Efter de første 100 dage: Det vil Finansforbundets formandskab
De kommende overenskomstforhandlinger, nærhed til medlemmerne og fokus på uddannelse. Formandskabet gør status og ser fremad efter de første 100 dage i spidsen for Finansforbundet.
Et stærkt forbund
For næstformand Jakob Thorgaard er de første 100 dage fløjet afsted, men han står tilbage med især en erkendelse.
”Det har gjort mig bevidst om, hvor stærkt et forbund vi har,” siger næstformanden, der kommer fra en formandspost i Kreds Vest og et job i Sparekassen Kronjylland. Han bor fortsat vest for Storebælt, og det ser han som en styrke.
”Vi skal være et Finansforbund for hele Danmark. Det giver mening, at vi har base i København, hvor vi er tæt på de institutioner, vi arbejder sammen med, men vi skal også huske resten af Danmark. Det er et vigtigt aftryk for mig at sætte,” siger Jakob Thorgaard.
Servicetjek på arbejdet
Som den eneste af de tre kan Steen Lund Olsen trække på en længere erfaring, når det kommer til at sidde for bordenden i Finansforbundet.
Faktisk er det helt præcis 2.308 dage siden, han blev valgt som næstformand første gang i 2017.
Han ser de 100 dage siden landsmødet som en form for servicetjek på det arbejde, han udfører som næstformand.
”Vi har kastet alle arbejdsopgaver op i luften og forsøgt at dele dem imellem os,” forklarer han.
I hans tilfælde har det betydet, at han fortsat står i spidsen for flere af de områder, der ligger ham nær. Det gælder eksempelvis mangfoldigheds- og beskæftigelsesdagsordenen.
”Det er noget af det, jeg brænder for, og som giver mig energi,” siger han.
Tættere på medlemmerne
Det nye trekløver har blandt andet sat sig for at komme endnu tættere på medlemmerne og deres hverdag.
Derfor har de også startet året ud med en tur rundt i landet for at høre, hvad der rører sig på storrumskontorerne i banker, realkreditinstitutter og datacentraler.
”Vi vil gerne nærhed og dialog. Jo mere, jo bedre. Der har vi et fælles værdigrundlag i forhold til at tro på, at det er i dialogen, vi finder løsningerne på de ting, vi skal udrette som fagforening,” forklarer Dorrit Brandt.
Og ud over de mange dialoger og oplæg, så bruger formandskabet også anledningen til at snakke med medlemmerne om, hvad de bøvler med i deres hverdag. For det er med til at sikre input til de kommende overenskomstforhandlinger, der efterhånden står langt oppe på formand Dorrit Brandts to do-liste.
For selvom der først skal gives håndslag på en ny aftale i 2025, så ligger der et stort arbejde til grund for, hvad der skal forhandles om. Finansforbundet skyder allerede nu gang i en medlemsundersøgelse, der skal kortlægge, hvad medlemmerne gerne vil have ud af forhandlingerne.
Samtidig er planen, at man sammen med arbejdsgiverne får rammerne for forhandlingerne på plads i løbet af foråret. Og det er ikke bare på medarbejdersiden, at der sidder nye forhandlere ved bordet. Det samme gør sig gældende hos arbejdsgiverne, hvor Finans Danmark har overtaget stafetten fra det nu hedengangne Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
”Det giver jo en god mulighed for, om ikke at starte på en frisk, så i hvert fald for at aftale vores egne spilleregler. Vi har jo god tradition for fornuftige forhandlinger, men på nogle områder, kan vi kan måske også slå ”plejer” ihjel og skabe nogle endnu bedre rammer for, hvordan forhandlingerne kan foregå,” siger Dorrit Brandt.
Trivsel i arbejdslivet
Også for næstformand Jakob Thorgaard er det vigtigt, at der skabes balance i medlemmernes arbejdsliv.
”Det er vigtigt for mig, at medlemmerne får nogle arbejdsbetingelser, der gør, at de kan trives i deres arbejdsliv,” siger næstformanden, hvis hovedfokus derfor er på trivsel.
Han peger på, at trivslen blandt medarbejderne i sektoren historisk har været svingende, men fik en stort løft under corona, hvor mange måske fik øjnene op for, hvad hjemmearbejde kan betyde i en travl hverdag.
”Men nu er vi tilbage i en anden hverdag, hvor vi arbejder mere hybridt, men hvor trivselsniveauet er tilbage på niveauet inden corona-nedlukningerne” siger Jakob Thorgaard og peger på, at der lige nu mangler kvalificeret arbejdskraft ude i sektoren, så der er hård kamp om ressourcerne.
