Psykolog advarer: Det menneskelige har fået trange kår i vores arbejdsliv

Men indflydelse udhules af den øgede brug af målstyring, standardisering og kontrol, påpeger Malene Friis Andersen:

”Det kan være glimrende redskaber til specifikke behov. Men mange virksomheder lader sig styre af kvantitative data og indfører målinger, blot fordi det er muligt. Tallene får forrang for andre stemmer og gør mennesker til undersåtter og medarbejdere til arbejdere,” uddyber hun.

”Det kan vi ikke holde til på den lange bane,” siger Malene Friis Andersen, som sammen med forskerkolleger har dokumenteret, hvordan ansatte kæmper for at generobre noget af den tabte indflydelse.

En af strategierne kalder hun Saurons øje - efter den mørke fyrstes legemliggjorte øje i eventyret Ringenes Herre.

”Her er grupper og teams optaget af at opfylde de kvantitative måltal. Når de så er klaret, og ledelsen kigger andre steder hen, fokuserer medarbejderne på det, som de fagligt vurderer er det vigtigste for kunder, borgere, etc. På den måde bevarer de deres faglige stolthed, men får merarbejde, fordi de tjener to herrer,” forklarer hun.

En anden strategi, som er mere individuel, kalder hun skyggearbejde, hvor den enkelte medarbejder leverer mere end det aftalte og udfører merarbejde i det skjulte.

Det kan f.eks. være at yde en ekstra service, som medarbejderen mener, kunderne fortjener, men som der faktisk ikke er afsat tid eller ressourcer til. Det kan være at hjælpe kunderne med at udfylde nogle dokumenter og indsamle informationer, som kunderne egentlig selv skulle forud for et møde. Det kan også være at bruge aftenerne på at sætte sig ind i nye regler eller lovgivning.

”På den ene side giver det øget indflydelse og mulighed for at løse opgaverne med en vis kvalitet, men bagsiden er et øget arbejdspres, som man er alene med, da skyggearbejdet holdes hemmeligt for kollegaer og ledere,” advarer hun.

Men hvor længe vil medarbejdere løse deres arbejdsopgaver bedre, end der egentligt er afsat tid til - i stedet for ’bare’ at være arbejdere og gøre, hvad de bliver målt på?

Vi nærmer os et vendepunkt, og det skal vi tage alvorligt, pointerer Malene Friis Andersen.

Ledere og medarbejdere i samme båd

Hun understreger, at ledere og medarbejdere er i samme båd:

”Jeg er ikke ude i et ærinde om, at det er nogens skyld. Følelsen af, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder, er også et problem for mange ledere.”

Hvis den fælles båd skal have kurs mod mere menneskelighed, indflydelse og genforbindelse i arbejdslivet, har alle et ansvar - det er bare ikke lige stort.

I bogen kommer Malene Friis Andersen med forslag til, hvordan den enkelte medarbejder, kolleger i fællesskab, tillidsrepræsentanter, HR-ansatte, ledere m.fl. kan arbejde for et mere menneskeligt arbejdsliv.

”Jeg giver ikke grydeklare svar på, hvordan man får mere indflydelse. Jeg stiller nogle spørgsmål, man kan reflektere over, tale om og bruge til at indkredse, hvad der har betydning hos netop jer,” forklarer hun.

Et sted at begynde er at drøfte:

Hvad længes I i jeres team efter at have indflydelse på? Hvilken forskel ville det gøre for jeres opgaveløsning og trivsel, hvis I havde mere indflydelse på det?

”Der er brug for at få aktiveret arbejdsfællesskabets viden og erfaringer. Derfor er det ikke ’eksperten’ udefra, der sidder med svarene. Det handler i høj grad om at finde lokale løsninger og turde prøve sig frem, forklarer Malene Friis Andersen og understreger betydningen af indflydelse og involvering:

”Når man bliver hørt, føler man, at man hører til.”

Én ting er dog sikker: Der skal arbejdes for sagen. Indflydelse tager tid – det er ikke noget, man lige genindfører på et hastigt møde.