Digitale talenter efterlyses - 9 anbefalinger til folketinget

I talentudlånsprogrammet vil tech-talenter og andre specialister blive udlånt fra større etablerede virksomheder til start-ups i en afgrænset periode.

Det vil give iværksættere adgang til en talentmasse, som ellers er umulig at tiltrække, og det kan give medarbejdere i store virksomheder mulighed for såvel udvikling som afveksling. Endelig vil ordningen også kunne bidrage med nye ideer og innovationskraft til gavn for de virksomheder, der har haft medarbejdere udlånt.

Der bør være en målsætning om, at der i 2030 er mindst 10.000 flere, som har færdiggjort en STEM-uddannelse, herunder uddannelser med relevans for fintech-sektoren. For at bidrage til
målsætningen om et større udbud af specialiseret STEM talent, skal der etableres en fintech-kandidatuddannelse, som kan levere it-finans-specialister og samtidigt være et trækplaster for internationale talenter. Uddannelsen skal også udbydes som en erhvervskandidat, være på højt specialiseret niveau og bør udvikles i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

De videregående uddannelsesinstitutioner skal matche virksomhedernes behov for videregående efter- og videreuddannelse inden for fintech. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal styrke dialogen og samarbejdet om behovet for fremtidens kompetencer. Det gælder både i moduler, som er ECTS-belagte og kurser udbudt som indtægtsdækket virksomhed. Uddannelsesinstitutionerne skal desuden øge agiliteten i udbuddet, f.eks. ved at øge udbuddet af nanomoduler.

Hvert universitet skal tildeles 10 fripladser til fintech-talenter fra udviklingslande, hvor f.eks. mange afrikanske lande har stærke fremvoksende fintech-miljøer. Det vil øge udvekslingen af viden og talent og fremme diversiteten i virksomhederne.

I lyset af fintech-virksomhedernes udfordringer med at tiltrække udenlandsk talent foreslår gruppen, at Erhvervsministeriet tager initiativ til at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe
bestående af relevante aktører og eksperter, der under hensyntagen til værdierne på det danske
arbejdsmarked, skal gennemføre en analyse af, hvordan man kan forbedre de økonomiske incitamentsstrukturer og skattemæssige rammer for, at start-up-virksomheder kan tiltrække udenlandsk talent. Arbejdsgruppen bør inddrage relevante ministerier, ikke mindst Skatteministeriet.

Eftersynet skal som minimum indeholde følgende
justeringer:

• Beløbsgrænsen skal også kunne anvendes af startups. Lønkravet i beløbsordningen sænkes for medarbejdere fra tredjelande fra 445.000 kr. til 360.000 kr. om året. Forslaget vil gøre det nemmere for virksomheder - særligt iværksættere og SMV’er - at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
• Positivlisten skal udvides, så den også omfatter erfaringsbaseret tech viden. I dag er
  positivlisten udelukkende opgjort på baggrund af formelle uddannelseskrav (fx tre årige videregående uddannelser), imens mere erfaringsbaseret viden ikke anerkendes. Det skal være muligt at rekruttere it-specialister med relevant erhvervserfaring fra tech-branchen.
• Fast-track ordningen skal åbnes op for startups.
  Virksomheder med mindre end 20 medarbejdere skal også have mulighed for at blive certificeret til at anvende fast-track-ordningen. Ordningen giver virksomheder adgang til hurtigt og fleksibelt at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
• Flere startups skal kunne anvende medarbejderaktier som en del af lønnen. Gruppen foreslår, at ordningen, hvor virksomheder med maks. 50 ansatte som er maksimalt fem år gamle, har
  mulighed for at tildele enkelte eller alle medarbejdere aktier til en værdi af op til 50 pct. af den
  almindelige løn, tilpasses. Bl.a. ved, at alderskravet på fem år afskaffes, så ordningen kommer
  flere start-up-virksomheder til gavn.
• Aktieløn skal tælle med i bruttoskatteordningens vederlagskrav. Gruppen foreslår, at Folketinget justerer vederlagskravet i bruttoskatteordningen, således at B-indkomst, herunder f.eks. aktieløn kan tælles med, når det opgøres, om en person opfylder vederlagskravet i ordningen. På den måde er det den samlede lønpakke, der afgør, om personen opfylder vederlagskravet eller ej – ikke hvad lønpakken er sammensat af.

Erhvervsministeriet skal i samarbejde med relevante aktører etablere en forsøgsordning, som gør
det muligt for fintech-medarbejdere fra udvalgte lande og deres familier at flytte til Danmark i 90 dage, hvor alt nødvendigt papirarbejde er fixet på forhånd. Der stilles en bolig til rådighed i
perioden, og familier får tilbud om pladser i f.eks. skole og daginstitutioner og hjælp til at finde job
til en medrejsende partner. Samtidig introduceres medarbejderne for relevante tech hubs, og der arrangeres sociale sammenkomster med henblik på at skabe et community.

Det vil give nye potentielle medarbejdere mulighed for at prøve Danmark af, og give familien mulighed for at træffe en velovervejet beslutning om at flytte til landet for at bo og leve. Forslaget tager afsæt i et finsk forsøg, som fik 5.300 ansøgninger, hvoraf 60 var investorer og hele 800 var iværksættere, som gerne ville starte deres egen forretning. Den finske ordning har altså haft succes med at sætte Finland på verdenskortet og gøre sig attraktiv for udenlandske talenter.

Folketinget skal give forskningstunge virksomheder bedre muligheder for at investere i forsknings-  og udviklingsaktiviteter (FoU). Derfor foreslås det, at fradraget på 130 pct. for FoU-aktiviteter foreløbigt gældende i årene 2020 – 2022 skal være permanent og uden loft. Tilsvarende skal FoU-skattekreditterne, hvor virksomheder med underskud kan få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet, der kan henføres til FoU, forbedres, så beløbet opgøres med 130 pct. af udgiften og loftet løftes eller fjernes.

Det betyder, at virksomheder med hhv. over- og underskud i højere grad ligestilles i forhold til at opnå skattefradrag ved FoU-aktiviteter. Det vil give forskningstunge startups bedre muligheder for forsknings- og udviklingsaktiviteter uanset om udgifterne de første år overstiger indkomsten. Det er herudover vigtigt, at det gøres nemmere at afklare, om en aktivitet skattemæssigt anses for FoU-aktivitet

I kampen om talent er fastholdelse af internationale studerende helt afgørende, da de er en økonomisk gevinst og et fagligt aktiv for Danmark. En afgørende del af fastholdelsen er at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet, blandt andet via erhvervserfaring under studietiden. Universiteterne og Copenhagen FinTech skal derfor bidrage til at skabe bro mellem studerende og erhvervslivet. Det skal bl.a. ske via bedre overgangsordninger fra studieliv til fuldtidsbeskæftigelse. Desværre er kun 34 pct. af de internationale dimittender fra universiteternes kandidatuddannelser i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse. Det viser et behov for et styrket samarbejde mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet, som både skaber tilknytning til arbejdsmarkedet, faglige og sociale fællesskaber.