Menu luk

Frygter opgaverne hober sig op: Finansansatte mangler tid til efteruddannelse

En ophobning af arbejdsopgaver, dårlig samvittighed over for kollegerne og travlhed i hverdagen spænder ben for finansansattes efteruddannelse, viser ny undersøgelse.

16. dec. 2024
3 min

Det kan være svært at finde tiden til at sætte sig på skolebænken, hvis man frygter, at opgavestakken på skrivebordet vokser sig større, mens man er væk.

Godt halvdelen af de finansansatte er bekymret for, at arbejdsopgaverne hober sig op, mens de er på efter- og videreuddannelse.

Det viser en undersøgelsen, der er udarbejdet af Epinion i samarbejde med Finansforbundet.

”Mange af os kender jo til, at hverdagen rammer, og der er rigtig meget, der presser sig på. Har man travlt her og nu, er det jo vanskeligt at frigøre tid til noget af det med lidt længere horisont , men virksomhederne er nødt til at få skabt pladsen til det. Det helt afgørende, at der er mulighed til at investere tid til kompetenceudvikling i hverdagen,” siger Finansforbundets formand Dorrit Brandt.

Tidligere i år viste Finansforbundets trivselsundersøgelse blandt 9.200 medlemmer, at hver femte er i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress, og at især arbejdspres er en udslagsgivende faktor.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
”Medarbejderne løber rigtig stærkt i den finansielle sektor og vi ved, at arbejdspresset er højt. Her er det naturligvis en ledelsesopgave at sørge for, at efteruddannelse naturligvis også passes ind i den daglige drift."
- Dorrit Brandt, formand Finansforbundet

Vil ikke give kollegerne ekstra arbejde

Mange har også dårlig samvittighed over for kollegerne, som, de frygter, skal løbe ekstra stærkt, mens de er væk.

28 procent svarer i undersøgelsen, at de er bekymret for, at deres efteruddannelse kan give kollegerne mere arbejde.

Der er også nogle, der ikke har tid til efteruddannelse på grund af travlhed på hjemmefronten.

Særligt de 30-39-årige har svært ved at få det til at hænge sammen. Godt halvdelen svarer i undersøgelsen, at de ikke har tid til efter- og videreuddannelse på grund af private forpligtelser.

”Medarbejderne løber rigtig stærkt i den finansielle sektor og vi ved, at arbejdspresset er højt. Her er det naturligvis en ledelsesopgave at sørge for, at efteruddannelse naturligvis også passes ind i den daglige drift."

"Men vi ved også, at der i særlige livssituationer er rigtig meget, der kæmper om opmærksomheden. Det kan f.eks. være, når man som børnefamilie skal få det hele til at hænge sammen i en hverdag, hvor der måske på mange måder er fyldt godt op. Her skal vi styrke fleksibiliteten omkring de måder, man efteruddannes på” siger Dorrit Brandt.

"Medarbejderne i sektoren er vant til at omstille sig til ny teknologi, og den evne er rigtig meget værd i en tid, hvor udviklingen går så stærkt, som den gør."
- Dorrit Brandt, formand Finansforbundet

Kvalificeret til fremtiden?

Men på sigt er det nødvendigt at finde tiden til opkvalificering. 
For selvom langt størstedelen i undersøgelsen svarer, at de har de kvalifikationer, der skal til for at løse det arbejde, de har i dag, ser det helt anderledes ud, hvis man kigger blot to år ud i fremtiden. Her er det cirka hver tredje, der mener, at de kun i nogen eller mindre grad har de kvalifikationer, der skal til.

”Medarbejderne i sektoren er vant til at omstille sig til ny teknologi, og den evne er rigtig meget værd i en tid, hvor udviklingen går så stærkt, som den gør. Derfor står vi også på et fornuftigt fundament, men vi er nødt til at gøre endnu mere for, at efteruddannelse og kompetenceudvikling bliver en helt integreret del af arbejdslivet."

"Det er nødvendigt for både medarbejdere og virksomheder, og derfor skal det også prioriteres som en integreret del af virksomhedernes forretningsstrategi, så medarbejderne oplever, at både mulighederne og rummet for at kunne bruge dem, er til stedet ,” siger Dorrit Brandt.

En fremtid med kunstig intelligens

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er finanssektoren en af de brancher, hvor flest jobs vil blive påvirket af AI. 
Samtidig viser undersøgelsen fra Epinion, at 25 pct. oplever manglende muligheder for at få finansieret efter- og videreuddannelse af deres arbejdsplads

”AI er jo et klart eksempel på et konkret område lige nu, hvor ny teknologi stiller nogle åbenlyse krav til kompetenceudviklingsmuligheder både i vores sektor og på store dele af resten af arbejdsmarkedet. Det behov er sådan set fælles for arbejdsgivere og medarbejdere, og det kommer til at kræve et styrket fokus på kompetenceudvikling fra virksomhederne,” siger Dorrit Brandt.

Seneste nyt