Menu luk

Trivsel

Et partnerskab kan være vejen, når I vil arbejde med trivsel på arbejdspladsen og forebygge stress eller mistrivsel. Vi tager afsæt i jeres situation, undersøger jeres behov og designer et forløb, der er tilpasset netop jer.

  • Eksempel på trivselsforløb

  • Situationen

    I vil arbejde med jeres trivsel og henvender jer til os

    Situationen

    I vil arbejde med jeres trivsel og henvender jer til os

    I har gjort jer nogle overvejelser i forhold til trivsel, travlhed, stress, motivation eller arbejdsglæde i en eller flere afdelinger og vil gerne arbejde videre med jeres overvejelser.

  • Arbejdsmøde

    Vi holder et indledende møde

    Arbejdsmøde

    Vi holder et indledende møde

    Vi holder et første arbejdsmøde hos jer, hvor vi vender jeres behov, ønsker og forventninger til et samarbejde. ​

  • Præsentationsmøde

    Muligheder, indsatser og aktiviteter

    Præsentationsmøde

    Muligheder, indsatser og aktiviteter

    Vi præsenterer forskellige muligheder for, hvordan I kan arbejde med trivslen og løse udfordringerne. Det er jer, der internt beslutter, hvilke konkrete aktiviteter der imødekommer jeres behov, og som I ønsker vores hjælp til at arbejde med.

  • Opfølgende arbejdsmøde

    Vi sætter rammer for trivselsindsatsen

    Opfølgende arbejdsmøde

    Vi sætter rammer for trivselsindsatsen

    Efter I har vendt mulighederne internt, holder et nyt fælles arbejdsmøde hos jer, hvor vi kommer tættere på temaer, indhold, varighed, ressourcer og gensidige forventninger i forhold til samarbejdet.​

  • Forløb, opfølgning og evaluering

    I arbejder konkret med trivslen, og vi evaluerer

    Forløb, opfølgning og evaluering

    I arbejder konkret med trivslen, og vi evaluerer

    Vi gennemfører de aftalte aktiviteter hos jer over en aftalt tidsperiode. ​ ​Vi følger op på aktiviteterne undervejs følges op på aktiviteterne og gennemfører til sidst en fælles evaluering af forløbet på et møde hos jer​.

I et partnerskab med fokus på trivsel hjælper vi med at afklare, hvad god trivsel er for netop jer, og vi hjælper med at tilrettelægge en indsats målrettet jeres arbejdsplads.

Partnerskabet er gensidigt forpligtende, og vi planlægger, afvikler og følger op i fællesskab. Både møder, workshops og indsatser foregår på arbejdspladsen og involverer tillidsvalgte, ledere og medarbejdere.

Et eksempel på et tema for et partnerskab kunne være: 'Hvordan bevarer og sikrer vi en høj trivsel i en hverdag med forandringer og travlhed?'

Vi tilbyder

  • trivselsindsatser, hvor vi fx tager ud til jer og faciliterer en dialog i ledergruppen eller holder oplæg om trivsel eller mistrivsel for tillidsvalgte og ledere
  • sparringssamtaler, hvor en trivselskonsulent fortroligt rådgiver virksomhedens ledere eller tillidsvalgte om trivsel og trivselsindsatser, som kan sættes i gang hos jer
  • trivselsforløb, hvor vi understøtter strategiske indsatser, som fremmer trivsel og forebygger mistrivsel og stress på jeres arbejdsplads

Vi tager udgangspunkt i det, der optager jer, og vi hjælper jer i gang og understøtter processen, til vi er i mål.  

Vi kan fx hjælpe, når

  • I vil arbejde med trivsel og dermed forebygge stress og mistrivsel
  • en afdeling har udfordringer med trivslen  
  • I oplever udfordrede samarbejdsrelationer
  • I står overfor større forandringer og vil sikre fokus på trivsel i processen   

Om Finansforbundets partnerskaber

I et partnerskab designer vi i samarbejde med den enkelte virksomhed indsatser og forløb målrettet virksomhedens behov. Undervejs har vi rollen som en sparringspartner, der står til rådighed med ressourcer, viden og kompetencer.

Den enkelte indsats sker i tæt dialog og samarbejde med virksomhedens ledelse og faglige repræsentanter. Vi inddrager desuden eksterne samarbejdspartnere og konsulenthuse, når det giver mening. 

Vi tilbyder partnerskaber i forbindelse med implementering af forskellige typer af organisatoriske forandringer. Fx

  • Trivsel
  • Kompetenceudvikling
  • Digital omstilling

Vil du vide mere?

Du er også velkomne til at kontakte Trivselsenhedens trivselskonsulenter  via mail på trivsel@finansforbundet.dk eller på tlf.:

Birgit Kjeldsen: 40 45 42 62