Kender du "faldet-af på-den-syndromet"?

”Som oftest har det negative selvbillede ikke hold i virkeligheden. De fleste er højt værdsat af deres kolleger, men de føler det ikke. For de er vedholdende begyndt at kigge efter tegn på, at de er ved at falde på den. 
De retter en kritik mod sig selv, som kan minde om den 12-talspiger retter mod sig selv. Det er en spiral af negative tanker, som de ikke kan stoppe. Og så begynder de, selvom der egentlig ikke er nogen grund til det, at overveje at trække sig tilbage før tid,” siger Aske Juul Lassen.

Alderisme

Faldet-af-på-den-syndromet betyder, at en seniormedarbejder vender samfundets og arbejdspladsens negative stereotyper om ’det at blive gammel’ mod sig selv. 
Man får lagt et pres på sig selv, der kommer indefra. Men der kommer også et pres udefra i form af den aldersdiskrimination, som de fleste ældre medarbejdere møder i samfundet og på arbejdspladsen, understreger Aske Juul Lassen. 

”Alderisme er ikke nær så omtalt som sexisme og racisme, men det er lige så udbredt og opleves lige så diskriminerende. "

Det kan opleves ved, at man gradvist får mindre magt og indflydelse på en arbejdsplads, hvor man i mange år har været vant til at ligge højt i hierarkiet.

"Det kan også være, man oplever at blive overhørt eller ignoreret mere og mere i frokostpausen. Det kan være små bemærkninger om den fremskredne alder og en tiltagende grå hårfarve. ”Uskyldigt” ment, men skal man høre på den slags oftere, end man bryder sig om, føles det diskriminerende,” siger Aske Juul Lassen. 

Service eller kontrol?

Arbejdslivsstudiet viser også, at seniorerne i finansbranchen har nogle særlige faglige udfordringer, som presser dem, og for nogens vedkommende får indflydelse på deres pensionsbeslutning. 

Mange oplever, at deres arbejdsliv har bevæget sig væk fra det, de er uddannet til, og som de føler sig gode til og motiverede af, fortæller Aske Juul Lassen: 

”Det er blevet sværere at yde den form kunderådgivning, seniorerne tidligere var vant til. Hvor man er tæt på kunden og spiller en rolle i kundens liv, som kan strække sig over mange år. 
Det er ikke det billede, vi normalt har af en bank, men i de lokale afdelinger er det ikke usædvanligt, at man føler sig som del af en familie og har været med til konfirmationer og bryllupper hjemme hos kunder. 
Nu kommer så al den regulering, dokumentation og compliance ind i sektoren. Er det en serviceydelse eller en kontrolydelse, man forventes at levere? Det er der nogle, der slås med”. 

Hvad er problemet?

"En af de mange fordomme, der hersker om ældre mennesker er, at de ikke kan følge med i den digitale udvikling. Men det er ikke i særlig grad noget problem for de ældre medarbejdere i finans," fortæller Aske Juul Lassen. 

”De fleste klarer sig fint. Selvfølgelig er unge nogle gange lidt hurtigere og skarpere digitalt, men kravene er ofte ikke større, end at  ældre sagtens kan lære at håndtere et nyt stykke software." 

Det er i langt højere grad ’måden’, man arbejder i en bank i dag, med alle disse strikte regler og automationer, som kan få seniorerne til at føle sig bagud på point i forhold til unge, der ikke kender til andet.   

Og her er det så, at man kan reagere vidt forskelligt på udfordringen.

"Nogle tænker: ’Det kan da godt være, at jeg ikke er lige så stærk i compliance som de unge. Til gengæld har jeg et kæmpe netværk og en masse erfaring. Så hvad er problemet?’
Mens andre tænker: ’Hvis jeg bliver mindre og mindre skarp, hvad er det så egentlig, jeg kan bidrage med? Er jeg overhovedet god nok?’," siger Aske Juul Lassen.

Imposter-syndromet

Når erhvervspsykolog og ledelseskonsulent i AS3 Marianne Adelhardt Jensen coacher medarbejdere og ledere, som ønsker at udvikle deres performance eller trivsel, støder hun ofte på fænomenet ’imposter-syndromet’. 

Det er et psykologisk mønster, hvor mennesker i alle aldre kan begynde at tvivle på egne præstationer og talenter.

Det kan udvikle sig til en så vedholdende frygt indeni for at blive afsløret som utilstrækkelig, at man lukker sig inde og mister selvtilliden.

Samtidig med at man udadtil forsøger at kompensere ved at tage en selvsikker maske på og stille ekstra høje krav til sig selv.    

• Sig det højt, hvis du lider af den form for selvkritik. Hvis ikke til kolleger eller gode venner, så søg sparring hos en coach, er hendes råd. 
  ”Det er et vigtigt reality tjek at tale med andre. Man forstår sin udfordring på en ny måde og bliver bremset i sine værste vildfarelser.  Det er hverken til gavn for virksomheden eller medarbejderen, der ellers kunne have mange gode år i sig endnu, at man begynder at tvivle på sig selv," siger Marianne Adelhardt Jensen.

Hvad kan du?

70-årige Carsten Agerlin, der er gået på deltid som rådgiver i AS3, har de seneste fem år arbejdet med seniormedarbejdere, som er under en eller anden form for karrieremæssig transition. Han kender derfor alt til den aldersbetingede tvivl på egne evner, som nogle døjer med.  

”Det er egentlig utroligt, at ældre medarbejdere i den grad kan føle sig kørt ud på et sidespor, for realiteten er jo, at det er presserende for virksomhederne at have dem tilknyttet. 
Men mange føler sig alligevel hægtet af udviklingen samtidig med, at de hele tiden hører sig selv omtalt som det grå guld.  Det kan være et svært felt at stå i.” 

For den enkelte gælder det om at vide, hvad man kan og vil, understreger Carsten Agerlin.