Menu luk

Kender du "faldet-af på-den-syndromet"?

En gruppe seniormedarbejdere vender samfundets og arbejdspladsens negative stereotyper om ’det at blive gammel’ mod sig selv – og går på pension før tid, viser dansk forskning.

’Jeg kan ikke holde til det samme længere’. ’Jeg er også blevet langsommere’. ’Kollegerne hvisker nok i krogene om, at jeg snart skulle se og trække mig tilbage’.  ’Jeg er ved at falde af på den’. 

Sådan kan nogle ældre medarbejdere begynde at tale til sig selv, når de passerer 60-årsalderen. 

Det fortæller Aske Juul Lassen, der er lektor i etnologi og aldring på Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet og en af forskerne bag et arbejdslivsstudie, som har identificeret en udsat gruppe af seniorer, der får overbevist sig selv om, at de ikke er gode nok længere. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Aske Juul Lassen en af forskerne bag et arbejdslivsstudie, som har identificeret en udsat gruppe af seniorer, der får overbevist sig selv om, at de ikke er gode nok længere. 

”Som oftest har det negative selvbillede ikke hold i virkeligheden. De fleste er højt værdsat af deres kolleger, men de føler det ikke. For de er vedholdende begyndt at kigge efter tegn på, at de er ved at falde på den. 
De retter en kritik mod sig selv, som kan minde om den 12-talspiger retter mod sig selv. Det er en spiral af negative tanker, som de ikke kan stoppe. Og så begynder de, selvom der egentlig ikke er nogen grund til det, at overveje at trække sig tilbage før tid,” siger Aske Juul Lassen.

Alderisme

Faldet-af-på-den-syndromet betyder, at en seniormedarbejder vender samfundets og arbejdspladsens negative stereotyper om ’det at blive gammel’ mod sig selv. 
Man får lagt et pres på sig selv, der kommer indefra. Men der kommer også et pres udefra i form af den aldersdiskrimination, som de fleste ældre medarbejdere møder i samfundet og på arbejdspladsen, understreger Aske Juul Lassen. 

Om forsøget

Fra 2019 og tre år frem undersøgte forskere fra Aalborg Universitet i et arbejdslivsstudie, hvordan seniorerne i finans- og produktionsbranchen trives.

Man gennemførte kvalitative interviews med 92 seniormedarbejdere og identificerede en gruppe, der lider af et fænomen, forskerne har døbt ’faldet-af-på-den-syndromet’.

Resultatet blev offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift PLOS ONE i år. 

”Alderisme er ikke nær så omtalt som sexisme og racisme, men det er lige så udbredt og opleves lige så diskriminerende. "

Det kan opleves ved, at man gradvist får mindre magt og indflydelse på en arbejdsplads, hvor man i mange år har været vant til at ligge højt i hierarkiet.

"Det kan også være, man oplever at blive overhørt eller ignoreret mere og mere i frokostpausen. Det kan være små bemærkninger om den fremskredne alder og en tiltagende grå hårfarve. ”Uskyldigt” ment, men skal man høre på den slags oftere, end man bryder sig om, føles det diskriminerende,” siger Aske Juul Lassen. 

Service eller kontrol?

Arbejdslivsstudiet viser også, at seniorerne i finansbranchen har nogle særlige faglige udfordringer, som presser dem, og for nogens vedkommende får indflydelse på deres pensionsbeslutning. 

Mange oplever, at deres arbejdsliv har bevæget sig væk fra det, de er uddannet til, og som de føler sig gode til og motiverede af, fortæller Aske Juul Lassen: 

”Det er blevet sværere at yde den form kunderådgivning, seniorerne tidligere var vant til. Hvor man er tæt på kunden og spiller en rolle i kundens liv, som kan strække sig over mange år. 
Det er ikke det billede, vi normalt har af en bank, men i de lokale afdelinger er det ikke usædvanligt, at man føler sig som del af en familie og har været med til konfirmationer og bryllupper hjemme hos kunder. 
Nu kommer så al den regulering, dokumentation og compliance ind i sektoren. Er det en serviceydelse eller en kontrolydelse, man forventes at levere? Det er der nogle, der slås med”. 

