Menu luk

Udbetaling og genkøb af pensionsopsparing

Særlige situationer, hvor der kan ses bort fra klausulerne omkring genkøb af pensionsopsparingen.

21. aug. 2025
1 min

Det er aftalt i den gældende overenskomst, at der er særlige situationer, hvor der kan ses bort fra klausulerne omkring genkøb af pensionsopsparingen. Det kræver relevant dokumentation.

Ligeledes er det i overenskomsten beskrevet, hvornår udbetalingen kan begynde.  

Finansforbundet har i samarbejde med Finans Danmark/arbejdsgiver udarbejdet en ny vejledning om pension, som beskriver de nye aftaler og giver eksempler på relevant dokumentation.

Vejledningen har til formål at tydeliggøre reglerne for, hvilke muligheder nuværende og tidligere medarbejdere har for at disponere over deres pensionsopsparing, inden de går på alderspension.

 Vejledning om pension 2025

Finansforbundet vil samtidig gerne gøre opmærksom på, at klausulerne gælder for hele pensionsopsparingen i alle øvrige tilfælde, uanset, hvornår pensionsmidlerne er indbetalt.

Det er vigtigt, at pensionsudvalget hos jer gør jeres pensionsleverandør opmærksom på dette.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Seneste nyt