Menu luk

Formandskabet i Finansforbundet er genvalgt

Formand Dorrit Brandt og næstformændene Steen Lund Olsen og Jakob Thorgaard er genvalgt for de kommende tre år på Finansforbundets landsmøde

24. sep. 2026

Formandskabet i Finansforbundet fortsætter i de kommende tre år. Det står klart efter Finansforbundets landsmøde, der bl.a. vælger forbundets formandskab og vedtager forbundets politiske program.

’Det gør mig både glad og stolt, at vi i formandskabet skal fortsætte arbejdet i spidsen for Finansforbundet. Det er en tillidserklæring fra et meget stærkt bagland, som vi kommer til at gøre vores yderste for at leve op til”, siger Dorrit Brandt 

formandskabet
Næstformand Jakob Thorgaard, formand Dorrit Brandt og næstformand Steen Lund Olsen

Dorrit Brandt blev genvalgt som formand, mens Steen Lund Olsen og Jakob Thorgaard blev genvalgt som næstformænd uden modkandidater på landsmødet, der er Finansforbundets øverste politiske organ.

”Forandringerne fylder rigtig meget i finanssektoren lige nu. Det påvirker medarbejderne og stiller store krav til os som fagforbund. Vi skal være medlemmernes tydelige stemme over for virksomhederne, i sektoren og i samfundet. Og vi skal løfte fortællingen om alt det, de ansatte bidrager med hver dag for vores samfund”, siger Dorrit Brandt.

Dorrit Brandt har været formand for Finansforbundet siden 2023, hvor også Jakob Thorgaard blev valgt til næstformandspost. Steen Lund Olsen blev valgt som næstformand for første gang i 2017

 

Seneste nyt