Derfor giver det for ham god mening at sætte trivsel endnu mere på dagsordenen.
”Trivsel er altid en helt central indsats for os, men når der er mangel på medarbejdere, er det også nemmere at skabe lydhørhed omkring de ting, der gør, at folk trives bedre,” forklarer Jakob Thorgaard.
Der skal være plads til alle i finanssektoren
For Steen Lund Olsen er det vigtigt, at forbundet holder fokus på mangfoldigheden i den finansielle sektor. Han er glad for, at mange virksomheder i sektoren har taget det til sig og peger blandt andet på, at flere har lavet netværk for LGBTQ+ og aktivt støtter Priden.
”Det kan vi kun rose dem for, for da vi begyndte at tale om det her område, var der medlemmer, der fortalte, at man nærmest ikke engang kunne tale om det hjemme i virksomhederne,” siger Steen Lund Olsen.
For ham handler mangfoldighed om langt mere end eksempelvis LGBTQ+ eller køn.
”Jeg er meget optaget af, at vi bliver dygtigere til at finde ud af, hvad den enkelte kan bidrage med, som andre ikke kan” forklarer han.
Det handler blandt andet også om at finde plads til dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer ugen. Og derfor ligger det ham også meget på sinde, at sektoren bliver bedre til at ansætte personer i fleksjob. Her ligger den finansielle sektor nemlig helt i bund sammenlignet med andre brancher.
”Der er jo en hel gruppe af mennesker, som er hammerdygtige, men som bare ikke kan arbejde 37 timer om ugen. Hvorfor kan vi ikke blive bedre til at få dem i spil, når vi nu mangler evner, kompetencer og ressourcer?” spørger han retorisk.
Endnu tættere samarbejde med kredsene
100 dage, et nyt år og et tronskifte senere er de tre i formandskabet nu klar til at arbejde videre. Og de understreger, at det skal ske i et samarbejde med Finansforbundets 9 kredse.
”De skal kunne mærke, at vi er et fællesskab, og vi skal have et endnu tættere samarbejde med de lokale kredsformænd, kredsbestyrelser og tillidsrepræsentanter,” slår Dorrit Brandt fast.
Fokus på de unge
For Dorrit Brandt betyder det meget, at der kommer et større fokus på de unge i den finansielle sektor.
”Vi ser, at mange unges vej ind på arbejdsmarkedet er rigtig bøvlet, og at de oplever ikke at føle sig godt tilpas. Og det er ærgerligt,” siger hun.
For hvis det første job ikke er en succes, så kan det være svært at komme videre. Dorrit Brandt håber derfor, at man gennem blandt andet mentorordninger, unge-netværk og bedre onboarding-processer kan sikre, at der bliver taget endnu bedre imod, de unge mennesker der kommer ind i sektoren.
”Min drøm er, at det bliver i den finansielle sektor, at de unge mennesker lykkes i deres første job,” lyder det.
Medlemmernes penge
Det er Jakob Thorgaard, der har ansvaret for Finansforbundets økonomi. Og han lægger stor vægt på, at den skal forvaltes ordentligt.
”Vi har ansvaret for medlemmernes penge. Og det er meget vigtigt for mig, at de forvaltes ansvarligt og fornuftigt – og at vi giver medlemmerne værdi for deres kontingentkroner,” siger han.
I hans optik skal pengene derfor også bruges til gavn for medlemmerne.
”Finansforbundets formue skal generere et fornuftigt afkast, fordi det bidrager til, at vi kan fastholde det konkurrencedygtige kontingent og lave gode aktiviteter for medlemmerne. Men der er også mulighed for, at formuen kan gøre samfunds- og bæredygtighedsgavn,” siger han.
En ny digital virkelighed
I en stadig mere digital virkelighed har Finansforbundet en vigtig rolle at spille, påpeger Steen Lund Olsen.
”Vi er nødt til som fagforening at træde ind i den digitale verden og have en holdning til både indsamling af medarbejderdata, og til hvordan de bliver brugt. Ligesom den enkelte skal vide og kunne se, hvad der bliver samlet ind,” siger han.
Næstformanden peger samtidig på, at udviklingen går stærkt, og at vi sandsynligvis ikke har set de sidste kvantespring, når det kommer til kunstig intelligens.
”Derfor har vi som forbund en kæmpe rolle at spille i forhold til, hvordan kunstig intelligens bliver integreret i det daglige arbejde, hvordan det bruges strategisk og etisk, og for hvordan vi kompetenceudvikler vores medlemmer i forhold til den udvikling,” siger Steen Lund Olsen.