Hvad er problemet?

"En af de mange fordomme, der hersker om ældre mennesker er, at de ikke kan følge med i den digitale udvikling. Men det er ikke i særlig grad noget problem for de ældre medarbejdere i finans," fortæller Aske Juul Lassen. 

”De fleste klarer sig fint. Selvfølgelig er unge nogle gange lidt hurtigere og skarpere digitalt, men kravene er ofte ikke større, end at  ældre sagtens kan lære at håndtere et nyt stykke software." 

Det er i langt højere grad ’måden’, man arbejder i en bank i dag, med alle disse strikte regler og automationer, som kan få seniorerne til at føle sig bagud på point i forhold til unge, der ikke kender til andet.   

Og her er det så, at man kan reagere vidt forskelligt på udfordringen.

"Nogle tænker: ’Det kan da godt være, at jeg ikke er lige så stærk i compliance som de unge. Til gengæld har jeg et kæmpe netværk og en masse erfaring. Så hvad er problemet?’
Mens andre tænker: ’Hvis jeg bliver mindre og mindre skarp, hvad er det så egentlig, jeg kan bidrage med? Er jeg overhovedet god nok?’," siger Aske Juul Lassen.

Imposter-syndromet

Når erhvervspsykolog og ledelseskonsulent i AS3 Marianne Adelhardt Jensen coacher medarbejdere og ledere, som ønsker at udvikle deres performance eller trivsel, støder hun ofte på fænomenet ’imposter-syndromet’. 

Det er et psykologisk mønster, hvor mennesker i alle aldre kan begynde at tvivle på egne præstationer og talenter.

Det kan udvikle sig til en så vedholdende frygt indeni for at blive afsløret som utilstrækkelig, at man lukker sig inde og mister selvtilliden.

Samtidig med at man udadtil forsøger at kompensere ved at tage en selvsikker maske på og stille ekstra høje krav til sig selv.    

"Problemet opstår, når de negative tanker får fat i en grad, så realitetssansen påvirkes, og tvivlen bliver til en tilbagevendende frygt for ikke at være god nok.” Marianne Adelhart.

Der er mange lighedspunkter mellem seniorernes faldet-af-på-den-syndrom og impostor-fænomenet, vurderer Marianne Adelhardt Jensen. 

”Det er ofte fagligt ambitiøse medarbejdere, som har en høj empati og er i stand til at reflektere over sig selv, som bliver ramt. Altså lutter gode egenskaber, som blot kortslutter, fordi personen begynder at tvivle på egne evner og indsats. 
At man tvivler lidt på sig selv, er der ikke noget i vejen med. Tværtimod, det betyder, at man gør sig umage, og det kan motivere én til at præstere bedre. Problemet opstår, når de negative tanker får fat i en grad, så realitetssansen påvirkes, og tvivlen bliver til en tilbagevendende frygt for ikke at være god nok,” siger Marianne Adelhardt Jensen.  

En selvforstærkende tanke

Processen, hvor en seniormedarbejder får vendt omverdenens og sine egne idéer om det at blive gammel mod sig selv, er som sådan:

