Nordea fjerner 1.500 job: "Efterlader medarbejderne i en urimelig position"

Sæt ord på følelserne 

Thomas Lange, der er erhvervspsykolog og kommerciel direktør i rådgivningsvirksomheden AS3 Transition, råder til, at man som medarbejder i en sådan situation sætter ord på sine følelser.  

”En fyringsrunde, der foregår over to år, kan være barsk at være i, fordi de fleste af os trives dårligt med afmagt og uforudsigelighed,” siger Thomas Lange.  

Han udtaler sig ikke specifikt om situationen i Nordea, men på baggrund af lignende erfaringer fra andre virksomheder.   

”Der vil være mange forskellige følelser og reaktioner. Nogle har prøvet det før, mens det for andre er første gang. Nogle vil handle her og nu og gøre noget ved situationen, mens andre ser tiden an. Samtidig skal man fortsat samarbejde og fungere sammen i det daglige,” opridser Thomas Lange. 

Uanset hvordan man har det, er det vigtigt ikke at negligere det.     

”Hvis man har følelser omkring det, så tal om det – med kollegerne eller privat. Få sat ord på, hvad det gør ved dig. Ellers risikerer du at få nogle voldsomme følelsesudbrud,” siger han.

Indfør bekymringstid 

Når nedskæringer foregår over længere tid, vil mange opleve stærke følelser, der skiftevis blusser op og aftager igen.   

”Følelser vil altid aftage i intensitet over tid. Når det bimler og bamler, er det en god idé at tøve, før du reagerer over for chefen, på LinkedIn eller i dit netværk. Når følelserne er klinget af, ser du tingene mere klart og risikerer ikke at fortryde dine handlinger,” siger erhvervspsykologen. 

Uvished fører ofte til bekymringer, som kan fylde rigtigt meget. Et konkret råd er at indføre bekymringstid – enten for sig selv eller sammen med kollegerne.  

”Når bekymringerne tager over, når vi mindre og laver flere fejl, og så må vi arbejde mere for at nå vores ting. I stedet kan vi aftale med os selv, at vi kun bekymrer os i et bestemt tidsrum, fx på vej hjem fra jobbet,” råder erhvervspsykologen.   

Fælles bekymringstid kan være en hjælp både for dem, som bekymrer sig meget og har behov for at læsse af på kollegerne, og dem, som gerne bare vil arbejde. 

”På den måde er det lettere at være respektfuld over for hinandens reaktioner,” indskyder Thomas Lange. 

Konfronteret med nysgerrighed fra omgivelserne 

Dorrit Brandt ærgrer sig over, at nyheden om de voldsomme nedskæringer i Nordea allerede var begyndt at cirkulere i medierne, inden medarbejderne blev informeret. 

“Udmeldingen fra Nordea er rettet mod marked, investorer og aktionærer, men tager jo intet hensyn til de mennesker, der udgør organisationen. Nordea har lanceret en strategi, men det er altså medarbejderne, der skal omsætte den til forretning og få tingene til at fungere i praksis. At man på den måde kommunikerer hen over hovedet på medarbejderne er udtryk for et interessentfokus, der ikke er i balance”, siger Dorrit Brandt. 

Thomas Lange sætter ord på, hvordan det kan føles for medarbejderne. 

”Det ser vi ofte i store børsnoterede virksomheder. Det er naturligt at blive ked af, hvis man tolker det som mangel på omtanke for medarbejderne. Selvom mange rationelt godt ved, at loven er sådan, kan der være uoverensstemmelse mellem, hvad hjernen ved, og hjertet føler,” pointerer Thomas Lange.    

Når vi skal igennem store forandringer i vores liv, vil vores psyke gerne have et forspring. Det får den ikke i et børsnoteret selskab. Heller ikke når omgivelserne reagerer på nyheder om store kendte virksomheder. 

Det kan være voldsomt at blive konfronteret med nysgerrighed og spørgsmål fra fx naboer og forældre i børnenes skole.  

”Her er det helt ok at passe på sig selv og svare: ’jeg har lige fået nyheden og ved ikke helt, hvordan jeg har det’,” råder erhvervspsykologen.

Fanget i et paradoks 

Løber man allerede lynhurtigt på jobbet for at nå opgaverne, kan det være svært at forestille sig, hvordan det skal gå op med færre kolleger.  

”Det er en kæmpe ledelsesopgave at skabe balance mellem opgaver og ressourcer. Her kan man som medarbejder blive fanget i et paradoks, hvor man er sur på ledelsen, men samtidig er nødt til at hjælpe ledelsen og synliggøre, hvad der er brug for, hvis tingene skal hænge sammen,” opsummerer Thomas Lange.   

"Ny teknologi fylder meget i den finansielle sektor, og AI kommer til at betyde rigtig meget for vores arbejdsmarked. Problemet med Nordeas melding er, at man ikke bør starte med et løsrevet effektiviseringsmål. Medarbejderne i Nordea løber enormt stærkt i forvejen, og skal nu også forholde sig til et yderligere pres i hverdagen. Det er den helt forkerte vej rundt og efterlader medarbejderne i en urimelig position”, siger Dorrit Brandt. 

Nyhedsbrevet Finans har forsøgt at få en kommentar fra Nordea til Dorrit Brandts kritik, men presseafdelingen oplyser, at banken ikke har mere at tilføje på nuværende tidspunkt og henviser til fondsbørsmeddelelsen fra sidste uge.