4 pointer fra Compliance-konference: Når AI flytter disciplinen fra kulissen til frontlinjen
Knap 180 deltagere var for nylig samlet til årets Compliance-konference. Gennemgående for dagen var erkendelsen af, at AI er en transformativ kraft, der fundamentalt ændrer compliance-arbejdet og i endnu højere grad kræver et skifte fra traditionel kontrol til rollen som strategisk samarbejdspartner.
Karen Bendix, retorisk ledelsesrådgiver, uddybede i sit oplæg, at rollen som en ’Trusted Advisor’ ikke blot kræver faglig viden, men en kombination af fire væsentlige elementer: fagspecifik ekspertise, sund dømmekraft, relationel intelligens og mod.
Hvor compliance måske tidligere har været set som en kontrolfunktion, pegede Karen Bendix på, at fremtidens succes afhænger af en mere nysgerrig og løsningssøgende dialog, der bygger på samtale og fælles forståelse med kollegerne.
Transformationen kræver dog også et opgør med de interne siloer og fordomme, der stadig kan eksistere mellem forskellige funktioner.
Johanna Bach-Frommer, Executive Advisor, illustrerede den udfordring med en joke, der fik flere til at grine, men som også ramte en central nerve:
”Hvad er det eneste, som første og anden linje er enige om?”
”Det er, at tredje linje ikke har forstået forretningen.”
Hendes hovedbudskab var samtidig, at vi ofte designer processer til det rationelt tænkende menneske, mens virkeligheden er præget af kolleger med tidspres, mange åbne faner i browseren og kognitive bias.
Hun mindede om at bruge ’nudging’ som et værktøj til at gøre ”det rigtige til det nemmeste”. Det kan for eksempel ske ved at bruge smarte standardindstillinger (defaults) i systemerne eller indlægge små tænkepauser (friction), der tvinger medarbejderne til at skifte fra hurtig, intuitiv tænkning til mere grundig refleksion, før en vigtig beslutning tages.
AI ændrer governance
Compliance-funktionen transformeres også i forhold til, hvordan AI som ny teknologi skal håndteres.
Thomas Eatmon, Head of Responsible AI i Danske Bank, fortalte om rejsen med AI. Han fremhævede, at governance ikke skal ses som en bremse, men som en accelerator for innovation.
Og Danske Banks erfaringer med generativ AI illustrerer behovet for at handle proaktivt.
Allerede kort efter ChatGPT’s fremkomst satte Danske Bank gang i udviklingen af sin egen interne chatbot, DanskeGPT.
Beslutningen var drevet af en risikobetragtning: Hvis banken ikke tilbød et sikkert, internt alternativ, ville medarbejderne måske begynde at bruge eksterne værktøjer på egen hånd – et fænomen kendt som "shadow AI" – hvilket også ville være en risiko.
Men Thomas Eatmon understregede, at succes med AI kræver et fundamentalt skifte i måden, organisationen samarbejder på.
Man er nødt til at bevæge sig væk fra blot at koordinere til egentlig at synkronisere: ”Det var koordinationen, der virkelig faciliterede innovationen,” lød det fra Thomas Eatmon.
Han pointerede, at en vigtig læring med AI-eksperimenter og -projekter et at bringe alle interessenter – forretning, jura, tech og compliance – til bordet helt fra begyndelsen.
Ved at skabe gennemsigtige processer og et fælles sprog undgår man, at compliance bliver en stopklods for enden af endnu et AI-projekt.
Senere på dagen var det Søren Plaugmann, partner hos EY, der leverede en pragmatisk gennemgang af, hvordan man som compliance-funktion tackler AI-governance i praksis.
Hans budskab var ikke at tro på, at man blot kan købe en færdig løsning. Man er nødt til at have en fundamental forståelse af organisationens egne data og arbejde med datakvalitet, hvis man vil få værdi af AI.
Han pointerede, at organisationer skal bevæge sig væk fra den klassiske godkendelsesproces, hvor compliance først kommer ind til sidst. I stedet skal man forstå, at AI introducerer en ny type risiko, som kræver, at compliance er en del af rejsen fra start og tør acceptere en vis usikkerhed.
Dataetik kan blive fremtidens konkurrencefordel
En anden vigtig indsigt fra konferencen handlede om at rykke dataetik fra at være en reaktiv ”tjekboksøvelse” til at blive en proaktiv forretningsstrategi.
Gry Hasselbalch, dataetisk ekspert og forfatter, argumenterede for, at etik i designet og implementeringen af digitale teknologier er en afgørende driver for innovation og konkurrenceevne.
Hun trak en historisk parallel til miljøbevægelsen i 1970'erne, hvor nye reguleringer som ”Clean Air Act” tvang bilindustrien til at tænke i helt nye baner.
Dengang blev lovgivningen set som en hindring, men i virkeligheden skabte den, pointerede hun, fundamentet for en ny bølge af teknologisk innovation, som vi ser resultaterne af i dag.
Lige nu, sagde hun, står vi i en lignende brydningstid med data og kunstig intelligens, hvor ansvarlighed og reguleringer ikke skal ses som en stopklods, men selve forudsætningen for at skabe langsigtede vindere.
Et centralt begreb i denne sammenhæng er Ethics by Design - når etik tænkes ind fra start, kan det skabe en konkurrencefordel i en digital tidsalder præget af geopolitisk usikkerhed og stigende forbrugerkrav.
Det efterlader også compliance-funktionen med et fundamentalt spørgsmål, som rækker ud over juraen: ”Hvilket samfund ønsker vi at leve i?”.
En mulig AI-fremtid
Konferencens mest futuristiske oplæg stod professor Jacob Sherson fra Aarhus Universitet for.
Han tegnede de store linjer op for en agentisk AI-fremtid, som i de mest radikale fremtidsscenarier vil overflødiggøre menneskelig arbejdskraft.
En af forudsigelserne fra Silicon Valley lyder fx, fortalte han, at menneskelig kognitiv arbejdskraft kan have en negativ værdi om blot 1.000 dage, eller Elon Musk der spår om en fremtid, hvor arbejde bliver valgfrit.
Jacob Sherson refererede til rapporten ”AI 2027” (Som du kan se en YouTube-video om her), som forudser og beskriver forskellige mere eller mindre dystopiske scenarier for, hvordan superhuman AI kan kunne udvikle sig inden for det næste årti.
Hvis virksomheder og organisationer forfølger en ren ”AI-first”-strategi, hvor målet er at erstatte mennesker med selvkørende AI-agenter, er det noget, som vi bør være nervøse for, lød det fra Jacob Sherson.
Og så præsenterede han deltagerne for begrebet Hybrid Intelligens (HI) – en vision, hvor menneskelig dømmekraft forbliver central og styrende, selvom maskinerne bliver stadigt mere intelligente og autonome.
Han remhævede bl.a. IKEA som et mønstereksempel på, hvad man også kan bruge AI-gevinster til. I stedet for at fyre medarbejdere i deres kundecentre i takt med, at chatbots overtog simple kundeserviceopgaver, valgte den svenske møbelgigant at opkvalificere 8.500 ansatte til indretningskonsulenter, som blev til et helt nyt virtuelt forretningsområde.
Pointen var klar: Fremtiden bør ikke handle om, at vi alle bliver erstattet af en algoritme, men om at blive ”spillende trænere” for teknologien.
Den vision er Jacob Sherson gået all in på. Han har etableret Center for Hybrid Intelligence på Aarhus universitet, der forsker i veje til at udvikle og implementere menneskecentreret AI-teknologi på måder, der gavner individet, organisationer og samfundet som helhed.