  • Der sniger sig en tanke ind om, at man ikke er god nok til at levere på det niveau, som man hidtil har kunnet. Det er en selvforstærkende tanke, som gør, at man enten arbejder hårdere for at levere, eller forsøger at skjule for de andre, at man ikke leverer efter egne standarder. Måske benytter man sig af begge strategier, fortæller Marianne Adelhardt Jensen.  
    ”Man begynder at blive nervøs for at blive afsløret som langsom og mindre kompetent. Hører man den mindste kritik, kommentar eller joke om alder, så bekræfter det jo de irrationelle tanker. 
  • Det kan medføre stressreaktioner såsom indre uro, tankemylder eller fysiske symptomer som hovedpine. Der er nu en øget risiko for, at man ender med at trække sig lidt tilbage fra det sociale fællesskab. Og måske går man på pension før tid”.  
  • Det hele kan foregå i al ubemærkethed, så kollegerne ikke lægger mærke til noget, understreger Marianne Adelhardt Jensen. 
    ”Man får stadig ros for sit arbejde, men nu tror man ikke længere på anerkendelserne. For man har besluttet med sig selv, at det blot er et spørgsmål om tid, før man bliver afsløret som ’faldet af på den’. "
  • Det er svært at tale om problemet.
    "’Er der andre end mig selv, der har lagt mærke til, at jeg er ved at falde af på den?’ Det er jo de færreste, som åbner den samtale. Men ikke desto mindre er det netop tabuet om alder på arbejdspladsen, vi skal have brudt,” siger Marianne Adelhardt Jensen.  
(Artiklen fortsætter efter boksen)
  • Sig det højt, hvis du lider af den form for selvkritik. Hvis ikke til kolleger eller gode venner, så søg sparring hos en coach, er hendes råd. 
    ”Det er et vigtigt reality tjek at tale med andre. Man forstår sin udfordring på en ny måde og bliver bremset i sine værste vildfarelser.  Det er hverken til gavn for virksomheden eller medarbejderen, der ellers kunne have mange gode år i sig endnu, at man begynder at tvivle på sig selv," siger Marianne Adelhardt Jensen.

Hvad kan du?

70-årige Carsten Agerlin, der er gået på deltid som rådgiver i AS3, har de seneste fem år arbejdet med seniormedarbejdere, som er under en eller anden form for karrieremæssig transition. Han kender derfor alt til den aldersbetingede tvivl på egne evner, som nogle døjer med.  

”Det er egentlig utroligt, at ældre medarbejdere i den grad kan føle sig kørt ud på et sidespor, for realiteten er jo, at det er presserende for virksomhederne at have dem tilknyttet. 
Men mange føler sig alligevel hægtet af udviklingen samtidig med, at de hele tiden hører sig selv omtalt som det grå guld.  Det kan være et svært felt at stå i.” 

For den enkelte gælder det om at vide, hvad man kan og vil, understreger Carsten Agerlin. 

70-årige Carsten Agerlin, der er gået på deltid som rådgiver i AS3, har de seneste fem år arbejdet med seniormedarbejdere, som er under en eller anden form for karrieremæssig transition.

”Folk i alle aldre går i stå, når de bliver spurgt om, hvad de kan og vil. Man aner ikke, hvad man skal sige. For en seniormedarbejder er det ekstra vigtigt at kende svaret på de spørgsmål. Om ikke andet inde i sig selv. For de fleste er sovset ind i deres jobtitel. De har ikke fået øje på, hvem de er. De har ikke nødvendigvis ’mistet’ selvtilliden. De har bare heller ikke nok blik for, hvad der kan give dem styrke”, siger Carsten Agerlin,

I samtaler med seniorer, der er udfordret af den transition, de står midt i, opfordrer dem til at tænke i kompetencer fremfor alder. 

Når man passerer de 60 år, møder samfundet én med en vifte af pensionstilbud.

"Uanset den gode intention bag pensionsordningerne, så er det jo en klar besked om, at nu er tilbagetrækning en mulighed.  Der burde være mindst lige så mange tilbud om kurser og videreuddannelse, som understøtter seniorer i at tænke på sig selv om værende under udvikling – ikke under afvikling," siger Carsten Agerlin.

Men det er der ikke, siger han. 

"Derfor er det så vigtigt, at den ældre medarbejder afklarer med sig selv: Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Der er givet nogle få opgaver på arbejdet, unge er bedre til at løse. Men hvor er jeg blevet stærkere med årene? Hvis man ved det, og man er i stand til at formulere det, så står man et bedre sted. Som regel er det noget, man bør søge noget hjælp til at afklare,” siger Carsten Agerlin. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Sammen om
arbejdslivet

Arbejdslivet er ikke altid snorlige. Forskellige begivenheder kan gøre, at arbejdslivet tager en uventet drejning. Her skal den enkelte mødes med tillid, respekt og fællesskab.

Læs mere

Seneste nyt