Udfyld fondens ansøgningsblanket, og send den og eventuelle bilag til hjaelpefonden@finansforbundet.dk
Fondens bestyrelse vurderer løbende de indkomne ansøgninger.
Fonden er oprettet pr. 1. januar 1993 som en sammenlægning af Danske Bankfunktionærers landsforenings centrale Hjælpefond og Danske Bankfunktionærers landsforenings Hjælpefond.