Se listen: Disse kompetencer kan give dig meget mere i løn
Et nyt studie har kortlagt værdien af 962 forskellige kompetencer. Det viser sig, at færdigheder inden for kunstig intelligens er så efterspurgte, at det hæver lønnen betragtelig. Tjek hvor meget her.
Se listen: Her er de AI-kompetencer, der giver højest værdi på lønsedlen
Mange vil få brug for yderligere uddannelse
Det er ikke kun lønnen, der spæner fremad for folk med AI-kompetencer. Det gør behovet for kompetencer ude hos virksomheder også.
En rapport fra World Economic Forum, Future of Jobs Report 2023, har forudsagt en massiv omstrukturering af arbejdet som følge af kunstig intelligens (AI) og automatisering.
60% af ansatte vil have behov for yderligere uddannelse inden 2027 for at forblive relevante på arbejdsmarkedet. Det er især AI- og machine learningspecialister og andre roller drevet af data, teknologi og digitalisering, der forventes at blive enormt behov for.
Forudsigelserne indikerer, at udviklingen af AI ikke nødvendigvis vil føre til massearbejdsløshed, men snarere skabe nye jobmuligheder og kunne forbedre arbejdsbetingelser.
Mens visse opgaver kan overtages af AI, er der stadig områder, hvor mennesker har en fordel, herunder relationer, følelsesmæssig intelligens, kreativitet og innovation.
Læs mere om det her: Fremtidens mest efterspurgte jobtype er AI-specialister: Se listen her
Kunstig intelligens i den finansielle sektor
66 procent i den finansielle sektor har oplevet at, AI har automatiseret opgaver, som ansatte plejede at udføre.
Over 50 procent af finansielle virksomheder, der bruger AI, udnytter det til data analytics og fraud detection.
49 procent i den finansielle sektor siger, at deres virksomheds AI-værktøjer indsamler individuelle data om dem, eller hvordan de arbejder.
Kilde: OECD. Læs mere i artiklen Ét parameter er afgørende for succes med AI i den finansielle sektor.
Komplementære og sociale færdigheder
Studiet fremhæver også vigtigheden af såkaldt komplementære færdigheder, hvilket betyder, at en færdighed er mere værdifuld, hvis den kan kombineres med færdigheder fra andre områder.
Eksempelvis tyder det på, at specifikke færdigheder fra software- og techområdet generelt har høj værdi for folk, der arbejder inden for marketing eller jura og finans
Forskerne pointerer dog, at dataene primært stammer fra en amerikansk kontekst og derfor ikke nødvendigvis afspejler den europæiske eller danske virkelighed fuldt ud. De ligger blandt andet vægt på, at også sociale færdigheder har høj værdi på mange arbejdspladser.
Du kan finde hele studiet ’What is the price of a skill? The value of complementarity’ her.
IT-ansatte
Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.
