Menu luk

Netværk for tillidsrepræsentanter

Som tillidsrepræsentant får du sparring, ny viden og et fagligt netværk med andre tillidsrepræsentanter fra den finansielle sektor i vores fortrolige netværksgruppe.

Er du tillidsrepræsentant, kan du føle, at du står alene med dine udfordringer og arbejdsopgaver i en travl hverdag.

Derfor tilbyder vi tillidsrepræsentanter en plads i en faglig fortrolig netværksgruppe, hvor du kan få støtte og udveksle erfaringer med andre om rollen som TR.

Som tillidsrepræsentanter står I i de samme eller sammenlignelige situationer. Til netværksmøderne vil du få information om, hvad der foregår på andre arbejdspladser i den finansielle sektor, du vil kunne få sparring på en konkret udfordring, du står med, men der kan også tages egentlige temaer op som fx personalepolitik, TR-vilkår, nedskæringer eller sektoren i forandring.

Uanset om du er nyvalgt eller erfaren, er der værdi at hente og bidrage med i en netværksgruppe.
Netværksmedlemmerne fastsætter selv dagsorden og derfor beskæftiger gruppen sig med det, som optager dig som medlem.

Netværksmøderne bliver professionelt faciliteret af en konsulent fra Finansforbundet i tæt samarbejde med netværksmedlemmerne. Det vil sige, at konsulenten hjælper med planlægning, afvikling og opfølgning hele vejen igennem.

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

  • Du kan hente støtte, dele viden og erfaringer med andre TR´er, så du ikke føler dig alene med opgaven
  • Du får ny inspiration til at engagere og skabe bedre vilkår for dine kollegaer
  • Du holder dig ajour med nye retningslinjer

Netværksgruppen er for dig, som

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede TR-kolleger
  • Ser muligheden for at kunne bringe daglige TR-opgaver med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • Kunne have mod på at være med til at facilitere et af netværksmøderne i samarbejde med os
  • Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i digitalt kickoff og netværksmøderne

 

Det praktiske

Der findes en netværksgruppe både i Øst- og Vestdanmark. 

Netværksmøderne afholdes som fysiske møder, og vi afholder fire fysiske årlige møder i hver netværksgruppe. De fysiske møder kombinerer vi med digitale tjek-in imellem møderne.

Datoer for TR Øst

  • 1. februar i København
  • 9. maj i København
  • 13. september i København
  • 28. november i Roskilde

Datoer for TR Vest i Kolding

  • 14. marts
  • 24. maj
  • 5. september
  • 21. november

Netværket er kun for aktive tillidsrepræsentanter. Det er gratis for dig at deltage som medlem af Finansforbundet. Det vil sige, at vi dækker dine transportudgifter til- og fra møderne efter gældende regler.

Nysgerrig på netværket?

Er du interesseret i at vide mere om netværket, er du meget velkommen til at kontakte netværksfacilitator Camilla Striib Wollny-Jensen på csj@finansforbundet.dk eller på telefon 22 93 41 47. 

Kontakt Netværksteamet på

22 93 41 47

Eller skriv en mail til Netværksfacilitator Camilla Striib Wollny-Jensen på csj@finansforbundet.dk