ESG-netværk
Hvordan skal du prioritere, når reglerne for ESG træder i kræft? Som medlem af ESG-netværket bliver du opdateret på den finansielle regulering og tilsyn i relation til ESG.
Netværksgruppen ESG er et fortroligt forum, hvor du sammen med de øvrige medlemmer deler perspektiver og sparrer på barrierer, muligheder og spørgsmål indenfor ESG-området.
Bæredygtighed bliver i stigende grad en vigtig del i den finansielle sektor. Reguleringen inden for ESG er stigende, flere regler er trådt i kraft, og nye er på vej.
Til netværksmøderne deler vi erfaringer, spørgsmål, udfordringer og undren og sammen forsøger vi at gøre os selv og hinanden klogere inden for et udfordrende område. Vi vægter det højt, at alle deltager aktivt og bringer deres egne udfordringer og erfaringer med ind i rummet således, at møderne er praksisnært relateret til dine arbejdsopgaver.
Vi har mulighed for at invitere eksterne oplægsholdere til at give os aktuel viden og inspiration, og der vil være god tid til at stille spørgsmål og drøfte praktiske udfordringer.
Som netværksmedlem kan du forvente
- Sparring på dine faglige udfordringer
- Inspiration fra indlægsholdere og netværksmedlemmernes erfaringer
- Nyeste viden om de aktuelle reguleringer og udfordringer inden for ESG-området
- At udvide dit personlige netværk og skabe nye relationer på tværs af branchen
- Indsigter i, hvordan andre virksomheder arbejder med udvikling af bæredygtigheds- og ESG-rapportering
- Inspiration til at tackle svære elementer i rapporteringen, som fx ambitionsniveau, risikoappetit, prioritering og væsentlighed
- En høj grad af involvering og aktiv deltagelse, så alle tager ejerskab til indehold på og resultat af netværksmøderne.
Netværksgruppen er for dig
Netværksgruppen er målrettet dig, som har berøring med og interesse inden for ESG. Din titel kunne fx være Bæredygtighedssansvarlig, ESG-controller, ESG dataejer, Produktudvikler (grønne produkter), CFO, Chief Investment officer, Head of ESG, Head of Responsible Investment Asset Managers osv.

Netværksmøder i 2025
Efter en række spændende og værdifulde netværksmøder i 2024 har vi besluttet at nedlægge netværket og starte et nyt op i 2025.
Vi inviterer derfor til første netværksmøde d. 18. marts, hvor vi sammen beslutter mulige mødemener, møderammer og leveregler for netværket.
Er du interesseret i at blive en del af netværket, kan du tilmelde dig netværksmødet her.
Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.
Finansforbundets netværk er skabende fællesskaber
Som netværksmedlem af gruppen kan du forvente et fortroligt forum, hvor fokus er at gøre jer klogere på jeres fagområde, men samtidig skabe et rum til at dele faglige udfordringer og erfaringer.
Dette kræver, at du som medlem er aktiv og engageret til netværksmøderne og bidrager til diskussionerne og erfaringsudvekslingerne. Du skal være indstillet på at dele din viden, erfaringer og ressourcer med resten af gruppen – fx gode råd, løse problemer, anbefale ressourcer eller tilbyde støtte.
Derudover skabes et positivt netværksmiljø ved at behandle hinanden med respekt, at være lyttende, imødekommende og tage hensyn til forskellige synspunkter og perspektiver.
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Det er også vores erfaring, at i mindre netværksgrupper er der større mulighed for, at hvert netværksmedlem får taletid og mulighed for at bidrage aktivt til diskussionerne. Det øger engagementet og sikrer, at alle får værdi ud af netværket. Sidst men ikke mindst giver en mindre gruppe mulighed for mere fokuserede og nuancerede diskussioner samt, at det er lettere at holde overblik over gruppens kompetencer og erfaringer. Det giver en mere målrettet og relevant videndeling, hvor medlemmerne bedre kan hjælpe hinanden.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.